Debat: Tesfayes nye forslag er bare symptombehandling, medmindre vi investerer i lærerne Undervisningsministerens forslag til en strammere ordensbekendtgørelse løser ikke adfærdsproblemer i folkeskolen, hvis ikke der er de nødvendige ressourcer til pædagogiske tiltag, mener hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening. Kristoffer Høyrup Sørensen
Hos os har vi succes med at bruge håndværk og design som AKT Jeg har været så privilegeret at få nogle timer om ugen på værkstedet sammen med nogle af de elever, der bare synes skolen kan være rigtig svær. Ingrid Bianco Petersen
“Hun peger på ting, vi andre ikke ser” Lærerne Heidi Færk Mikkelsen og Lise Jørgensen er enige om, at det at have en skolesocialrådgiver ansat direkte på skolen gør inklusionen bedre.
Money talks Jeg er inklusionspædagog på en helt almindelig folkeskole på Vestsjælland. Jeg har arbejdet på skolen i 7 år og er i gang med mit 8. Min kommune vil oprette 45 ekstra pladser på specialskolerne, hvilket betyder, at de skal finde pengene et sted, og dem vil de måske tage fra inklusionspuljen fra den almene folkeskole. De skal "blot" finde 11 millioner, hvilket vil betyde, at der ikke er råd til at have inklusionspersonale ansat på folkeskolerne i kommunen. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Fra ensomhed til sammenhold I en tid med historisk isolation og dræbende ensomhed efterspørges trivsel, fællesskab og sammenhold, Men er rundbold, Partners og skoleskak det bedste, vi kan komme på? Jeg har et alternativ. Allan Jørgensen
Børn og unge er som regel gode til at forklare, hvad de har brug for Vi skal huske at tale med eleverne om, hvordan de kan få det nemmere ... og ikke nøjes med at trække på vores faglige viden og erfaring
Samarbejdet med skilte forældre, som strides Det sker, at jeg glemmer at følge de gode råd, som jeg ellers deler ud af i min blog – så jeg må vist lige opdateres …
SPRØGESKEMAUNDERSØGELSER OM KØN, SEKSUALITET OG MANGFOLDIGHED I SKOLEN KØNSDEBATTEN FORSTSÆTTER - men hvad betyder køn i skolen for dig som lærer? Giv dit bidrag katrine rosenberg
Spørgeskemaundersøgelse om køn, seksualitet og mangfoldighed i skolen KØNSDEBATTEN FORSTSÆTTER - men hvad betyder køn i skolen for dig som lærer? Giv dit bidrag katrine rosenberg
Inklusion vs eksklusion Børn med særlige behov eller børn der ikke passer ned i en samfundsstøbt kasse. Får inklusionen en reel chance? Ditte Mousted Dencker
Virtuelle samtalegrupper i en corona-tid Flere og flere elever er nu så påvirkede af nedlukningen, at et gruppeforløb måske kunne være på sin plads?
Building bridges Coronaskole kan også noget for vores sårbare elever; relationer bliver stærkere, identitet bliver styrket, selvværd og selvtillid øges, og venskaber bliver skabt - hvis vi vel at mærke aktivt vælger at se muligheder i stedet for begrænsninger. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Vigtige forskningspointer om tværprofessionelt samarbejde Hvis der er problemer i skolens læringsfællesskaber, begrundes det ofte fortsat med det enkelte barns kognition, adfærd, indlæringsevne eller familiebaggrund, viser ny antologi.
Tre spørgsmål du bør stille eleverne, som endnu engang er sendt hjem i forbindelse med nedlukningen i 38 kommuner Det korteste blogindlæg næsten nogensinde – til de travle lærere, der både skal sikre onlineundervisning og elevernes trivsel
»Rosenthal-effekten gælder ikke kun for dine elever, men også deres forældre« Hold fast i troen på at forældre efter en skilsmisse kan finde vejen mod et godt samarbejde
Rosenthal-effekten gælder ikke kun for dine elever, men også deres forældre Hold fast i troen på, at forældre efter en skilsmisse kan finde vejen mod et godt samarbejde
KL, skolelederne og DLF: På tide at opdatere folkeskolens ordensregler Eftersidning står stadig som en mulig sanktion i ordensbekendtgørelsen i folkeskolen. Det er bare ét eksempel på, hvorfor skolens parter nu beder ministeren invitere dem til et møde om en modernisering af de gamle paragraffer.
Extreme situation demands extreme measures Vi har en hverdag i den danske folkeskole, som er ekstrem presset, og jeg oplever en bekymrende træthed, tegn på stress, udbrændthed og manglende overskud og energi hos både elever og ansatte. Det bliver vi nødt til at handle på, ellers kommer vi til at ”betale regningen" senere. Jeanette Kjærgaard Christiansen
»Nederen at gøre sig umage« Dagens sidste udfordring kommer fra matematiklæreren Frank. Han er frustreret over en kultur, som har set dagens lys efter sommerferien.
