I løbet af de seneste fire år er der sket en kønsforskydning i danske 4.-klasseselevers præstationer i matematik.

Det viser den nyeste udgave af den internationale undersøgelse Timss, der offentliggøres i dag.

Mens de danske elever i gennemsnit klarer sig nøjagtig, som da undersøgelsen i matematik senest blev gennemført i 2019, dækker det over, at drengenes resultater er blevet bedre, og pigernes tilsvarende dårligere.

Og den udvikling er meget bekymrende, mener lektor ved DPU Christian Christrup Kjeldsen, der har stået i spidsen for den danske del af Timss.

”Det er værd at bemærke, at selv om de samlede resultater godt nok er på niveau med 2019-undersøgelsen, skete der et markant fald fra 2015 til 2019. Og forskellen mellem drengene og pigerne i den nye undersøgelse er lige så stor, som det samlede fald var fra 2015 til 2019. Det er en betragtelig forskel”, siger han.

Også i natur/teknologi er de danske elevers resultater gennemsnitligt set på samme niveau som i 2019. Men her har elevernes socioøkonomiske baggrund fået større betydning for deres præstationer. 

Kønsforskellen er fordoblet

... vi må erkende, at dem, der gik i skole før reformen, var tættere på de mål, man satte for den.

Christian Christrup Kjeldsen

Også i tidligere Timss-undersøgelser har danske drenge klaret sig bedre end pigerne i matematik. Forskellen har ligget nogenlunde stabilt på 6-7 point på den skala, Timss arbejder med. Den er nu vokset til 15 point.

”En fordobling på fire år synes jeg er alarmerende”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Tendensen til større kønsforskelle i matematik slår igennem i flere lande. Derfor var Christians Christrup Kjeldsens første indskydelse, da han så resultaterne, at der måtte være en kønsbias i opgaverne, fortæller han. Det var nemlig ikke et resultat, forskerne regnede med ville dukke op. Men et dobbelttjek af opgaverne viste, at de ikke kunne forklare den øgede forskel.

Da tendensen ses internationalt, er en af forskernes hypoteser, at det kan bunde i coronanedlukningerne, fortæller Christian Christrup Kjeldsen.

Naturfag

Videnscenter: Stigende ulighed i naturfag er beskæmmende

”Eleverne i undersøgelsen har haft ét år under corona, hvor de har været hjemme. Og hvis det i højere grad er far, der har hjulpet med matematik og mor med læsning, har man skabt en stereotyp forventning hos eleverne – og vi ved, at netop stereotyper slår igennem i matematikfaget”, siger han og tilføjer:

”Drenge er ikke bedre til eller mere interesserede i matematik end piger fra naturens side. Men de kan blive det, hvis vi bliver ved med at sige, at det hænger sådan sammen”.

Kønsforskellen slår ikke kun igennem i de faglige resultater. Også i tilliden til egne evner og i glæden ved at have matematik trækker drengene fra pigerne.

”Det ved vi har en stor betydning for, om man vælger Stem-uddannelser senere i uddannelsesforløbet. Så det er en stærkt alarmerende udvikling”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Topper i viden om miljø og klima

Når det kommer til natur/teknologi har der for Danmarks vedkommende ikke været nogen nævneværdig udvikling i elevernes gennemsnitlige score siden den første undersøgelse i 2007.

De danske elever scorer dog 14 point højere på den skala, der handler om elevernes viden om klima og miljø, end de gør i natur/teknologi som helhed.

Debat

Forskere: Der er en mulig forklaring på, hvorfor drengene klarer sig bedst

Det er den største forskel hos alle deltagende lande undtagen Kuwait, der dog ligger lavere på begge skalaer.

”Vores og de næste generationers største tvungne opgave er at finde en løsning på klimaudfordringen. Så er det jo godt, at vores 4.-klasseselever klarer sig godt på det spørgsmål, så de forhåbentlig kan bidrage med løsninger i fremtiden”, siger Christian Christrup Kjeldsen og tilføjer:

”Malurten i bægeret er, at drengene scorer langt højere på skalaen end pigerne. Og man har alt andet lige større mulighed for at løse et problem, hvis man får alle resurser i spil”.

