I forbindelse med inklusionsreformen i 2012 ændrede man også loven om specialundervisning. Siden er kun indsatser, der kræver mindst ni timers støtte om ugen, defineret som specialundervisning.

Det betød samtidig, at forældre mistede retten til at klage til Klagenævnet for Specialundervisning over afgørelser og støtteforanstaltninger, der angår mindre end ni ugentlige støttetimer.

Det vil Enhedslisten lave om på, og derfor fremsatte partiet i oktober i Folketinget et forslag om at give alle forældre ret til at klage, hvis de er utilfredse med støtten til deres barn, uanset omfang.

Enhedslisten vil give forældre ret til at klage over mindre end ni timers støtte

Forslaget har nu været i høring, og ud af høringssvarene kan man læse, at der er tale om et emne med stor uenighed.

På den ene side påpeger ADHD-foreningen, Danmarks Lærerforening, Danske Handicaporganisationer, Landsforeningen Autisme samt Skole og Forældre det hensigtsmæssige i, at forældrene får en uvilidig instans at klage til over en beslutning, der i dag ene og alene træffes af skolelederen. Det vil højne retssikkerheden, lyder argumentet.

"Allerede da inklusionsloven blev fremsat, påpegede foreningen, at loven ikke gav elever, der tidligere fik tildelt almindelig specialpædagogisk støtte, retssikkerhed for, at de frem over ville modtage den berettigede støtte i henhold til gældende regler", lyder det i Danmarks Lærerforenings høringssvar, der er underskrevet af formand for foreningens undervisningsudvalg, Jeanette Sjøberg. Høringssvaret fortsætter:

"Med vedtagelse af beslutningsforslaget og senere vedtagelse af regelændringer, er der mulighed for at styrke kvaliteten i kommunernes sagsbehandling og i kvaliteten af den tildelte specialpædagogiske støtte til alle elever med behov herfor".

KL: Klageadgang vil gøre støtten mindre fleksibel

Som det er i dag, sikres støttetilbuddet til elever, der vurderes at have brug for mindre end ni timers støtte, gennem en tilrettelæggelse af det generelle undervisningstilbud frem for som personlig støtte til eleven.

Som eksempler kan nævnes undervisning i mindre hold, tolærertimer eller inddragelse af resursepersoner.

Det er også muligt for eleven at få personlig assistance, men den overordnede ide er, at støtten i stedet for at være en specifik indsats i et specifikt antal timer til en specifik elev gives til undervisningsmiljøet, der skal inkludere eleven.

Ministeriet klar med ny vejledning om specialundervisning

Tilbuddet kan løbende justeres, hvilket ikke er tilfældet med støtte, der er består i et bestemt antal støttetimer øremærket den enkelte elev. Det fremhæver Landssamråd for PPR-chefer som en markant styrke ved den nuværende ordning, som kan trues ved at give udvidet klagemulighed.

"En klageadgang over bevilliget støtte til elever med mindre end ni timers støttebehov kan komme til at medføre et øget fokus på individualiserede indsatser og derved fjerne fokus fra de styrker og udviklingsmuligheder, der er tilstede i stærke børnefællesskaber", skriver foreningen i deres høringssvar, som bakkes op af KL:

"Specialpædagogisk bistand i under ni timer om ugen består af en lang række af meget forskellige indsatser, som er karakteriseret ved, at de konkret skal kunne iværksættes fleksibelt og i varierende perioder alt efter barnets behov, som sjældent er konstant. Dette finder sted i dialog med forældrene".

DH: Tålmodigheden er opbrugt

Det princip bakker Danske Handicaporganisationer op om, understreger de i deres høringssvar. Men:

"Når inklusionen slår fejl og dialogen og samarbejdet mellem forældre, lærere og ledelse går i hårdknude, har forældrene behov for at kunne klage til en uvildig instans, så barnet sikres den nødvendige støtte til at kunne gennemføre skolegangen bedst muligt".

Foreningen understreger, at vellykket inklusion kræver resurser og viden ude på skolerne, samt at man må forvente en overgangsperiode med vanskelligheder som følge af øget inklusion.

Nu, syv år efter ændringen i lovgivningen, får foreningen dog ikke færre henvendelser fra forældre om fejlslagen inklusion, skriver de.

Syv år efter inklusionsreformen: Lærerne føler sig stadig ikke klædt på til opgaven

"Tværtimod. Det drejer sig om en bred gruppe af børn med handicap, der oplever forskellige udfordringer. Forældrene har oftest haft en længerevarende dialog - nogle gange over flere år - med både lærere og ledelse om barnets behov og skoletilbud. Mange fortæller, at de oplever, at skolen ikke har ressourcer til at tildele den nødvendige støtte", lyder det fra formand Thorkild Olesen i høringssvaret, der fortsætter:

"Fælles for dem er, at forældrene ikke kan klage til en uvildig instans over barnets skoletilbud, når de ikke oplever, at barnet får den nødvendige støtte i skolen. Forældrene kan klage til samme skoleleder, der allerede har truffet beslutning om støtte. Vi ved, at mange forældre føler sig magtesløse og dybt frustrerede over den fastlåste situation".

Danske Handicaporganisationer ser derfor ingen grund til, at forældre hvis børn får mindre end ni timers støtte, ikke får samme mulighed for at klage som dem, hvis børn får mere end det, skriver de.

Flere partier efterlyser øget klageadgang for forældre til børn med særlige behov

Samme argument lyder fra skolebestyrelsesforeningen Skole og Forældre, som tilføjer:

"Målet må naturligvis være, at der ikke er noget at klage over, men at alle børn får den støtte i undervisningen, de har behov for. Skole og Forældre vil derfor også anbefale, at der stilles krav om, at skolelederen inddrager tværfaglig kompetence - for eksempel læsevejleder, AKT-medarbejder eller PPR - når behovet for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand skal vurderes".

Skolelederne: Penge til mere bureaukrati vil gå fra støtten

Men hvis forældrene skal have mulighed for at klage over en beslutning, skrues der op for dokumentationskravene til, hvordan den er taget. Det vil føre til mere fordyrende bureaukrati, og midlerne vil i sidste ende skulle hentes fra støtten til eleverne, mener Skolelederforeningen.

"Sagerne vil få karakter af at blive afgørelsessager med alt hvad det indebærer af høringsfrister, dokumentationskrav, klageanvisninger m.m. Og de resurser, der så skal anvendes til sagsbehandling og administration, kunne med fordel have været anvendt tæt på den enkelte elev", lyder det i foreningens høringssvar.

Klagenævnet efterlyser viden om eleven i sager med skolevægring

Børne- og Kulturchefforeningens formand Anne Vang Rasmussen peger tilsvarende i sit høringsvar på, "at en ændring hvor der gives klageadgang til Klagenævnet for Specialundervisning forventeligt vil medføre en ikke ubetydelig administrativ og ledelsesmæssig opgave på skolerne og i den kommunale administration".

Skolelederne mener, at ledelsen og forældrene bør fungere som forgangseksempler for børnene på, at problemer i et samarbejde løses bedst gennem dialog. Den dialog bliver dårligere, hvis den ene part kan klage over den anden, lyder det fra Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal:

"Skolelederforeningen anerkender, at der kan være udfordringer med alle steder at få lavet optimale løsninger rundt om på de enkelte skoler, men at tro at problemerne løses bedst ved at forældrene får klageadgang, anser foreningen som naivt".