Mellem en tredjedel og halvdelen af danske 15-årige er præget af såkaldt matematikangst. Og det gælder særligt for pigerne.

Meget tyder på, at matematikangst kan være en medvirkende årsag til, at pigerne præsterer dårligere end drengene i matematik.

Det viser data fra den seneste Pisa-undersøgelse, som danske forskere er dykket ned i parallelt med, at en ny Timss-undersøgelse viser, at danske drenge bliver bedre til matematik, mens pigerne sakker bagud.

Netop når det gælder matematikangst er forskellen mellem drenge og piger markant større i Danmark end i resten af OECD, fremgår det af den nye rapport, som to matematikforskere fra professionshøjskolen Via står bag sammen med forskninginstituttet Vive.

Fordi matematik var hovedemnet i den seneste Pisa-undersøgelse, Pisa 2022, har forskerne tilgang til en lang række data fra både de 15-åriges opgavebesvarelser og fra spørgeskemaer, som eleverne har besvaret.

Og data viser en stærk sammenhæng mellem matematikangst og elevernes score i matematik.

Der er også en sammenhæng mellem, hvor meget støtte, eleverne får fra deres lærer, og graden af matematikangst. Flere piger end drenge døjer med de negative følelser, og den forskel er større i Danmark end i de andre OECD-lande.

Timss

International måling: Drengene stikker af fra pigerne i matematik

Ikke et internationalt accepteret begreb

Der findes ikke en fast, internationalt accepteret definition af begrebet matematikangst, men det er et begreb, der bruges i forskningslitteraturen, når elever udvikler stærke negative følelser i deres forhold til matematik og bliver anspændte, nervøse og hjælpeløse, når de stilles over for matematiske opgaver.

I Pisa er der fastlagt et indeks ud fra, hvor enige, de 15-årige er i en række udsagn om bl.a. frygt for deres matematikkarakterer og oplevelse af hjælpeløshed.

De danske elever udtrykker mindre matematikangst end gennemsnittet i OECD, men andelen er danske elever, der er nervøse over matematikken, er steget, og det kalder forskerne "særdeles bekymrende".

Forskerne har bl.a. sammenholdt de 15-åriges grad af bekymring for, om det bliver svært i matematiktimerne, med deres matematikscore i Pisa-testen. Jo højere grad af matematikangst, jo lavere scorer de.

For de elever, der giver udtryk for størst matematikbekymring, er der den største kønsforskel på matematikscoren. 

"Disse resultater er vigtige i forhold til at se nærmere på mulige forklaringer på kønsforskellen i matematikscore i Pisa, ikke mindst set i lyset af, at 62 procent af pigerne giver udtryk for bekymringer for, at det bliver svært i matematiktimerne, sammenlignet med 36 procent af drengene, og samtidig ser vi sammenhæng med elevernes score og udtryk for matematikangst. Data kan således indikere, at matematikangst kan være en medvirkende årsag til, at pigerne præsterer dårligere end drengene i matematik", hedder det i rapporten.

De 15-årige Pisa-deltagere er også blevet bedt om at svare på, hvor ofte de oplever fx, at læreren hjælper eleverne med deres matematikarbejde og giver ekstra hjælp, hvis man har behov for det.

Og også her er der klare sammenhænge - jo mere lærerstøtte, eleverne oplever, jo bedre scorer de i Pisas matematikopgaver, og jo mindre matematikangst oplever de. 

Drengene er gladere for undervisningen

De 15-årige deltagere i Pisa-testen er også blevet bedt om at bedømme kvaliteten af den matematikundervisning, de får. Og her vurderer drengene kvaliteten af deres undervisning markant højere end pigerne.

Kun 47 procent af pigerne giver undervisningen 7 eller derover på en skala fra 1 til 10, mens det gælder 63 procent af drengene.

I gennemsnit vurderer de danske piger kvaliteten til 6,04, mens drengene vurderer den til 6,73. Denne forskel på drenges og pigers opfattelse af matematiktimerne ses også i de andre lande i Pisa-undersøgelsen.  

De danske elever fortæller i undersøgelsen, at de meget oftere støder på opgaver i en rent matematisk kontekst frem for opgaver, der sætter matematikken ind i en omverdenskontekst. 

Matematikforskerne Lóa Björk Jóelsdóttir og Kaj Østergaard, Via, bemærker særligt, at 88 procent af de danske elever fortæller, at de jævnligt møder opgaver som andengradsligninger, eftersom andengradsligninger ikke indgår i de danske læreplaner.

"Svarene kan være et udtryk for, at en stor del af eleverne oplever, at matematisk symbolsprog og opgaver i en ren matematisk kontekst fylder meget i matematikundervisningen", skriver de.