Hvis skolerne skal lykkes med at få de fagligt svageste elever med, må de skrotte reformpædagogikken, siger professor ved Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen, der den 21. januar udgiver bogen "Didaktisk ambitioner - alle elever med".

Ny bog: Sådan får lærerne alle elever med

"En undersøgelse, jeg selv var med til at lave for SFI, viser, at reformpædagogikkens ustrukturerede og frie læringsmiljøer gør det svært for elever uden uddannelsestradition at fungere i skolen", uddyber Per Fibæk Laursen og fortsætter:

"De elever, der kommer uden uddannelsestradition, har brug for klare strukturer og klare rammer. De har brug for at vide præcist, hvad der forventes af dem og hvorfor. Og den slags ligger ikke i den progressive pædagogik med dens idealer om dannelse og kreativitet".

"Faktisk er reformpædagogikken med til at opretholde en sortering af eleverne, selv om det bestemt ikke har været dens intension".

Skoleforsker til lærerne: Hold jer til håndværket

Svage elever motiveres af nytteværdi

Lærerne er nødt til at gøre det klart for elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, at grunden til, at de skal lære det her, som vi nu er i gang med i klassen, er den og den, understreger Per Fibæk.

Det er ikke nok at henvise til, at det er godt for deres dannelse, påpeger han. De skal have at vide, hvad de konkret kan bruge det til i deres videre uddannelse og deres kommende arbejde, ellers ryger deres motivation.

"Hvis man ikke tilhører den kreative klasse, så er uddannelse noget, man kun tager, hvis man kan se, at man skal bruge til det til noget i arbejdslivet og i samfundslivet i øvrigt. Hvis den uddannelsesfremmede elev ikke kan se nytten af det, der bliver undervist i, mister han eller hun motivation", siger Per Fibæk.

"Også derfor er jeg kritisk over for skoledebattører, der lægger mere vægt på dannelse. Dannelse er ikke meningsfuldt for mange af eleverne og deres forældre", tilføjer han.

Anmeldelse: Fibæk er ustyrlig i øjeblikket

Svage elever motiveres af karakterer og prøver

For reformpædagogikken er det et ideal, at elevers læring er drevet af direkte motivation, forklarer Per Fibæk Laursen. Det vil sige, at eleverne lærer, fordi de er interesseret i stoffet og nysgerrige efter at finde ud af noget om det.

"Den såkaldte indirekte motivation, hvor elever lærer af hensyn til eksamen, karakter eller videre uddannelsesmuligheder, bliver af reformpædagogikken betragtet som mindre værdifuld for elevernes generelle udvikling, og den bliver med et tydeligt nedladende udtryk karakteriseret som en 'instrumentel' holdning til uddannelse", siger professoren.

"Men arbejdere, folk med lønarbejderlivsform eller folk med mindre kulturel kapital har et grundlæggende andet forhold til uddannelse: De betragter uddannelse som middel til at få et job", fastslår Per Fibæk.

"De vil gerne nemt og hurtigt frem til kompetencer, der kan sælges på arbejdsmarkedet, og som kan give et godt, velbetalt eller interessant job. Børn, der møder skolen med denne holdning, har brug for klare mål, ledelse og vejledning. De bliver forvirrede af opfordring til læring gennem fri udforskning og løst strukturerede rammer", tilføjer han.

"Selv om de fleste lærere - på linje med andre med 'kulturel' kapital - holder meget af dannelse, indre motivation og viden for dens egen skyld, må de indse, at en væsentlig del af elever og forældre har en 'instrumentel' holdning til uddannelse".

"I stedet for at nedvurdere den holdning må man lærer at lægge den til grund for sin undervisning", siger Per Fibæk Laursen.

Forskere diskuterer skolens formålsparagraf på stor konference

Skolerne må gøre op med middelklasseværdierne

Hvis lærerne ikke lægger den nedvurderende holdning til instrumentel undervisning fra sig, kommer de sidste elever ikke med uddannelsesmæssigt.

Og så er de fortabte i dagens samfund. Der er nemlig ikke ret mange ufaglærte arbejdspladser tilbage på det danske arbejdsmarked, påpeger professoren.

"Skolerne må gøre op med middelklasseværdierne, hvis de sidste elever skal med", siger han.

Læs stort interview med Per Fibæk Laursen i næste nummer af Folkeskolen, der udkommer torsdag den 14. januar. Interviewet bliver samme dag offentliggjort på folkeskolen.dk.