Få ved, hvad et PLC er, men alle ved, hvad et skolebibliotek er. Derfor vil børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) nu have navnet ’skolebibliotek’ tilbage.
Det ser Runa Barbara Petersen, formand for Pædagogisk LæringsCenterForening, PLCF, ikke noget problem i. I hvert fald ikke, hvis navneændringen samtidig medfører konkrete forandringer.
”Det er rigtig fint, at Tesfaye har fået øjnene op for skolebibliotekets kvaliteter, men det er vigtigt, at det ikke bare bliver en navneændring", siger hun og forklarer:
"Hvis han vil have, at det skal være med til at løfte læsedagsordenen – og jeg går ud fra, at det er en del af formålet - så skal vi også have genindført kravet fra før 2014 om, at der skal være et fysisk skolebibliotek på hver skole, og at man skal være uddannet skolebibliotekar for at arbejde der”, siger Runa Barbara Petersen, der også håber, at er bliver afsat ekstra midler til området.
Hun mener, at der er behov for, at de kommende skolebiblioteker bliver en meget mere central del af elevernes skolegang.
"Det er vigtigt, at man redefinerer skolebiblioteket, så det bliver en væsentlig del af elevernes samlede skolegang og en del af helheden på skolen i forhold til både dannelse og uddannelse. Vi skal ikke tilbage til gamle dage, men skabe et skolebibliotek, der passer til nutidens og fremtidens skole".
Fælles appel fra Læsekoalitionen
"Alle børn og unge har ret til at blive læsere", lyder det i en fælles appel til kulturminister Jakob Engel-Schmidt fra Læsekoalitionen, som offentliggøres i forbindelse med Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2025. Koalitionen skriver blandt andet:
”Det skal være en ambition, at alle børn og unge inspireres til en læsekultur af fagprofessionelle og i hjemmet. Det betyder, at alle grundskoler skal have skolebiblioteker, der er bemandet med skolebibliotekarer/læringsvejledere, der formidler litteratur og vejleder i fritidslæsning med afsæt i det enkelte barns læsestandpunkt, interesser og behov”.
Læsekoalitionen peger på, at 25 % af eleverne i 4. klasse hverken kan fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk (Pirls, 2023). Afstanden mellem de stærke og svage elever i 4. klasse er blevet større. Hver 8. elev består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk. Og Danmark er et af de lande, hvor færrest elever rigtig godt kan lide at læse, og læselysten falder med alderen. Lav læseglæde hænger sammen med lav læsekompetence.
Erklæringen kan ses på Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside fredag den 25. april.
Bag Læsekoalitionen står:
Danske Forlag, Dansklærerforeningen, Bibliotekschefforeningen, Boghandlerforeningen, CFU Danmark, DM, Dansk Forfatterforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, GAEB, Landsforeningen Skole & Bøger, Læseforeningen, Læs for Livet, PLCF, IBBY Danmark, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Danmarks Biblioteksforening.
Runa Barbara Petersen understreger, at PLC-foreningen ikke står alene med sine ønsker til de kommende skolebiblioteker. Foreningen bakkes op af Læsekoalitionen – en bred koalition af organisationer fra biblioteks-, skole-, forlags- og kulturverdenen (se boks), der arbejder for at skabe mere læselyst.
Ingen nye krav i lovforslaget
Ifølge en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, er det ikke planen at ændre i de centrale opgaver, som i dag ligger i de pædagogiske læringscentre.
Til gengæld vil man skrotte bekendtgørelsen for PLC og skrive de centrale funktioner og opgaver for skolebiblioteket ind i folkeskoleloven.
I den forbindelse vil det blive tydeliggjort, at ’understøttelse af læsning og vejledning i bøger er en central opgave for skolebiblioteket’, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i et skriftligt svar til Folkeskolen.
Ministeriet peger samtidig på, at lovforslaget vil indeholde en "regelsanering", som betyder, at regler, der i dag er "uden juridisk bindende indhold og/eller overflødige" udgår. Konkret nævner ministeriet, at der vil blive luget ud i meget detaljerede forventninger til den konkrete opgavevaretagelse.
Ministeriet har til gengæld ingen planer om at lave om på de krav, der i dag stilles til de pædagogiske læringscentre, som fx betyder, at det er op til skolernes ledelse at beslutte, om deres PLC skal have faste, fysiske rammer, immaterielle, varierende, eller mobile rammer eller en blanding.
Der vil ikke blive afsat ekstra midler til området, oplyser ministeriet, så Runa Barbara Petersen skal ikke forvente at få sine ønsker om flere fysiske skolebiblioteker og uddannede skolebibliotekarer opfyldt.
En gammel diskussion
De pædagogiske læringscentre blev indført under en S-ledet regering i 2014, og diskussionen om navnet har bølget frem og tilbage i flere år - også blandt socialdemokrater.
I sin åbningstale i Folketinget 2019 kaldte statsminister Mette Frederiksen det "en helt unødvendig fremmedgørelse".
Flere skoler og kommuner har de senere år taget konsekvensen og er gået tilbage til at bruge navnet skolebibliotek. Senest Københavns Kommune, som tog beslutningen i august sidste år.
Ønsket om navneændringen er heller ikke noget, børne- og undervisningsministeren lige har fundet på. Allerede i januar sidste år sagde Mattias Tesfaye i en artikel i Kristeligt Dagblad.
"Man skal prøve at finde tilbage til det pædagogiske sprog i skolen. Skolen er en kulturinstitution, og derfor er det naturligt, at vi har et bibliotek. Der kan godt være andet end bøger. Men kald det et skolebibliotek", sagde han dengang.
Forventer at blive inddraget
Et udkast til lovforslaget om navneændringen vil blive sendt i offentlig høring i løbet af kort tid, og i sit skriftlige svar til Folkeskolen oplyser ministeriet, at den præcise formulering af lovforslaget vil bero på resultatet af den offentlige høring.
“Jeg har en klar forventning om, at det vil blive en inddragende proces, hvor man også lytter til fagpersoner og tager vores forening, som er en forening under Danmarks Lærerforening, i ed, så der kan blive skabt ejerskab til den nye lov", siger Runa Barbara Petersen.
Lovforslaget forventes fremsat i Folketingets åbningsuge i oktober.
