Når en elev får støtte i mindst ni klokketimer om ugen, kategoriseres det som specialundervisning. Det giver forældrene mulighed for at gå til Klagenævnet for Specialundervisning, hvis de er utilfredse med tilbuddet. Det samme kan forældre gøre, hvis de mener, at deres barn har behov for specialundervisning, men ikke får det.

Anderledes ser det ud for forældre, som nok er enig med skolen i, at deres barn kan klare sig med mindre end ni timers støtte om ugen, men ikke mener, at skolens tilbud opfylder barnets behov. Disse sager har klagenævnet ikke kompetence til at behandle.

Der mangler en måde til at løse konflikter på

Det vil Enhedslisten lave om på. Partiet med undervisningsordfører Jakob Sølvhøj i spidsen foreslog for et år siden, at forældre til børn, der har behov for under ni timers ugentlig støtte, også skal kunne klage til Klagenævnet for Specialundervisning.

Enhedslisten vil give forældre ret til at klage over mindre end ni timers støtte

Forinden havde DR Nyheder haft et indslag om en otteårig hjerneskadet dreng, som havde haft en voksen til at hjælpe sig med at få tøj og sko af og på og til at hjælpe med at klare legen og samværet med de andre elever i sin almene klasse, så han ikke kom til skade.

Først lå støtten på 30 timer om ugen, senere blev den reduceret til 20 timer, og da skolen skar støtten ned til kun at omfatte idrætstimerne, valgte forældrene at tage sønnen ud af skolen i frygt for hans helbred.

"Den manglende klageadgang betyder ifølge Danske Handicaporganisationer, at der mangler en måde at løse konflikter, der opstår, når forældre og skole ikke kan blive enige om, hvad barnet har behov for af støtte. Det giver risiko for situationer, hvor børn bliver nødt til at blive hjemme fra skole, mens forældre og skole bliver enige om, hvordan konflikten løses", skriver Enhedslisten i bemærkningerne til forslaget, hvor partiet også peger på det problematiske i, at skolelederen både tildeler støtte og har det fulde ansvar for budgetrammen til denne bistand.

Forældrene har allerede mulighed for at klage i dag

Under førstebehandlingen af forslaget bakkede SF, Alternativet og Radikale Venstre op om Enhedslistens forslag, mens de øvrige partier talte imod. Daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) pegede blandt andet på, at støtte på under ni timer kan tilrettelægges på mange forskellige måder alt efter de konkrete behov hos eleverne på skolen.

Riisager afviser at give forældre til elever med særlige behov øget adgang til at klage

"Det kan være gennem undervisningsdifferentiering, holddannelse, tolærerordning, co-teaching, faglig støtte i klassen, supplerende undervisning og personlig assistance. Støtte kan dække over mange forskellige ting, og det vil kunne føre til en meget uheldig udvikling, hvis vi åbner for, at man kan klage over skolelederens daglige beslutninger, som jo i praksis træffes i tæt samarbejde med lærere og pædagoger", sagde Merete Riisager.

Hun anerkendte, at elever, forældre og skoler kan se forskelligt på, om elever får den fornødne støtte i skolen og på det rigtige tidspunkt, men forældrene har allerede mulighed for at klage i dag.

"De kan henvende sig både til skolelederen, skolebestyrelsen og også til forvaltningen, hvis de oplever, at deres barn ikke får den undervisning, som er formålstjenligt".

Ros til Enhedslisten fra modstandere af forslaget

Debatten om Enhedslistens forslag varede knap en time, og flere ordførere roste partiet for at have rejst den. Blandt andre Venstres Anni Matthiesen.

"Jeg vil starte med at sige tak til Enhedslisten for at rejse debatten i salen i dag - en vigtig debat. Men jeg må også skuffe Enhedslistens ordfører ved at sige, at vi desværre fra Venstres side ikke kan støtte beslutningsforslaget. Ofte er det sådan, at når ting ender i klagesystemer, går det også ud over eleven. Sager kan måske endda trække i langdrag, og ofte får man simpelt hen ikke styr på, hvordan man skal håndtere hverdagen hurtigst muligt eller for den sags skyld bedst muligt", sagde hun og tilføjede, at hun er helt klar over, at der er steder, også på inklusionsområdet, hvor tingene kan gøres endnu bedre.

"Det kan blandt andet være for elever med autisme, hvor man ikke får givet et godt nok tilbud. Jeg har det bare sådan, at jeg hellere vil arbejde for, at vi får sikret endnu mere, at man faktisk giver den rigtige støtte", sagde Anni Matthiesen.

Kun få forældre vil klage, vurderer SF

Dansk Folkeparti anerkendte, at der kan være et problem omkring den manglende mulighed for at klage til en uvildig instans. Alex Ahrendtsen tilbød derfor at drøfte problematikken med de øvrige partier i forligskredsen bag folkeskoleloven. Her er Enhedslisten ikke med.

Flere partier efterlyser øget klageadgang for forældre til børn med særlige behov

SF's Jacob Mark gik et skridt videre og foreslog, at børne- og undervisningsudvalget sendte forslaget i høring.

"Jeg har lyst til at vide, hvad lærerne mener om det, hvad lederne mener om det, hvad forældrene mener om det. Det kunne være spændende at vide i forhold til en senere drøftelse i forligskredsen om at få lavet nogle ændringer. Vi tror ikke, at der kommer vanvittig mange klager, for forældre magter nok kun at gå den vej, hvis de virkelig mener, de har en sag. Så vi er ikke så nervøse for det, men synes, det er noget, vi skal undersøge", sagde Jacob Mark.

