Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I en iltfattig hal sidder jeg sammen med alle de andre elever fra 8. - 9. klasse. Vi er i gang med en terminsprøve i skriftlig dansk. En prøve, vi har brugt de seneste to uger på at forberede. En øveprøve til den altafgørende eksamen i slutningen af skoleåret. Dagen, hvor vores skæbner bliver bestemt ud fra et tal.

Prøver fylder en del i folkeskolen, især i udskolingen. 9. klasse handler næsten udelukkende om prøverne. Prøver ender med at blive omdrejningspunktet for al undervisning, men når nu prøverne er der, er det da godt, at vi er forberedt på dem. Stod det til mig, skulle enhver form for prøve afskaffes fra folkeskolen.

Vi mister kreativiteten

Børne- og Undervisningsministeriet har faktisk konkrete paragraffer, der beskriver formålet med folkeskolen. De beskriver blandt andet, at elever skal udvikle evnen til selvstændighed, fordybelse og fantasi, som gør dem i stand til at tage stilling og handle. Der skal skabes en lyst til at lære mere, når de skal videre i uddannelsessystemet. På papir lyder det jo meget godt. I de yngre klasser lærer man praktiske værktøjer gennem leg, bevægelse og kreativitet. Det er en sjov måde at gå i skole, og man bliver på flere måder et større menneske.

Men i udskolingen mister vi den form for kreativitet og glæde ved at gå i skole. Nu er al undervisningen rettet mod prøven. Vi gennemgår mange gange, hvordan prøven foregår. Alt, vi lærer, står på pensum, da det er det, vi vil blive testet i. Som om det endelige mål for hele vores skolegang handler om prøven - at få den højeste karakter. Det sætter stort pres på mange elever. Hvis deres tal ikke er højt nok, så er de jo ikke gode nok.

Men hvorfor er prøver overhovedet så vigtige, at de skal være altopslugende for vores undervisning?

I sidste ende handler prøven jo om, om man kan gå videre til en ungdomsuddannelse. Disse uddannelser kræver en masse selvstændighed, som vi ikke får udviklet i folkeskolen. Selvfølgelig kræver en gymnasial uddannelse et vist fagligt niveau, men skal ens faglige niveau virkelig bedømmes ud fra et tal? Tallet fortæller ikke noget om den selvstændighed, der kræves på en ungdomsuddannelse.

Den selvstændighed kunne opnås ved flere tværfaglige opgaver, f.eks. med udgangspunkt i virkelige problemstillinger, hvor eleverne kan samarbejde og forme opgaven, så den passer bedst til den måde, de lærer på. De skaber deres egne løsninger ud fra deres viden. Vi har allerede den slags projektbaseret læring på vores skole. De uger, hvor vi undersøgte et selvvalgt og relevant emne, var de uger, jeg lærte mest i folkeskolen.

Afskaffelse af prøver og karakterer

I stedet for at tal skal bedømme, om man er klar til at gå videre til en ungdomsuddannelse, bør lærerne bruge deres faglighed til at vurdere det. Det åbner op for muligheder for undervisning, der passer bedre til formålet med folkeskolen, og generelt er mere relevant for samfundet vi lever i.

Samtidig fjerner det det berygtede karakterpres og giver mere fokus på hvad der egentlig betyder noget.

Nogle gange kan lærere have brug for at vurdere enkelte elevers faglige niveau. Derfor skal alle tests ikke afskaffes, men prøver skal aldrig være det endelige omdrejningspunkt for undervisningen.

Karakterer strider imod folkeskolens formål

Jeg mener, at karakterer og prøver strider imod hele formålet med folkeskolen. Samtidig præger det stort set hele undervisningen. Det betyder slaviske gennemgange af kedelige og formålsløse opgaver. Lysten til at lære forsvinder og skolen bliver en uundgåelig pligt, som skaber skoletrætte unge.

Folkeskolens potentiale for netop at skabe disse fantasifulde og selvstændige unge bliver spildt, fordi prøven åbenbart var vigtigere.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk