Dansk- og klasselærer Morten Bo Eilersen Larsen sidder med en elev fra sin 6.-klasse. De sidder i et småt lokale med plads til to borde, som bruges til gruppearbejde og elevsamtaler. Kun få meter derfra på den anden side af gangen sidder klassekammeraterne og har matematik med klassens matematiklærer. På klassens skema står der da også matematik, men Morten Bo har også klassen nu.

To ud af tre kommuner har åbnet for kortere skoledage 

I denne lektion er de nemlig to lærere på. For på Frydenhøjskolen i Hvidovre har 4. og 6. klassetrin siden januar haft to timer mindre om ugen for i stedet at have to timer med en ekstra voksen på. Hvidovre var en af landets første kommuner til at sige ok til vekslingen til kortere skoledage og tovoksentimer. Her har skolelederne siden slutningen af oktober haft grønt lys til at give eleverne tidligere fri.

Elev: De andre booster på mig

Frydenhøjskolen har i første omgang valgt at skære i skemaerne for de klasser, som er mest prægede af trivselsproblemer. Timerne med to voksne er sat af til elevsamtaler og klassemøder.

I Morten Bos klasse er nogle af drengene hårde ved hinanden i bestræbelserne på at være blandt de populære. Mange "booster på hinanden" ved at drille og nedgøre hinanden for på den måde at vise sig som klassens stærke. Klassen har haft store udfordringer, siden den blev slået sammen for to år siden. Noget, der blandt andet har ført til, at en del af klassens elever siden har forladt klassen.

Hver femte skole gør brug af kortere skoledage 

Derfor er en time som denne givet rigtigt godt ud i forsøget på at skabe bedre sammenhold i klassen, mener Morten Bo. Han vælger fra gang til gang, hvilke elever han tager ud til en snak. Nogle gange er det som i dag en enkelt elev, andre gange er det grupper af elever.

Lærer: Vigtigt at snakke om andet end skole

Og snakken kan nå vidt omkring i løbet af 50 minutter, som det tager at komme gennem en lektion på Frydenhøjskolen. Derfor er der god tid til både at vende, hvordan eleven får det bedre i klassen, og hvordan det går efter skoletid.

I dag er snakken lang. Andre gange tager den ikke mere end 10 minutters tid, og snakkene forgår også til tider i klasselokalet, når indholdet ikke kræver lydtætte mure. Morten Bo er ikke i tvivl om, at de to timer om ugen har stor betydning for klassens undervisningsmiljø. For det er afgørende, at klasselæreren har gode relationer til eleverne og ved, hvad eleverne går og bakser med, når de går hjem om eftermiddagen, mener han.

København: Flertal udenom borgmester giver kortere skoledage i dag

"Jeg tror på, at klasseledelse er enormt vigtigt. Det er også noget af det, skolen har fokus på, og noget vi har fået ekstra midler til. Jeg er sikker på, at det skaber mere læring, at jeg kan sige til dem: 'Er det ikke om tirsdagen, at du skal til karate'", fortæller Morten Bo, som også er tillidsrepræsentant på skolen.

Som led i at skabe mere sammenhold i klassen efter sammenlægningen, har klassen fået en ekstra skole/hjemsamtale om året. På det seneste gav både forældre og elever udtryk for en klar fremgang, hvilket Morten Bo føler sig overbevist om skyldes timerne med to voksne. 

Lærer: To voksne på samme tid er genialt

Han bakkes op af kollegaen Kim Thorsen, der er sat på timerne med en ekstra voksen i 4.-klasserne. Udover blandt andet at have begge klasser i musik, er Kim Thorsen også AKT-lærer. Og han er ikke et øjeblik i tvivl om, at eleverne får langt mere ud af at have en ekstra voksen på.

"Det er en fantastisk udnyttelse af tiden. Udover at børnene er fuldstændig nedkørte sidst på dagen, giver det helt andre muligheder at være to, end når vi står alene med klassen. Det varierer meget, hvordan vi bruger timerne, og vi laver både korte og længere forløb. Det er genialt. Det kan klart anbefales, og jeg håber, at alle skoler får lov til at gøre det", siger han.

Folkeskolen.dk skrev i sidste uge, at to ud af tre kommuner nu siger ja til muligheden for at skære i skoleugen, og hver femte skole benytter sig af muligheden.

Skoleleder: Vi udvider til næste år

Frydenhøjskolen har kørt den årlige trivselstest på de pågældende klasser i december og i april for at se, om indsatsen har slået positivt ud i de nationale trivelsmålinger. Her var der dog ikke nogen forandring at spore, fortæller skoleleder Gerhard Grubb Waaentz.  

Kommuner efterlyser klarere regler for korte skoledage 

"Men der havde vi også kun kørt ordningen i et meget kort tidsrum, så det kunne man måske også have forventet. Men lærere og pædagoger har givet udtryk for, at det har været rigtigt, rigtigt givtigt", fortæller han.

De gode erfaringer har ført til, at skolen har valgt at udvide ordningen til næste skoleår, hvor alle elever på mellemtrinnet og udskolingen får to timer mindre om ugen. Fokus vil igen være på elevsamtaler og klassemøder. Gerhard Grubb Waaentz er ærgerlig over, at de mindste ikke også er med.

"Men da det handler om økonomi og åbningstider i SFO'en, måtte vi sige, at det kan vi desværre ikke. Det er vi rigtigt kede af, for det er der, at det giver allermest mening. For de mindste er trætte efter en lang skoledag. Men der forsøger vi så med nogle andre tiltag at få skabt rammen om en anderledes skoledag ved at parallellægge noget af den understøttende undervisning, så pædagogerne kan bruge hinanden og måske gå på legepladsen og lave nogle aktiviteter sammen".

Trætheden kan eleven fra Morten Bos klasse også skrive under på. Han føler sig træt og har ondt i hovedet, når skemaet varer til kl. 15. Heldigvis er det blevet langt bedre efter nytår, hvor antallet af dage til kl. 15 er reduceret fra tre til én.