Den ide bakkede Jacob Sølvhøj fra Enhedslisten op om.

"Mange forældre oplever, at deres børn har et behov for støtte, der ikke bliver opfyldt, og som vil være glade for, at vi fortsætter debatten og forhåbentlig kan ende der, hvor alle forældre får mulighed for at klage til en uvildig instans", sagde han.

Klageadgang kan føre til øget fokus på individuelle indsatser

Høringssvarene afspejler samme uenighed som i Folketinget. KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Landssamrådet af PPR-chefer taler imod at give forældre adgang til at klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Med næsten enslydende argumenter.

"Støtte på under ni timer iværksættes i et tæt samarbejde mellem forældre og skole og ganske ofte med inddragelse af PPR. Inklusionstankegangen sigter på, at eleverne skal opleve deltagelse og læring i børnefællesskaber, hvorfor et støttebehov på mindre end ni timer ofte gives i form af gruppeaktiviteter, som flere elever i børnefællesskabet har gavn af", skriver PPR-chef Kari Rune Jakobsen i PPR-chefernes høringssvar.

En klageadgang kan føre til et øget fokus på individualiserede indsatser og derved fjerne fokus fra de styrker og udviklingsmuligheder, der er til stede i stærke børnefællesskaber, advarer PPR-cheferne.

"Klageadgangen kan ligeledes fjerne fokus fra det tætte samarbejde mellem forældre og skole om udviklingen af gode løsninger for eleven og i stedet fremhæve en rettighedstænkning, hvor det forudsættes, at et klagenævn adskilt fra elevens hverdag er i stand til at vurdere, hvad der er den rette pædagogiske indsats", skriver landssamrådet.

Sagerne vil få karakter af at blive afgørelsessager

Desuden vil skolerne få tilført en administrativ og ledelsesmæssig ekstraopgave, mener både PPR-cheferne, KL, Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen.

"Sagerne vil få karakter af at blive afgørelsessager, med alt hvad det indebærer af høringsfrister, dokumentationskrav, klageanvisninger m.m. Og de resurser, der så skal anvendes til sagsbehandling og administration, kunne med fordel have været anvendt tæt på den enkelte elev", skriver formand Claus Hjortdal i Skolelederforeningens høringssvar.

Skolelederforeningen anerkender, at der kan være udfordringer med at få lavet optimale løsninger rundt om på de enkelte skoler.

"Men at tro at problemerne løses bedst ved at forældrene får klageadgang, anser foreningen som naivt", skriver Claus Hjortdal.

Adgang til at klage vil gøre skolelederen mere lydhør

ADHD-foreningen, Landsforeningen Autisme, Danske Handicaporganisationer, fagforeningen FOA, DLF og Skole og Forældre bakker op om Enhedslistens forslag.

"Mange forældre løber panden mod en mur, hvis de klager over indholdet af den støtte, deres børn har fået. Klagen bliver afvist, og forældrene står frustrerede tilbage med et uløst problem og ofte også et barn, der mistrives", skriver Skole og Forældre.

Hvis forældre får mulighed for at gå til Klagenævnet for Specialundervisning, kan det gøre skolelederen mere lydhør, mener Skole og Forældre.

"Målet må naturligvis være, at der ikke er noget at klage over, men at alle børn får den støtte i undervisningen, de har behov for. Vi anbefaler derfor, at der stilles krav om, at skolelederen inddrager tværfaglig kompetence, for eksempel læsevejleder, AKT-medarbejder eller PPR, når behovet for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand skal vurderes", skriver formand Rasmus Edelberg og sekretariatschef Morten Kruse.

Inkluderede elever har brug for en styrket retssikkerhed

Netop børn med handicap, der er inkluderet i den almindelige folkeskole, kommer i klemme og har brug for en styrket retssikkerhed, lyder det fra Danske Handicaporganisationer (DH).

"Vi hører fortsat om mange tilfælde, hvor mistrivsel udvikler sig til skolevægring. Men forældrene kan ikke klage til en uvildig instans over skolens inklusionsindsats, da barnet har et støttebehov på under ni timer. Det er ikke godt nok", skriver formand Thorkild Olesen i høringssvaret.

Han slår fast, at det giver god mening at inkludere elever, men når inklusionen slår fejl, skal forældrene kunne få en uvildig vurdering af, om den tildelte støtte imødekommer barnets behov.

"Vi ved, at mange kommuner og skolers økonomi er presset til det yderste, så skolelederne kan blive nødt til at træffe beslutninger af hensyn til det samlede budget, der ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i det enkelte barns behov for støtte. For det koster selvfølgelig penge at afsætte ekstra resurser til en elev eller klasse", skriver Thorkild Olesen.

DLF har for længe siden peget på, at der er et problem

Også DLF støtter Enhedslistens forslag.

"Allerede da inklusionsloven blev fremsat, påpegede vi, at loven ikke gav elever, der tidligere fik tildelt almindelig specialpædagogisk støtte, retssikkerhed for, at de frem over ville modtage den berettigede støtte i henhold til gældende regler", skriver Jeanette Sjøberg, formand for undervisningsudvalget i DLF.

Hun tilføjer, at DLF ser frem til, 'at alle elever med specialpædagogiske støttebehov får ret til at klage over den tildelte eller manglende støtte uanset størrelsen på dette behov'.

Til høringen på torsdag får organisationerne hver fire minutter til at uddybe deres synspunkter over for hinanden og folketingets børne- og undervisningsudvalg.

Du kan læse Enhedslistens forslag, den efterfølgende debat i folketingssalen og høringssvarene via disse link: