Hvad betyder den nye professionsreform for læreruddannelsen?

1. De fleste professionsuddannelser bliver kortere. For eksempel sygeplejerske- og pædagoguddannelserne, som bliver forkortet med tre måneder, svarende til 15 ECTS-point. Læreruddannelsen beholder sine ECTS-point, men de studerende skal dimittere en måned tidligere.

Grunden til, at læreruddannelsen stort set går fri, er, at de nyeste store ændringer af uddannelsen kun har eksisteret siden 2023. Partierne bag den nye professionsreform skriver i aftalen, at man i 2028 skal tage stilling til, om der også skal ske ændringer i læreruddannelsen.

Aftalen er indgået af regeringen sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet. Partierne er blevet enige om at prioritere to milliarder kroner årligt til et kvalitetsløft af professionsuddannelser med målet om at gøre dem mere attraktive at søge ind på.

Hvilke muligheder for videreuddannelse giver reformen lærerne?

2. Der bliver allerede fra 2026 etableret nye masteruddannelser på professionsuddannelserne. De bliver på samme niveau som universiteternes kandidatuddannelser, og de bliver gratis at tage for lærere. Det er endnu ikke helt klart, hvilke konkrete masteruddannelser der bliver oprettet. Det fremgår af aftalen, at de skal have ”en praksisnær profil, som afspejler arbejdsmarkedets behov for velfærdsområderne”. Og det står allerede klart, at en af dem bliver en psykologfaglig masteruddannelse. Fra 2028 er det ambitionen, at der i alt oprettes fire til seks professionsmasteruddannelser.

Hvad mangler i aftalen?

3. Reformaftalen har fået kritik for, at de afsatte penge ikke umiddelbart vil afhjælpe behovet for flere uddannede praktikvejledere. Den kritik er rejst af både formand for Lærerstuderendes Landskreds Anthon Berentzen og formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. Sidstnævnte har også peget på det ærgerlige i, at de kommende masteruddannelser ikke umiddelbart vil kunne tages på deltid. Derfor frygter lærerformanden, at de mest vil henvende sig til nyuddannede lærere. Han havde hellere set, at masteruddannelserne kunne bruges til at bygge oven på praksiserfaring fra et job i folkeskolen.