Tre timer og tyve minutter.

Så lang (eller kort) bliver skoledagen for alle børnehaveklasseelever i Ballerup efter sommerferien. Kommunens politikere har nemlig besluttet at sætte de mindste elevers skema ned fra 25 til 20 lektioner om ugen. 

Altså en lektion mindre om dagen i gennemsnit. Og de er langtfra de eneste.

På skoler over hele landet er der meldinger om, at man vil forkorte skoledagene efter sommerferien. Ud af 207 skoleledere, som fagbladet Folkeskolen har spurgt, melder syv ud af ti (143 skoler), at deres elever kommer til at gå færre timer i skole. Særligt timerne i børnehaveklassen, 1. og 2. klasse bliver forkortet meget, lyder meldingen. 

Knap ni ud af ti af de skoler, der forkorter skoledagen, fjerner lektioner fra indskolingen. I børnehaveklasserne betyder det i halvdelen af tilfældene, at der ryger fire, fem eller over seks lektioner om ugen, lyder meldingen fra skolelederne.

Formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini har spurgt ud i en lukket facebookgruppe for børnehaveklasseledere, og her viser svarene samme tendens.

Det er helt misforstået, at dagene skal være så korte. Det er der slet ingen, der har snakket om eller ønsket.

Marianne Giannini, formand for Børnehaveklasseforeningen

”I Solrød Kommune har man siden i sommer kørt med en 20-lektioners uge (8.00- 11.35), hvilket har betydet en reducering i børnehaveklasseledernes ansættelse til 30 timer. Vi savner timen fra 12.00 til 12.45 af flere forskellige årsager”, skriver en børnehaveklasseleder.

For mens kortere skoledage lyder godt i manges ører, så understreger børnehaveklasselederne, at der er en nedre grænse.

Der skal opbygges et godt fundament

Marianne Giannini advarer om, at det er de færreste børnehaveklasseledere, der vil kunne løse opgaven på så kort tid.

”Det giver allerbedst mening, at vi har børnene i fem lektioner om dagen. Så er vi sikre på, at vi får en børnehaveklasse, hvor alle børn kan følge med, og hvor alle føler, at de bliver set og hørt og har været en del af både det relationelle og legen. Det kan man ikke nå, hvis man har 26 i en klasse og kun har fire lektioner om dagen”, siger Marianne Giannini, der bliver bakket op af formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

”Børnehaveklassen er jo omfattet af nogle krav til, hvad man skal nå med eleverne, og det kan blive meget svært, hvis man skærer skoledagen ned til fire lektioner. Fire lektioner i børnehaveklassen er ganske enkelt for lidt”, siger Gordon Ørskov Madsen og tilføjer:

”Eleverne møder ind med meget forskellige udgangspunkter. Børnehaveklasselederne har altså en kæmpestor opgave i at få alle med, så det er ikke noget, man bare kan skære ned på og så tro, at det nok skal gå godt. Vi ved jo en hel del om, hvor vigtigt det er, at eleverne kommer godt i gang, og at man får etableret et stærkt fællesskab i børnehaveklassen og et godt fundament, som har betydning for resten af deres skoletid”.

Hvordan er det kommet hertil?

Når så mange kommuner og skoler forkorter skoledagen lige nu, er det, fordi den politiske ”Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram”, der blev indgået sidste år af et bredt flertal af Folketingets partier, fjerner kravet om understøttende undervisning fra næste skoleår. 

”Jeg kommer til at savne spisepausen med børnene"

Muligheden har været der i flere år som en midlertidig ordning, men fra august er den permanent, og derfor kan skolerne nu stole på, at de ændringer, de foretager i skemaet, ikke skal rulles tilbage året efter.

Marianne Giannini sidder med i det udvalg, der skal komme med anbefalinger til den nye fagplan for børnehaveklasserne. Her er der lagt op til mere fordybelse, og det harmonerer ikke med en så kort skoledag, mener hun.

”Jeg har godt nok rettet mig ind efter mange rammer, som jeg ikke syntes var megasmarte, i løbet af de 27 år, jeg har været børnehaveklasseleder. Men det her synes jeg er fuldstændig tosset”, siger hun.

Knap tre ud af fire skoleledere, som fagbladet Folkeskolen har været i kontakt med, fortæller, at de selv har truffet beslutningen om at forkorte skoledagen, mens cirka hver femte melder, at beslutningen kommer fra kommunalpolitikerne eller skoleforvaltningen.

Det får Gordon Ørskov Madsen til at frygte, at beslutningen i mange tilfælde er taget ud fra et økonomisk hensyn i kommunen og ikke ud fra et pædagogisk og fagligt hensyn til børnene.

”Hvis man skærer i lektionerne ud fra en økonomisk kalkule om, at børnehaveklassen er dér, hvor det gør mindst ondt at gennemføre besparelser, så synes jeg, at det er meget betænkeligt”, siger lærernes formand.