Desuden ses der i natur/teknologi forskydninger, så der nu er større spredning i elevernes resultater. Der er i den nye undersøgelse desuden større sammenhæng mellem elevernes faglige resultater og deres socioøkonomiske baggrund.

”Det er nu 17 procent af resultaterne i natur/teknologi, der kan forklares med elevernes socioøkonomiske baggrund. Det er meget højt. Og også højere end i matematik”, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Er kommet længere væk fra reformmål

I rapporten påpeges det, at da dykket i elevernes resultater ses fra 2015 til 2019, falder elevernes nuværende niveau ”tidsmæssigt sammen med reformen af skolen i 2014”.

”Timss er ikke en undersøgelse, der skal undersøge eller evaluere uddannelsesreformer”, siger Christian Christrup Kjeldsen. ”Men man satte sig jo nogle mål med reformen. Blandt andet at betydningen af elevernes sociale baggrund skulle mindskes. Det er ikke sket. Man har sat sig et mål om, at vi skulle have flere dygtige elever. Det er ikke sket”.

”Jeg siger ikke, at enkeltelementer i reformen er årsag til det. Men vi må erkende, at dem, der gik i skole før reformen, var tættere på de mål, man satte for den”.

Ud over elevernes kunnen i matematik og natur/teknologi spørger Timss-rapporten ind til en række rammebetingelser for undervisningen.

Blandt andet elevernes oplevelse af, hvor velformidlet undervisningen er. Her halter Danmark i lighed med i tidligere undersøgelser efter de andre nordiske lande. Også her mener Christian Christrup Kjeldsen, at politiske beslutninger spiller en stor rolle.

”Det er ikke urealistisk, at det, at man nu sætter undervisningen mere fri, kan bidrage til at gøre billedet bedre. Men det kan ikke stå alene. Det handler også om faglokaler, undervisningsmaterialer og tilgange i matematik, at kunne få inspiration som underviser – om alt det, der kan stilladsere og støtte de fagprofessionelle i at lave undervisning, der er interessant og motiverende for alle elever. Og der kan man da undre sig over, at der lægges op til at beskære NCUM og CFU i den nye finanslov”, siger han. (hhv. Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning og Center for Undervisningsmidler, red.)

Hver tiende oplever uro i de fleste timer

Desuden er der i undersøgelsen spurgt ind til elevernes oplevelse af uro i timerne og til, om eleverne oplever sult og træthed i skolen.

Her svarer 11 procent af de danske elever, at de oplever undervisningsforstyrrende uro i de fleste matematiktimer. Kun syv procent svarer, at de oplever uro i få eller ingen matematiktimer. I natur/teknologi er det 12 procent af eleverne, der sjældent oplever uro.

Matematik

Stadig flere piger får 'matematikangst'

Ligesom i 2019-undersøgelsen svarer 27 procent af eleverne, at de møder sultne i skole hver eller næsten hver dag.

Andelen af elever, der oplever at være trætte hver eller næsten hver dag i skolen er steget fra 41,9 til 50,2 procent.

Den andel er ”alt for høj”, mener Christian Christrup Kjeldsen, der noterer sig, at politikerne med den nye finanslov vil afsætte penge til en forsøgsordning med skolemad.

Karakterer

Sverige har droppet karakterer til statistik: Stoler mere på Pisa, Timss og Pirls

”Min faglige vurdering vil være, at det kan få positive effekter. Både på de faglige resultater og for den andel af elever, der oplever undervisningsforstyrrende uro”, siger han, men understreger at der er tale om et problem, skolen næppe kan løse alene.

”Vi er nødt til at have en samfundssamtale om, hvad det er, der har forandret sig i familierne, siden eleverne i højere grad møder sultne og ikke veludhvilede i skole”.

”Og det nytter nok heller ikke bare at skælde ud på forældrene. Vi må kigge kvalitativt på, hvad der har forandres sig i børn og unges liv, som gør dem mindre undervisningsparate. For det har også betydning for de faglige resultater”.