Danske virksomheder eksporterer for mere end 1.000 milliarder kroner om året, men Danmark går måske glip af endnu flere penge, fordi vi ikke er gode nok til fremmedsprog.

Ministre på konference: Sprog tiltrækker vækst

Underdirektør i Dansk Industri (DI) Charlotte Rønhof fremlagde på regeringens konference for en national sprogstrategi en undersøgelse blandt DI's internationalt orienterede medlemmer, som fortæller, hvilke sprogkompetencer virksomhederne efterlyser, og hvilke udfordringer de står med. Hun kunne først og fremmest konkludere, at fremmedsprogskompetencer er vigtige for danske virksomheder.

Flest virksomheder efterlyser engelsk, men undersøgelsen viser også, at flere virksomheder savner medarbejdere med kompetencer i fransk, tysk, kinesisk og de nordiske sprog.

En spændende tid for TYSK

Og det er ikke kun fordi, virksomhederne skal kunne kommunikere med virksomheder uden for Danmark, at vi har brug for at kunne fremmedsprog, sagde Charlotte Rønhof:

"Inden for de danske virksomheders fire vægge er der også brug for medarbejdere, som kan fremmedsprog. Det er blandt andet fordi, mange har en udenlandsk chef, og deres kolleger kommer fra udlandet", sagde hun.

Stort behov for fransk

15 procent af virksomhederne har angivet, at de har tabt ordrer på grund af manglende kompetencer. Tre ud af fire har oplevet vanskeligheder i forbindelse med forhandlinger, og lidt over hver fjerde har afstået fra markedsfremstød. Charlotte Rønhof pegede på fransk som et område, hvor der kan være behov for at gøre mere.

"Når det kommer til samhandel med Frankrig, mener vi, at der er et langt større potentiale, og det er vanskeligt at forstå, at vi ikke er større. Der tror vi, at det kan handle om, at vi mangler nogle kompetencer på fransk. Det koster simpelthen Danmark penge det her", sagde hun.

Fransk som adgang til verden

Charlotte Rønhof appellerede derfor til undervisningsminister Ellen Trane og uddannelsesminister Ulla Tørnæs, som deltog i konferencen, til at investere flere penge i sprog.

"Sprogfagene skal styrkes helt fra folkeskolen og videre frem, og der skal øget fokus på fremmedsprog på alle uddannelsesniveauer. I unge menneskers hoveder er engelsk nok, men det må vi bare sige, at det er det faktisk ikke", sagde hun.

Underdirektøren erkender, at det kan være svært for politikerne at finde flere penge, men foreslog, at man skal optage færre studerende på de sproglige fag og i stedet bruge pengene på mere kvalitet.

"Måske skulle man tage et af vores mottoer til sig: Færre, men bedre. Hvis vi fik nogle færre studerende på de humanistiske uddannelser, så tror jeg faktisk også, der ville være penge til det", sagde hun.

Charlotte Rønhof mener også, at tosprogede i kraft af deres ekstra sprog besidder uforløste kompetencer.

"Vi skal blive bedre til at se flersprogethed som en resurse. Der er rigtig mange tosprogede i Danmark, og vi taler ikke så ofte om, hvordan vi får bragt deres fagligheder i spil. Man skal fra start tage hånd om dem", sagde hun.

Vi skal spørge ind til elevernes sprog