Forældre kan klage til Klagenævnet for Specialundervisning, hvis de ikke mener, at deres barn får det rette skoletilbud. Nævnet behandler dog kun klager, hvor barnet enten får mindst ni timers specialundervisning om ugen, eller hvor forældrene mener, at deres barn bør have specialundervisning på mindst ni timer om ugen. Får barnet støtte i færre timer, indgår støtten i den almene undervisning, og den er der ikke mulighed for at klage over til en uvildig myndighed.

Fremfor at timetallet afgør, om forældre til børn med særlige behov kan få en uvildig myndighed til at vurdere deres barns skoletilbud, bør fokus ligge på indholdet. Det mener blandt andre Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl.

Hun har på skrift spurgt undervisningsminister Merete Riisager (LA), om hun "vil tage initiativ til at oprette en klageadgang, hvis et barn modtager under ni timers specialundervisning om ugen eller modtager personlig assistance til at klare dagligdagen i skolen og ikke decideret specialundervisning, så forældre dermed får mulighed for at klage til en uvildig instans?"

"Forældre kan have brug for en second opinion i forhold til skolelederen. Det bedste er selvfølgelig, at vi undgår klager, men hvis skoleleder og forældre ikke kan blive enige om, hvad der er bedst for barnet, skal forældrene have mulighed for at klage", siger Karina Adsbøl til folkeskolen.dk.

Hjerneskadet elev har øget risiko for hjerneblødninger

Karina Adsbøl har stillet spørgsmålet på baggrund af et indslag om en otteårig hjerneskadet elev, som DR Nyheder bragte i juli.

Drengen går i en almen klasse, men han har haft en voksen til at hjælpe sig med at få tøj og sko af og på og til at hjælpe med at klare legen og samværet med de andre elever, så han ikke kommer til skade. Senest har han haft støtte i 20 timer om ugen, og tidligere lå den på 30 timer.

I efteråret 2017 ville skolen skære støtten ned til halvanden time om ugen, så den kun omfattede idrætstimerne. Det fik forældrene til at tage sønnen ud af skolen i frygt for, at han ellers ville kunne komme til skade. For eksempel øger et stort væskefyldt hulrum i hans hoved risikoen for hjerneblødninger. Derfor mener forældrene, at der skal være en ekstra voksen omkring ham, så han kan lege med de andre børn uden at komme til skade.

Hverken forældre eller skoleledere har altid ret

Forældrene har klaget til Klagenævnet for Specialundervisning, som er enig med kommunen i, at sønnen ikke har brug for mere end ni timers specialundervisning om ugen. Men Klagenævnet kan ikke tage stilling til, om han får tilstrækkelig personlig assistance. På dette område er der nemlig ikke adgang til at klage.

Det bør laves om, mener Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

"Barnet skal have det bedste tilbud ud fra sit individuelle behov, og her er det vigtigt at lytte til forældrene. Forældre har ikke altid ret, men det har en skoleleder heller ikke, og kan de ikke nå frem til en mindelig løsning, skal forældrene have mulighed for at få en vurdering fra en anden instans. Det handler også om forældrenes retssikkerhed", siger hun.

Små sager egner sig ikke til klagenævnet

Ifølge DR Nyheder ser også Enhedslisten gerne, at forældre får mulighed for en ekstra vurdering af, om deres barn får den rette hjælp til at gå i skole.

Undervisningsministeriet skriver imidlertid i en mail til DR, at børn med behov for mindre end ni timers specialundervisning om ugen skal have den fornødne støtte til at gennemføre skolegangen ved hjælp af for eksempel differentieret undervisning og tolærerordninger. Derudover kan kommunen give personlig assistance til elever, som har brug for det for at kunne deltage i undervisningen. Men ministeriet vurderer ikke, at klager over disse former for støtte egner sig til at blive behandlet af Klagenævnet for Specialundervisning.

Karina Adsbøl vil ikke tage stilling til, om sagerne skal behandles af klagenævnet eller af Ankestyrelsen, som klagenævnet er en del af.

"Nu afventer jeg ministerens svar, og så må vi drøfte, hvordan vi griber det an. Men man kan forestille sig, at handler det om specialundervisning på under ni timer om ugen, så hører klagen til i klagenævnet, og drejer det sig om anden bistand, tager Ankestyrelsen sig af det. Det kan også være, at vi skal have en ordning med uvildige konfliktmæglere", siger handicapordføreren til folkeskolen.dk.

Liberal Alliance ønsker også bedre klagemuligheder

Karina Adsbøl forventer, at Merete Riisager ser positivt på sagen. blandt andet fordi undervisningsministerens partifælle, børneordfører Laura Lindahl, også efterlyser bedre mulighed for at klage for forældre til børn med særlige behov.

"Der skal et flertal til at ændre det, men det er selvfølgelig positivt, at både Enhedslisten og Liberal Alliance bakker op. Nogle gange afviser ministeren at gøre noget ved en sag, men så må vi tage det op i forligskredsen bag folkeskoleloven", siger Karina Adsbøl.

Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, vil ikke afvise, at klagemulighederne skal ændres, men hun ser også en ulempe ved det. For eksempel at sagerne kan trække i langdrag, når de skal igennem en klagemyndighed. Hun håber derfor, at kommunerne vil gå længere for at finde løsninger sammen med forældrene, siger hun til DR Nyheder.

Du kan læse mere om sagen via dette link: