Den første sætning i professor Per Fibæk Laursens nye bog, »Didaktiske ambitioner - alle elever med«, lyder: »Nutidens store uddannelsesmæssige udfordring er at få alle elever med«.

Og det er lige, hvad bogen handler om: Hvordan får skolerne de fagligt svageste elever med?

Følgende otte tiltag kan gøre det:

• Den primære udfordring for folkeskolen er at få alle elever med

Første skridt er, at skolens ledere og lærere beslutter, at det er dét, det handler om nu: At få de sidste elever med. De skal klædes på fagligt og attitudemæssigt, så de kan komme videre i uddannelsessystemet.

»Vi lever i dag i et samfund, hvor det har store negative konsekvenser, at nogle unge går tabt uddannelsesmæssigt. Mange af dem har svært ved at blive fuldgyldige medlemmer af fællesskabet«, påpeger Per Fibæk Laursen.

»Engang var det funktionelt for samfundet, at en del af de unge ikke fik mere uddannelse end folkeskolen, men i dag er det et problem, fordi der stort set ikke er noget ufaglært arbejde tilbage. Det er nødvendigt nu, at alle får en eller anden form for uddannelse, og forudsætningen er, at alle kommer ud af folkeskolen med gode færdigheder i de basale fag og med mod og lyst til at tage mere uddannelse«, fastslår han.

»Så jeg er ikke enig med de kritikere, der skælder ud over, at skolen uddanner soldater til konkurrencestaten. Det er en forkert indvending. Folkeskolens opgave må være at gøre alle, også dem fra uddannelsesfremmede hjem, i stand til at deltage i det demokratiske fællesskab i vores samfund«, siger Per Fibæk Laursen.

Professor: Reformpædagogik sorterer eleverne 

• Undervisningen må gøre op med middelklasseværdierne

Næste skridt er at skrotte reformpædagogikken, mener professoren.

»En undersøgelse, jeg selv var med til at gennemføre for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser, at reformpædagogikkens ustrukturerede og frie læringsmiljøer gør det svært for elever uden uddannelsestradition at fungere i skolen«, anfører han og fortsætter:

»De elever, der kommer uden uddannelsestradition, har brug for klare strukturer og klare rammer. De har brug for at vide, præcis hvad der forventes af dem og hvorfor. Og den slags ligger ikke i den progressive pædagogik med dens idealer om dannelse og kreativitet«.

»Faktisk er reformpædagogikken med til at opretholde en sortering af eleverne, selv om det bestemt ikke har været dens intention«.

Hvis det skal lykkes skolen at få de sidste elever med, er lærerne altså nødt til at gøre det klart for elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, at grunden til, at de skal lære det her, vi nu er i gang med i klassen, er den og den, understreger Per Fibæk.

Og det er ikke nok at henvise til, at det er godt for elevernes dannelse. De skal have at vide, hvad de konkret kan bruge det til i deres videre uddannelse og deres kommende arbejde.

»Hvis man ikke tilhører den kreative klasse, så er uddannelse noget, man kun tager, hvis man kan se, at man skal bruge det til noget i arbejdslivet og i samfundslivet i øvrigt. Hvis den uddannelsesfremmede elev ikke kan se nytten af det, der bliver undervist i, mister han eller hun motivation«, siger Per Fibæk.

»Eleven skal for eksempel indse, at der er mange ting i samfundet, man ikke kan forstå, hvis man ikke har et vist kendskab til engelsk. Det er motiverende at kunne se nytten af det lærte«, fastslår han.

»Også derfor er jeg kritisk over for skoledebattører, der lægger mere vægt på dannelse. Dannelse er ikke meningsfuldt for mange af eleverne og deres forældre«.

Hvad så med de elever fra veluddannede familier, der har glæde af progressiv pædagogik?

»Jeg erkender, at der er et problem med resten af eleverne. Elever fra veluddannede familier har gavn af en lidt anden pædagogik end elever fra uddannelsesfremmede hjem, og det er selvfølgelig en udfordring for skolerne, men mit argument er, at det er de svage elever, der er hovedudfordringen i de her år, så det må lærerne lige tage sig af i nogle år«.

Og problemet er til at overskue, tilføjer Per Fibæk Laursen, for elever fra veluddannede hjem har også gavn af velstruktureret undervisning. Og omvendt: Elever fra uddannelsesfremmede hjem kan også have glæde af temauger og projektarbejde, det kræver bare, som Per Fibæk Laursen udtrykker det: »at rammerne er klare, og at forventningerne er velbeskrevne - og de har også brug for mere støtte fra lærerne undervejs i processen. Det behøver ikke kun være gammeldags røv til bænk-undervisning«.

• Lærere må basere sig på viden om, hvad der virker

Hvad der basalt set virker i undervisningen, både for uddannelsesfremmede elever og for uddannelsesvante elever, er ikke så indviklet. Internationale metaundersøgelser fra de senere år har nemlig samstemmende afdækket nogle få, enkle pædagogiske virkemidler:

»Klare mål, en feedback til eleverne, der hjælper dem videre, en god dialog mellem lærer og elever, gode relationer i klassen. Det er hovedpunkterne. Det er de grundkvaliteter, der virker - og de kræver så en dygtig, professionel lærer, der kan omsætte dem i den daglige, konkrete undervisningssituation«, forklarer Per Fibæk Laursen.

• Samarbejde er nødvendigt

Når lærere samarbejder, lærer de af hinanden, de får gode ideer af kollegerne, og de bliver inspireret til at komme ud af en måske fastlåst rutine, siger Per Fibæk Laursen. Og denne erfarings- og vidensudveksling kan også komme fagligt svage elever til gode

• Elever har brug for feedback, også i form af testresultater.

»Fagligt svage elever har brug for mere hjælp, de er mindre selvkørende«, fastslår Per Fibæk Laursen.

Og test og feedback på test kan være gode hjælpemidler for lærerne i den forbindelse, mener han. Læreren kan nemlig gennem test og feedback anvise, hvor og hvordan eleven kan gøre det bedre.

»Det er væsentligt for svage elever, at det, de skal lære, er konkret. De skal kunne forstå, hvad det er, de skal lære. Jeg kan bedst illustrere det med mine egne skoleerindringer. Når vi fik dansk stil for, anede vi ikke, hvad en god dansk stil var. Vi fik at vide, at der skulle være en indledning, en midte og en afslutning og ingen stavefejl, men det var en gåde for os, hvordan man fik en god karakter. Vi anede heller ikke, hvorfor vi skulle lære at skrive dansk stil«, tilføjer han.

Så igen: Hvis uddannelsesfremmede elever skal med på uddannelsesvognen, skal det stå lysende klart for dem, hvad de skal lære, hvorfor de skal lære det, og hvordan de kan lære det.

»For mange ting i skolen er stadig uudtalte«, siger Per Fibæk. »Det vil fremme læringen, hvis læreren gør det klart for eleverne, hvorfor det er godt at kunne skrive. Mange elever har brug for at få detaljeret forklaret og demonstreret, hvad for eksempel en god stil er. De har brug for at blive informeret om, at 'hvis jeg skal skrive en bedre dansk stil, så skal jeg gøre sådan og sådan'«.

• Nogle lærere er eksperter, og flere kan blive det. Andre lærere er dårlige, og det må der gøres noget ved

Skal alle elever med, kræver det professionelle lærere, en stærk profession og en høj fagetik, mener Per Fibæk Laursen. »Det nedsætter en professions anseelse, hvis professionen for eksempel ikke vil anerkende den forskel, der er i kompetencer blandt professionsudøverne - og ikke gør noget ved dem, der er dårlige«, siger han.

»Det skader for eksempel også lægeprofessionen meget, hvis der opstår mistanke om, at professionen beskytter dem, der er dårlige, i stedet for at tage initiativer til at gøre dem bedre eller indskrænke deres råderum. Det skaber nervøsitet i befolkningen«, tilføjer han.

• Hold fast ved langsomheden i pædagogisk udvikling

Lærere kan godt afprøve nye pædagogiske ideer, men de skal gøre det kritisk og med omtanke - ikke mindst af hensyn til elever fra uddannelsesfremmede hjem, mener Per Fibæk. »Fordi især fagligt svage elever har brug for kontinuitet og forudsigelighed«. De bliver forstyrrede, hvis der »hele tiden bliver indført smarte og moderne nydannelser som for eksempel læringsstile, forskellige intelligensprofiler og computerstyret undervisning«.

• Stil krav til forældre og elever

Hvis alle elever skal med, må de og deres forældre også yde noget, siger Per Fibæk. De kan ikke bare læne sig tilbage i forventning om, at lærerne fikser det. Og igen: Det er nemmest at få uddannelsesfremmede elever - og deres forældre - med, hvis de - både forældre og elever - kan se nytten af det, eleverne skal lære.

Anmeldelse: Fibæk er ustyrlig i øjeblikket