»Aggressive reaktioner« »Er det min tur nu?« spørger Frederik, som underviser i tysk og engelsk. Og det er netop blevet Frederiks tur til at præsentere teamet for en udfordring fra sin undervisning.
Børnene vogter på hinanden »Jeg har valgt at kalde denne udfordring for ’ondt i røven’, da det lidt er det, som kendetegner det her dilemma«, siger dansk- og historielæreren Lone, som er den næste til at fortælle om udfordringer blandt sine elever.
»En larmende gruppe« Den første udfordring kommer fra Amanda, som underviser i dansk og tysk. Hun har medbragt en hverdagsoplevelse, som hun gerne vil dele med de andre i teamet.
»Et verdensklasseværktøj« »Er i klar til at spille?« Sådan begynder AKT-lærer (adfærd, kontakt og trivsel) Gitte dagens teammøde. Sammen med inklusionspædagogen Camilla er hun uddannet resurseperson på Vigerslev Allés Skole, og de står bag skolens arbejde med trivselsprogrammet Skolestyrken. Gitte folder spillepladsen ud og lægger den på bordet.
Farvel til mobning Kan man spille sig til bedre trivsel på skolen? Det håber Vigerslev Allés Skole i Valby. Skolen er med i et projekt, som skal mindske mobning og fremme trivsel, og hvor en spilleplade dikterer dagsordenen.
Nyansat socialpædagogisk leder skal lette arbejdet for lærerne på Vollsmose-skole Ansvaret for samtaler om adfærd og trivsel og kontakt til sociale myndigheder bliver flyttet fra den enkelte lærer på en skole i Vollsmose til en socialpædagogisk leder. Odense har ansat Kristoffer Vahl Møller, der kommer fra et job i Undervisningsministeriet.
Drop den hårde tone - sådan kan det gøres Tankevækkende bog, der handler om meget mere end ”skældud”. Den handler i højere grad om at være rolig, hjælpsom og nysgerrig. Venlighed avler venlighed.
Når en elev fortæller om bekymrende forhold, er vi nødt til at inddrage forældrene Hvorfor? Og hvordan gør vi det, så det ender med at blive en god oplevelse for eleven – og ikke mindst forældrene?
Co-teaching som fælles og lovende tilgang til arbejdet med inklusion - samarbejde mellem alle aktører i skolen Micki Sonne Kaa Sunesen
Bør skolen underrette kommunens familieafdeling om bekymringen for en elev inden eller efter sommerferien? I ugen efter, at eleverne er sendt hjem på ferie, sendes hvert år underretninger, som måske først burde sendes efter sommerferien
Ny tilgang til elever giver nye fortællinger om dem I Gentofte uddanner AKT-vejledere lærerne til at se konflikter fra elevernes perspektiv. Det giver bedre lærer-elev-relationer.
Stop fortællingen om »lorteklasser« Alle skoler har dem. Klassen, hvor læreren lige tager en dyb indånding, inden han træder ind gennem døren. Eleven, der er kronisk uden for pædagogisk rækkevidde. Lærerne Janus Neumann og Lone Fogh har sat sig for at ændre fortællingen om deres »lorteklasser«.
Hvordan støtter vi de børn og unge, som har fået det værre under nedlukningen af Danmark? Opskriften er på sin vis enkel – og går hånd i hånd med det gode og vigtige arbejde, der i forvejen foregår på skolerne omkring elever, som har det svært
For nogle elever er skolen et vigtigt fristed, som nu er lukket ned Hvordan kan vi kaste en livline ud til de elever, som er strandet derhjemme?
Jo, vrede er OK - også i skolen Vrede og frustration skaber besværlige situationer i skolen: Vi kan ind imellem ønske vreden ad hekkenfeldt til, men indtil børn og unge lærer at regulere deres følelser og berolige sig selv, er det afgørende for deres selvfølelse og identitetsdannelse at blive mødt anerkendende på deres følelser - alle deres følelser
”Du kan fandeme selv skrive den lorteopgave” Vrede og andre negative følelser er legitime og uundgåelige i relationer, hvor mange holdninger, ønsker og kulturer er repræsenteret. At møde elever, der vender deres frustration ud i klassen eller skolegården, er et vilkår for lærere og pædagoger. Heldigvis! De erfaringer, vores børn og unge får når deres adfærd medfører reaktioner - måske konflikter - er afgørende for udviklingen af deres kompetencer. Kompetencer de skal bruge for at kunne definere og markere egne grænser - og respektere andres.