Mere SFO i Ballerup

I børne- og skoleudvalget i Ballerup afviser næstformand Simon Knudstrup, at der er tale om en spareøvelse.

”Det er rigtigt nok, at der i første omgang kommer til at gå nogle resurser fra skolerne til skolefritidsordningen”, siger han.

Elevernes tid i skolen er dyrere for skolelederens budget end timerne i skolefritidsordningen, fordi både normeringen og lønningerne generelt er højere i skolen. Men udvalget har bedt skoleforvaltningen i Ballerup om at foretage beregninger på, hvad det kommer til at koste skolerne, og inden sommerferien skal udvalget stemme om, hvorvidt skolerne skal have det beløb dækket af kommunen, forklarer næstformanden. Det skal de, hvis det står til ham.

Vi var meget enige om i udvalget, at der ikke var nogen, der skulle tabe på det her.

Simon Knudstrup, næstformand i børne- og skoleudvalget i Ballerup Kommune

”Vi var meget enige om i udvalget, at der ikke var nogen, der skulle tabe på det her, og vi står også i en situation, hvor vi ikke har brug for at spare”, beroliger han.

Kommunens skoler og flere fagforeninger fik mulighed for at byde ind med forslag til skoledagens længde, inden beslutningen blev taget. En del skoler sagde, at 25 lektioner var den perfekte længde, mens andre foreslog 23. Ingen sagde 20.

”Det vi diskuterede i rummet var, at vi gerne ville sende et politisk signal om, at vi ønsker at eleverne i Ballerup skal gå så lidt i skole som muligt”, fortæller Simon Knudstrup.

Han kan godt forstå, hvis børnehaveklasselederne er bekymrede for, om de kan nå de ting, de skal, når tiden med børnene er blevet kortere.

”Det er klart, at når man sætter timetallet ned, giver man også køb på noget. Og det skal vi selvfølgelig også være tydelige omkring over for skolerne. Man kan ikke nå det samme på 20 timer, som man kan nå på 25 timer”, siger han.

Hvad er det, børnehaveklasselederne ikke skal lave efter sommerferien?

”Det er ikke en del af beslutningen, det er op til skolerne at finde ud af det lokalt. På det punkt er skolerne frit stillet. Vi vil gerne have forskellige skoler, og vi ser det som en styrke, at de kan have deres egen lokale identitet. Vi ønsker ikke at topstyre skolerne”, lyder svaret fra Simon Knudstrup.

Børnehaveklasseleder ærgrer sig

Helle Verdier, der er børnehaveklasseleder på Skovvejens Skole i Ballerup, er en af dem, der bliver berørt af politikernes beslutning. 

Sammen med skolens ledelse er hun og kollegerne stadig i gang med at finde ud af, hvordan de skal løse det kommunale benspænd bedst muligt. 

Lige nu er børnehaveklasseledernes eget forslag, at undervisningen skal stoppe lige inden spisepausen.

”Jeg synes, at det er ærgerligt. For jeg synes, at den femte lektion giver en god afrunding på dagen. Her kan man evaluere med eleverne og snakke om dagens mål, om vi nåede dem, samle op på, hvad vi har lavet i dag, og se frem imod, hvad der skal ske i morgen. Det er sådan en god stund til lige at få styr på, hvordan eleverne har det, og få dem sendt godt videre”, siger Helle Verdier, der også sidder i Børnehaveklasseforeningens hovedstyrelse.

Den korte skoledag i Ballerup får ikke kun konsekvenser for eleverne. Børnehaveklasselederne har nemlig 25 timers undervisningstid om ugen ifølge deres lokale overenskomst. Det betyder, at Helle Verdier og hendes tre kolleger næste skoleår har fem timer i overskud om ugen. 

Nogle af timerne skal muligvis puljes, så hun for eksempel kan tage eleverne på udflugt, mens andre skal bruges til brobygning mellem børnehaveklasse og 1. klasse.

Helle Verdier er tryg ved, at de overskydende timer bliver brugt fornuftigt, men et spørgsmål står stadig uafklaret.

”Vi børnehaveklasseledere har kigget på hinanden og spurgt: Hvilke opgaver er det så, vi ikke skal løse? Vi skal jo stadig have idræt og køre på biblioteket, og vi har stadig musikskolen indover, og eleverne skal stadig lære bogstaverne og tallene og alt det her”, siger Helle Verdier og fortsætter:

”Jeg kan være lidt bekymret for, hvor presset en dag vi får i de fire lektioner, hvor børnene skal gå i skole. Vi skal finde en vej igennem en ny og kortere hverdag, hvor vi har tid til alt det, vi plejer at lave, samtidig med at børnene skal have tid til at lege, undersøge og gå på opdagelse i, hvad det vil sige at gå i skole. Det er vi da megaspændte på, hvordan vi får til at gå op”.