I morgen, tirsdag, afholder DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, en stor konference om paragraf 1 i folkeskoleloven, formålsparagraffen.

Forskere fra instituttet vil fra forskellige vinkler diskutere, om formålsparagraffen i sin nuværende skikkelse stadig er gangbar. Har Antorinis skolereform givet den nuværende formålsformulering baghjul? Passer formålsparagraffen bedre til den klassiske velfærdsstat? Skal der skrives en ny, som bedre kan hjælpe den såkaldte konkurrencestat på vej?

Forskere: Folkeskolen er langt bedre end sit rygte

Initiativtager til konferencen er instituttets konstituerede leder, Claus Holm. 

"Der er et par gode grunde til, at vi sætter formålsparagraffen på dagsordenen", siger han.

"Professor dr. theol. K.E. Løgstrup afholdt i 1981 forelæsningen 'Skolens formål'. Anledningen var den daværende Danmarks Lærerhøjskoles 125-års-jubilæum. Nu er der grund til det igen. Denne gang er anledningen i bedste løgstrupske ånd, at skolen som stats- og samfundsinstitution er under forandring", tilføjer Claus Holm.

"Konkret diskuterer vi, om skolen i velfærdsstaten er i gang med at blive afløst af en skole i en konkurrencestat, der har et globalt marked som horisont".

Forsker om folkeskolens formål: Læring som livsform

"Vi diskuterer også om skolereformen betyder, at reformpædagogikkens bløde individualisme afløses af en hård faglighedspædagogiks individualisme. Ligesom vi diskuterer, eller rettere måske burde diskutere, hvad skolens formål så bliver".

"Løgstrup lagde vægt på tilværelsesoplysning. Jeg mener, at denne optagethed af oplysning og viden i sig selv har fået følgeskab af - og måske også konkurrence fra - hvad den enkelte person kan blive til ved at gøre brug af sin evne til at lære gennem hele livet".

"Så i stedet for Løgstrups idé om tilværelsesoplysning, vil min vurdering for eksempel være, at det er mere præcist at tale om, at skolens opgaver bliver uddannelse og dannelse til livsduelighed".

Ny formålsparagraf

Du mener, at den nye skolereform 'kalder' på en reformulering af formålsparagraffen? 

"Min vurdering er i første omgang blot, at den nye skolereform kalder på en diskussion af formålsparagraffen. Jeg glæder mig til konferencen og til de diskussioner, den afføder. For diskussion af formålsparagraffen er der en god anledning til at tage. Senest er folkeskolereformen kommet til, men også den generelle debat om 'at holde skole' i lyset af forandringer i stats- og individopfattelse er en rigtig god grund til at drøfte, om paragraffen er tidssvarende".

Antorini: 
Folkeskolereformen er en læringsreform

"Når det er sagt, så vil jeg godt understrege, at formålsparagraffer jo ikke bare er noget, man ændrer på uden, at der er meget tungtvejende grunde til det".

"Efter min opfattelse skal en formålsparagraf udtrykke en tilfredsstillende balance. Hermed mener jeg en balance mellem på den ene side at være  omstillingsparat og gør børn og elever klar til at møde en ny tids udfordringer. Og på den anden side skal skolens formål også demonstrere kulturhistorisk tyngde - være kulturbærende".

"Skolen må ikke som en anden vindbøjtel rette sig efter den sidste vindretning. Af samme grund piller man selvfølgelig ikke uden videre i formålsformuleringerne".

Dansklærernes formand: Pas på halvdannelse

Uddannelse af hele og rige personligheder    Vil konferencen give svare på, om der er stærke grunde nok til at ændre i formuleringen?

"Ja, i den forstand, at konferencen forholder sig til de formål, der formuleret i formålsparagraffen. Mine kollegaer vil for eksempel fortælle, om hvor godt lærerne lærer eleverne læse, skrive og regne. De vil også fortælle, om eleverne ud over intellektuelle kompetencer bliver uddannet og dannet i en skole præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og om de opnår tillid til egne muligheder".

"Hvis jeg skal udtrykke det kort, så svarer konferencen på, om og hvordan skolen formår at uddanne hele og rige personligheder, der med kulturel bagage kan forholde sig til nye udfordringer", siger Claus Holm.

Formålsparagraffen: En trosbekendelse til fælles værdier

Tidligere undervisningsminister Knud Heinesen har skrevet i sine erindringer, at "folkeskolens formålsparagraf er samfundets trosbekendelse til fælles værdier".

I forlængelse af dette udsagn stiller konferencen spørgsmålene: Hvad er egentlig formålet eller formålene med skolen? Og hvordan lever den danske folkeskole op til disse formål?

Konferencen afholdes på DPU, campus Emdrup i København.