Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I dag er de nyeste danske resultater af Timss-undersøgelsen blevet offentliggjort. Her har man undersøgt færdighederne i matematik og natur/teknologi hos eleverne i 4. klasse i en lang række lande. Fordi undersøgelsen gentages hvert 4. år, kan vi sammenligne udviklingen i fagene for danske elever over tid. Og hvordan går det så?

Danske elever præsterer gennemsnitligt på samme niveau, som da undersøgelsen senest blev gennemført i 2019. Resultatet kan vurderes som godt, skidt eller et sted derimellem, for det afhænger af øjnene, som ser. Tiden mellem 2019 og 2023 har for skolen været præget af to store punkter, nemlig coronanedlukningen og et fokus på trivsel og inklusion.

Resultaterne af Timss-undersøgelsen må derfor også tolkes i forhold hertil. For de 4.-klasses elever, der er med i undersøgelsen, gik i 1. klasse, da skolerne blev lukket ned i foråret 2020. I en periode var undervisningen derfor præget af først hjemmeundervisning og dernæst undervisning under forandrede vilkår. Hertil kommer så trivsels- og inklusionsdagsordenen.

Vurderet i det lys må de danske elevers præstationer – og dermed lærernes undervisning – betragtes som godkendt. Men det fald, vi så i 2019 i matematikfærdigheder for den første generation af elever efter reformen, er ikke indhentet.

Det mest interessante ved undersøgelsens resultater ligger derfor som så ofte i de lag, der kan graves frem under gennemsnittene.

Motiverede elever lærer mest

Det overrasker nok ikke mange af Folkeskolens læsere, at undersøgelsen også viser, at motiverede elever lærer mest. 

Desværre kan vi se i undersøgelsen, at selvom elevernes samlede resultat er fastholdt, så er motivationen for fagene faldet. Og der er – som vi har set i mange andre undersøgelser – en tydelig sammenhæng mellem elevernes motivation, og hvor dygtige de er i fagene. Her er motivationen faldet mest blandt pigerne. Det slår også ud i elevresultaterne.

Mens vi gennem mange år har set en lille, men konstant forskel i drenge og pigers præstationer i matematik, så er forskellen i den seneste runde fordoblet. Drengene klarer sig nu i gennemsnit væsentligt bedre end pigerne. Og det er ikke kun et dansk fænomen, for det går igen ved en lang række af de lande, der har deltaget i undersøgelsen.

Et muligt sted at lede efter forklaringer på denne udvikling kan være i kønnede opfattelser af matematikfaget. For forældrene har i større grad varetaget eller assisteret elevernes indledende matematikundervisning under hjemsendelserne, og det er muligt, at deres kønnede opfattelser har smittet mere af på eleverne, end hvis de havde fået undervisning i klasseværelserne.

Mens elevernes motivation også er faldet i natur/teknologi, så ser vi ikke den samme udvikling i elevernes præstationer. Drengene og pigerne er fortsat lige dygtige, men der er blevet længere mellem top og bund – særligt for pigerne. Samtidig ser vi, at elevernes baggrund betyder mere i natur/teknologi end i matematik, hvor eleverne alt andet lige har flere timer, og dermed formentlig i endnu højere grad ved det, de har lært, fra undervisningen.

Pas på de hurtige løsninger

Timss

International måling: Drengene stikker af fra pigerne i matematik

Vi kan ikke svare skråsikkert på, hvad årsagerne til de ændrede mønstre under de overordnede resultater mere præcist er, selvom vi har givet nogle bud. Og hvis du andre steder læser om et quick-fix, skal du nok være varsom. 

Til at starte med vil vi opfordre til at være opmærksom på de fagligt relaterede kønsstereotyper, der måtte dukke op i klasseværelset. Og til fortsat at holde et øje på konsekvenserne af den forskel i social baggrund, eleverne møder ind med.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk