Det er en generel problemstilling på landsplan, at der indstilles flest drenge til PPR. Samtidig ligger drengenes gennemsnit til afgangsprøverne i folkeskolen 0,8 karakterpoint lavere end pigernes. Nu ser PPR i Svendborg og kommunens dagtilbudsafdeling ud til at have knækket en del af koden til, hvorfor billedet ser sådan ud.

Som deltager i Program for Læringsledelse med forskere fra Aalborg Universitet stiller dagtilbud og PPR i den sydfynske kommune hvert andet år børn fra fire til seks år en række spørgsmål om deres trivsel og relationer i børnehaven. Den første undersøgelse blev lavet i 2015 og viste en signifikant forskel mellem piger og drenge.

"Størstedelen af børnene trivedes, men vi kunne se, at drenge trivedes dårligere end piger. Det viste sig især ved, at de generelt havde dårligere relationer til de voksne i børnehaven, og de oplevede i højere grad at blive skældt ud", fortæller Britt Lykke Ejby, som er specialkonsulent på dagtilbudsområdet.

Forskel mellem drenge og pigers oplevelse af børnehaven

Det var første gang, at dagtilbud og PPR fik systematiske data på, hvordan børn i Svendborg Kommune oplever deres liv i børnehaven.

"Vi har flere data om børnene i skolen, blandt andet karakterer. Derfor ved vi, at drenges møde med skolen tegner sig mere problematisk end pigernes", siger PPR-chef Hans Jørn Søberg.

Det kom ikke bag på medarbejderne fra dagtilbud og PPR, at piger og drenge oplever børnehaven forskelligt, men de blev overraskede over, at der var signifikant forskel i deres trivsel, fortæller Britt Lykke Ejby.

"Det er vigtigt for os, at problemerne ikke lægges i drengene, men dataene om drenge og piger giver os mulighed for at gøre noget andet i praksis, så læringsmiljøet i højere grad henvender sig til drengene", siger konsulenten.

Skældud giver drengene dårlige odds i skolen

For nogle drenge begynder deres relationer til de voksne i børnehaven at blive problematiske i fireårsalderen, og når de bliver fem år, svarer mange, at de voksne skælder dem ud. Det kan hænge sammen med, at de voksne i nogle situationer ser drenge som urolige fremfor som aktive.

"Hvis man ser drenge som urolige, kan relationen blive præget af irettesættelser. Det sker i bedste mening, fordi man vil hjælpe drengene til en bedre adfærd, men drengene oplever det som skældud", siger Hans Jørn Søberg.

Han peger på, at det kan have indvirkning på, at drenge møder folkeskolen med andre erfaringer med fællesskaber end pigerne.

"Det er som regel sådan, at disse oplevelser forstærkes i et stort system som skolen. Derfor møder drengene skolen med dårlige odds. Hvis vi kan skabe større lighed mellem kønnene i børnehaven uden at havne i en grøft, hvor det går ud over pigerne, kan vi forebygge den udvikling, som ender med, at drengene får lavere karaktergennemsnit til afgangsprøverne. Derfor er det interessant at se på, hvordan dagtilbuddets læringsmiljø møder drengene", siger Hans Jørgen Søberg.

Helteyoga gør drenge mere harmoniske

Drengene kalder på noget andet i det sidste år i børnehaven, mener Anne Bang-Olsen, som er pædagogisk konsulent på dagtilbudsområdet i Svendborg.

"Dataene i 2015 gav os ikke svar på, hvad der skulle til for at få drengene til at trives bedre, men mange børnehaver greb dataene som en mulighed for at arbejde med drengene på forskellig vis, og det har givet gode resultater", siger hun.

En børnehave bruger for eksempel det, at mange drenge er optaget af helte, til at arbejde med helteyoga. Her kommer drengene igennem øvelser og kropslige aktiviteter, hvor de mærker sig selv og oplever, hvor deres egne og også andres grænser går.