”Du kan fandeme selv skrive den lorteopgave” Vrede og andre negative følelser er legitime og uundgåelige i relationer, hvor mange holdninger, ønsker og kulturer er repræsenteret. At møde elever, der vender deres frustration ud i klassen eller skolegården, er et vilkår for lærere og pædagoger. Heldigvis! De erfaringer, vores børn og unge får når deres adfærd medfører reaktioner - måske konflikter - er afgørende for udviklingen af deres kompetencer. Kompetencer de skal bruge for at kunne definere og markere egne grænser - og respektere andres. tinka herand
Selvom vi har tavshedspligt, kan vi aldrig love et barn fuld fortrolighed! Når barnet fortæller om bekymrende forhold, er vi nødt til at inddrage forældrene, og i nogle situationer Familieafdelingen
Selv om vi har tavshedspligt, kan vi aldrig love et barn fuld fortrolighed! Når barnet fortæller om bekymrende forhold, er vi nødt til at inddrage forældrene, og i nogle situationer Familieafdelingen
Statsministerens ’nytårsforsæt’ står i skærende kontrast med kommuners omlægning mod tidligere, forebyggende indsatser og ikke mindst forskningen på området Hvad tænker de mon i Socialstyrelsen om deres statsministers melding, som karambolerer med styrelsens fokus på at forebygge anbringelser af børn og unge?
Empati og medfølelse hos børn Børn skal ikke være mange måneder gamle, før de udtrykker en vis genkendelighed til andres intentioner og behov. Er børn dermed født med altruistiske egenskaber? Hassan Sabri
Delebørn rummer svarene på, hvordan de kommer i bedre trivsel – uden altid selv at vide det Få og enkle spørgsmål kan belyse både mindre børns og unges løsninger på, hvordan de får det bedre – både i skolen og hjemme
Skolestart efter ferien er for flere elever samtidig starten på et nyt familieliv Det er helt normalt at blive skilt – men en fuldstændig unormal situation for børn (og deres forældre)
Gratis Støtte til Psykisk Sundhed og trivselsarbejde i folkeskolen Avila Cura - Vi skaber materialer der gør det nemt og spændende at tale om svære, vigtige og komplekse dele af livet
Det kontroversielle budskab Delebørn trives bedre end andre skilsmissebørn og er mindre stressede end skilsmissebørn med ét hjem
Lærere er på kursus i at fremme god adfærd Lærere sukker efter viden om, hvordan de kan inkludere elever med særlige behov. Hans Rømer Skolen deltager i et projekt, hvor lærere og pædagoger får relevante værktøjer. Samtidig øger de indsigten i deres egen betydning for indsatsen.
Stenderup Skole: To lærere i klassen får inklusion til at lykkes Med fast tolærerordning, stram struktur og et ekstra rum ved siden af klasselokalet går Stenderup Skole målrettet efter at beholde så mange elever som muligt i normalundervisningen.
There is something rotten in the state of Denmark Igennem trivsel kommer bedre læring Jeanette Kjærgaard Christiansen
Nyt skilsmisse-system erstatter nuværende praksis i Statsforvaltningen Omdrejningspunktet bliver hensynet til barnet. Det samlede system tilpasser sig familiernes forskellige behov for hjælp ved uenigheder.
Inklusion af bonusbørn Børn inkluderer nemmere ’nye børn’ i familien, når de voksne i den nye familie viser vejen
Julen er over os – snart er det januar = HØJSÆSON FOR SKILSMISSER Ultrakort indlæg om at være klædt på til at tage hånd om eleven, som i løbet af juleferien er blevet skilsmissebarn
Lærer: "Inklusion kræver resurser, vi ikke har" Pernille Henriques har en del elever, som hun mener ville have det bedre i andre tilbud.
Alle børnene glædede sig til at holde jul – Også Tulle. Hun vidste, hvad hun skulle Ved alle dine elever, hvad de skal i julen?
Unges trivsel på sociale medier – uheldig tendens i voksnes engagement To nye rapporter viser betydningen af voksnes engagement i unges digitale liv- også i de ældste klasser
Inklusion, målstyring og andre platte former !! Dette indlæg handler om titlen og desværre mange andre inputs! søren duus
Hvordan passer forældrene på sig selv – og dermed børnene? Jura kan ikke afgøre, hvilket samarbejde forældre skal opnå. Det kan kun en god proces – selv om den kan være svær.
Bachelor: Forbyggende arbejde er nødvendigt, men ikke nok NOMINERET BLANDT ÅRETS TI BEDSTE Det kan være svært at identificere udsatte børns problemer, siger Kasper Engel Hansen i sit bachelorprojekt, hvor han præsenterer en model for arbejdsprocessen.
»Hun brød helt sammen og har brug for nogen at tale med.« Den nogen er måske dig som lærer :-) Kan man åbne op for for mange svære følelser hos en elev, som har det svært?
»Hun brød helt sammen og har brug for nogen at tale med.« (Den nogen er måske dig som lærer :-) Kan man åbne op for for mange svære følelser hos en elev, som har det svært?
Er der styr på fordelingen af delebarnets sommerferie? Guide til forældrene ⁂ Elevens lærer kan også være en god støtte
Inklusion: Elever kan få en pause i Mellemrummet På Lynge Skole har man indrettet et hyggeligt rum, hvor eleverne kan komme og få en pause fra skoledagen. Det hjælper elever med særlige behov, men også de stille elever, som bare får for meget.
