Reformkommissionen har netop offentliggjort sine anbefalinger til et nyt
uddannelsessystem i Danmark. Blandt de mange forslag handler en god portion om folkeskolen – og nogle af dem indeholder også flere penge.
For det
første anbefaler kommissionen, at elever, der har svært ved dansk og matematik, får
mulighed for at komme på intensive undervisningsforløb på alle klassetrin.
Det skal
skolerne have 650 millioner kroner have til at få på benene, som skal
uddeles til kommunerne på baggrund af socioøkonomiske kriterier. Kommissionen foreslår samtidig, at professionshøjskolerne skal udvikle kompetenceforløb, der skal klæde lærerne på
til at undervise i små hold.
Reformkommissionen
anbefaler i første omgang at igangsætte et nationalt forsøgsprogram i dansk, der skal afprøve
og samle erfaringerne med de intensive undervisningsforløb.
I matematik er der dog ifølge kommissionen tilstrækkelig med gode erfaringer fra intensive undervisningsforløb i matematik på 2. og 8. klassetrin. Så i matematik er der ikke behov for først at lægge ud med et forsøgsprogram.
150 millioner kroner til PPR
Udover penge til intensive forløb i dansk og matematik anbefaler reformkommissionen også,
at der bliver ansat flere PPR-medarbejdere i kommunerne.
Kommissionen foreslår konkret, at der skal tilføres ekstra 150 millioner kroner årligt til PPR-indsatsen, så kommunerne i gennemsnit kan ansætte to nye PPR-medarbejdere.
”PPR er så
presset, at der i begrænset omfang bør afsættes midler allerede nu til at
styrke den generelle PPR-indsats”, skriver kommission i sin rapport.
Nye læreplaner med praksisfokus
Reformkommissionen anbefaler også, at
der laves helt nye læreplaner i alle fag, der skal have et større praksis-
og anvendelsesorienteret fokus end i dag.
”Hvis flest mulig elever skal trives
og have fagligt udbytte ud af undervisningen, er det vigtigt, at der også er
fokus på de elever, der har lettest ved at lære og forstå, når der anvendes en
mere praksisorienteret pædagogik”, skriver kommissionen og foreslår, at man for
eksempel lader sig inspirere af Norge, hvor man i årene fra 2013 til 2021 har arbejdet på en fornyelse af læreplanerne.
Flere praktiske timer i udskolingen
Kigger man på vores nordiske naboer, har eleverne stort set den samme andel af praktiske fag på skemaet. Men når man
kigger på udskolingen, fylder de praktiske fag langt mindre i Danmark end i
Sverige og Norge.
Derfor anbefaler reformkommissionen, at ”timefordelingen ændres
på tværs af klassetrin, så der tilbydes flere timer i praktiske fag i
udskolingen”.
Mere erhvervspraktik
Reformkommissionen har også en bunke
anbefalinger, der handler om at give eleverne mere erhvervspraktik.
Blandt andet vil kommissionen gøre
erhvervspraktikken i 8. og 9. klasse obligatorisk.
”I dag har folkeskoleelever i 8. og 9.
klasse ret til én uges erhvervspraktik på begge klassetrin, men hele 38 pct.
har aldrig været i praktik. Eleverne skal tage imod den praktikplads, som
kommunen tilbyder, hvis de ikke selv kan finde en praktikplads. En væsentlig
forklaring på, at nogle ikke deltager i praktikken, er utvivlsomt, at det er op
til den enkelte elev (og dennes forældre) at finde en praktikplads”, skriver
kommissionen og foreslår, at det fremover er kommunerne, der skal have ansvaret
for, at der er en praktikplads til alle.
Reformkommissionen anbefaler også, at skoletrætte
elever skal have mulighed for at få to dage med erhvervsarbejde,
imens de går i skole.
Som noget nyt skal de elever, der benytter sig af
ordningen ”aflægge prøve i en reduceret fagrække i folkeskolens
erhvervspraktiske afgangseksamen”. Som minimum i dansk og matematik.
Eleverne skal helt generelt møde erhvervslivet
meget tidligere, end de gør i dag. Derfor anbefaler Reformkommissionen også, at
elever i indskoling og mellemtrinnet ”stifter bekendtskab med erhverv og
erhvervsskoler”.
”Det
kan ske som led i undervisning i det obligatoriske emne uddannelse og job eller
som åben skole-aktiviteter, fx forløb eller besøg i lokale virksomheder”,
skriver kommissionen.
Mini-PPV skal sikre hjælp til børn hurtigere
Mange forældre beder i dag om en PPV,
fordi de oplever, at deres barn ikke får tilstrækkelig støtte, ”men efterspørgslen efter individuelle PPV’er
presser PPR’s ressourcer – og det risikerer at lede til øgede ventetider og
manglende ressourcer til alment forebyggende indsatser”, skriver Reformkommissionen.
Derfor anbefaler de, at man i dagtilbud
og folkeskoler anvender muligheden for at lave en tidligere pædagogisk vurdering,
der også kaldes for en mini-PPV.
Det vil ”fremskynde hurtigere tiltag
og mere målrettede indsatser, som kan støtte børn og unge med særlige behov,
inden der opstår et behov for udarbejdelse af PPV”, skriver kommissionen.
Modersmålsundervisning på små hold i 1. klasse
Reformkommissionen anbefaler også, at
de folkeskoler, der har mindst 30 procent tosprogede elever med oprindelse uden
for EU, tilbyder eleverne undervisning i deres modersmål i 1. klasse.
Undervisningen skal ske i små hold og ved
siden af den normale undervisning.