"Ved at tage udgangspunkt i drengenes interesser og fysiske adfærd gør helteyoga drengegruppen mere harmonisk, og drengene tager det, de lærer, med ud på legepladsen", siger Anne Bang-Olsen.

Børn slår efter ting i træerne med gummisværd

I kompetenceforløbet 'Aktive børn i dagtilbud' lærer pædagoger og ledere fra børnehaverne i Svendborg at skabe mere bevægelse i dagtilbuddene.

Anne Bang-Olsen giver et eksempel med en børnehave, som har arbejdet med udemiljøet på legepladsen. Her har pædagogerne skabt et legeunivers, hvor børnene blandt andet kan ramme forskellige ting, der hænger ned fra træerne med deres hjemmelavede gummisværd. En anden børnehave hænger i perioder gynger op i fællesrummet.

"Vores børnehaver har ikke bygget om, men med små justeringer gør de børnene nysgerrige og giver dem mulighed for at udfolde sig fysisk. At man ændrer et aktivitetsrum til stillerum eller et stillerum til aktivitetsrum kan give børnene ideer til nye lege. Samtidig ser de voksne børnene på en anden måde end i en rutinepræget hverdag", siger den pædagogiske konsulent.

I børnehavealderen er drenges læring ofte knyttet til bevægelse, tilføjer Hans Jørn Søberg.

"Drenge er hurtige til at se, hvilke bevægelsesmuligheder der er, når vi ændrer på rammerne", siger PPR-chefen.

Spændende at tale om pædagogisk udvikling ud fra data

Det var nyt for PPR i Svendborg at arbejde med data om børn leveret af børnene selv. Derfor har det krævet tilvænning.

"I begyndelsen fandt vi på undskyldninger for, hvorfor drengene trivedes dårligere end pigerne. Det er vi holdt op med. Nu tager vi børnenes stemme alvorligt", siger Britt Lykke Ejby.

Dagtilbud og PPR diskuterer børnenes svar med lederne af de enkelte dagtilbud og giver input til relevante indsatsområder.

"Det er spændende at tale om pædagogisk udvikling ud fra data og se, hvordan børnenes svar hurtigt bliver omsat til pædagogik. Pædagogerne bruger deres faglighed til at løse et problem ved at skabe bedre læringsmiljøer, ikke kun for drengene, men for alle børn. Det er meget motiverende", siger Anne Bang-Olsen.

PPR får indstillet færre drenge på grund af adfærd

Der indstilles stadig flere drenge end piger til PPR i Svendborg, men forholdet er ikke længere en pige for hver to drenge. Fordelingen er blevet udjævnet til omkring 60/40. Kortlægninger i 2017 og igen i 2019 viser da også, at drenge nu trives bedre i børnehaven end deres forgængere gjorde i 2015.

"Vi får indstillet færre drenge på grund af adfærd, og faldet er særlig stort blandt drenge, der går i børnehave", fortæller Hans Jørn Søberg.

I 2017 var der ikke længere forskel på, hvordan piger og drenge vurderede deres trivsel og relationer til andre børn, og det gik igen i 2019.

"Det er vi glade for, for så har arbejdet i børnehaverne haft en betydning. Men drengene oplever stadig at få mere skældud end pigerne. Forskellen er ikke så stor som i 2015, men den er stadig signifikant. Det fortæller, at vi fortsat skal være opmærksomme på drengene", siger Britt Lykke Ejby.

Skolerne kan ikke læne sig tilbage

Det er svært at sige præcist, hvad børnehavernes indsats for drengene betyder for skolerne.

"Det vil tage flere år, før børnehavernes indsats smitter af på skolen. Det afhænger også af, hvordan skolerne tager imod børnene. Skolerne kan ikke slappe af i den tro, at dagtilbuddene gør arbejdet. Skolerne bidrager også til kønsforskellene, så vi har klart et indsatsområde med at indrette indskolingen, så den tager højde for drengenes behov for bevægelse og aktivitet", siger Hans Jørn Søberg.