Allerede i dag har skolerne i landets hovedstad mulighed for at søge om lov til at konvertere dele af den understøttende undervisning hos den lokale områdechef. Men det behøver de ikke længere fra i eftermiddag. For her vil stemmer et flertal stemme for, at skolelederne selv skal have lov til konvertere den understøttende undervisning til kortere skoledage og en ekstra voksen i fagtimerne.

Det er Enhedslisten, SF, Konservative og Dansk Folkeparti, som står bag forslaget i kommunens børne- og ungdomsudvalg, og da den socialdemokratiske gruppe over for folkeskolen.dk bekræfter, at de stemmer for forslaget, er der massivt flertal udenom børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev til at uddelegere beslutningskompetencen til skolelederne på de københavnske skoler.

Flere end hver tredje kommune åbner for kortere skoledag

Børne- og ungdomsudvalget diskuterede tilbage i november muligheden for at sende en dispensationsansøgning  fra den understøttende undervisning og lektiecafe afsted til undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Her blev forslaget dog stemt ned med seks stemmer mod fem. Men nu er partierne uden om børne- og ungdomsborgmesteren blevet enige om at holde sig inden for mulighederne i paragraf 16b, og her er det altså skolelederne selv, der må bestemme, lyder det fra de fire partier.

SF: Forventer alle skoler vil bruge muligheden

Det glæder udvalgets næstformand for udvalget og medlem for Enhedslisten Gorm Gunnarsen, at det er lykkes, at samle de fire partier om et samlet forslag. Folkeskolen.dk har tidligere skrevet, at et minimum fem københavnske skoler har fået lov til at konvertere den understøttende undervisning under den nuværende ordning. Men ved at lægge beslutningen ud til skolerne selv, vil antallet af skoler, som korter i skoleskemaerne, stige markant, lyder det fra næstformanden.

"Jeg vil skyde på, at i hvert fald en fjerde del af kommunens skoler vil benytte sig af muligheden. Specielt i udskolingen, hvor det er relativt omkostningsneutral", siger Gorm Gunnarsen.

København: SF bremser skolebestyrelser fra at bestemme skoledagens længde

Og det er SF's Klaus Mygind helt enig i. Han forventer at op mod alle kommunens skoler, vil benytte de nye muligheder.

"Jeg regner med, at alle skoler vil gøre det. Forstået på den måde, at det vil de gøre henover skoleåret, ud fra hvad der er pædagogisk hensigtsmæssigt. Jeg tænker jo, at hvis vi skal have alle elementer som eksempelvis den åbne skole til at virke, så vil der indimellem vil være brug for to lærer. Sådan man skal kunne korrigere ud fra, hvad der er gavnligt for eleverne".

Så du tænker, at skolerne skal kunne konvertere på ugentlig basis?

"Ja, det tænker jeg, så længe vi ikke påtvinger fritidshjemmet en ekstra udgift. Jeg har været skoleleder i 20 år, og der korrigerede vi hele tiden. Det skal vi have tilbage, for vi har simplethen fået et for låst system", lyder det fra Klaus Mygind.

Lægger op til bred fortolkning af paragraf 16b

I de fire partiers forslag fremgår det, at skolelederen skal begrunde "sin beslutning ud fra pædagogiske hensyn", hvis skolelederen bruger muligheden for at konvertere den understøttende undervisning. Men det betyder ifølge de to forslagsholdere ikke, at skolelederne skal holde sig inde for en snæver tolkning af paragraf 16b.

Odense går imod: Afviser skolers ønske om kortere skoledage

"Forvaltningen påpeger, at det er juridisk problematisk at korte skoledagen på mellemtrinnet og udskolingen, og det er jo egentlig en barok udmelding, når man tager i betragtning af indholdet af ministerens offentlige udmeldinger. Der ville jeg mene, at det er ministeren, som har et forklaringsproblem, hvis det bliver et problem, at skolerne benytter muligheden. Det er ikke os i et udvalg i en kommune, der står til regnskab for det, så det skal vi ikke tage hensyn til. Der må ministeren alt stå med ansvaret", lyder der fra Gorm Gunnarsen.

Samme holdning har Klaus Mygind, der mener, at det handler om, at der skal eksperimenteres "frem for at tænke i låste systemer".

S-medlem: Det har en suveræn signalværdi

Stemmer flertallet som ventet forslaget igennem i eftermiddag, betyder det, at skolerne selv har beslutningskompetencen i landets to største kommuner. Og det er helt afgørende, at København nu kommer med på banen, mener Socialdemokraternes Jan Andreasen, som brød partilinjen, da han i november stemte for, at skolebestyrelserne selv skulle kunne give dispensation.

For dyrt at forkorte de mindstes skoledage

"Det har en helt suveræn signalværdi over for de andre kommuner. Jeg er sikker på, at det er noget, der vil give genhør, når landets klart største kommune nu lader det være op til skolerne selv", siger han.

Og København står langt fra alene om at give skolerne selvbestemme til at korte i skoleskemaerne. Seneste besluttede Børn, familie og uddannelsesudvalget i Guldborgsund mandag, at skolerne også her skal have lov til selv at konvertere den understøttende undervisning. Og det er de glade for i Lolland-Falsters Lærerforening.

"Jeg er glad for, at det er blevet besluttet, at beslutningskompetencen skal ligge hos den enkelte skole. Nogle skoler har mere brug for kunne konvertere undervisningen end andre. Med udvalgets beslutning kan ledelsen handle efter behov", siger formand for Lolland-Falsters Lærerforening Henrik Hansen.

(Tilføjet d. 25.02 kl. 09:29)

Forslaget i Københanv blev vedtaget, så beslutningskompetecen nu ligger hos kommunens skoleledere.