Signe Kragh Mathiessen, lærer på Brønshøj Skole

”Jeg er spændt og har glædet mig ufatteligt til at komme i gang med et arbejde, jeg går til med ydmyghed og respekt.

Der er et sprog, man skal ind i, og jeg har da lige måttet slå ordet ’kommissorium’ op for at sikre, at jeg helt har forstået det.

Men da først drøftelserne om faget gik i gang i gruppen, kunne jeg mærke, at jeg var på hjemmebane. Jeg brænder for mit fag og for at ændre det til det bedre.

De nuværende mål er så firkantede, at det er svært at gribe det, der optager eleverne lige nu. Det, der opstår i undervisningen. Og de gør det svært at trække tråde på tværs til det, der foregår i de andre fag.

Det bliver en stor opgave at slanke målene i faget, men den er også tiltrængt. Og det kræver noget mod til at bryde op og bryde ned.

Vi skal turde at tage udgangspunkt i, hvad der gør det megafedt at undervise i faget, og hvad der gør faget sjovt at have for eleverne.

Både de nuværende læringsmål og prøverne er med til at snævre indholdet i faget ind mod, at eleverne skal kunne tale om noget bestemt. I 5. klasse om tal og farver, i 6. klasse om venskaber og så videre.

Men hvad med den autentiske samtale om det, der foregår i elevernes hverdag og verden? Hvor er kunsten og musikken?

Tysk lider under nogle fortællinger om, at det er svært og grammatiktungt. Hvis vi skal ændre dem, er det vigtigt, at faget bliver åbnet op i stedet for at lukke sig om sig selv.

Vi skal have faget til at røre eleverne”.

Lykke Østrup Andersen, lærer på Holbergskolen

”Det er en spændende opgave at skulle være med til at slanke faget. Men det er klart, at når vi taler om et fag som billedkunst, der kun har to timer om ugen, har jeg også en bekymring for, at vi kan komme til at slanke det for meget. Vi skal helst bevare substansen i faget.

Der er rigtig gode takter fra ekspertudvalget, der skal udarbejde formatet fra lærerplanerne, synes jeg. De pointerer blandt andet, at fagplanerne skal være et brugbart redskab for lærerne.

Det er også en af mine kæpheste. Som det er nu, lærer man om målene på læreruddannelsen, men glemmer dem ret hurtigt, når man står ude i virkeligheden.

Drømmen er, at vi kan ende der, hvor man har et fysisk eksemplar af læreplanen i sin taske, som man hiver frem.

Både hvis man er i tvivl eller skal finde inspiration. For jeg ser selvfølgelig gerne, der er billeder i den. Og gerne nogle, der er lidt mere inspirerende end dem, man i dag kan finde på EMU.

Jeg synes, der er rigtig gode takter i at tænke, at det handler om dannelse, det, vi har gang i her. Og også at der bliver åbnet op for at tænke nyt.

For eksempel, at faglige forventninger kan være en del af fagplanerne. For mig har det en blødere klang end mål. Det vækker en anden følelse”.

Søren Meinert, lærer på Vipperød Skole

”I går sad jeg med mine elever og samlede deres bidrag ind og sendte dem til ministeriet. I dag er jeg så her for at give mit besyv med. Det er en reelt inddragende proces.

Min skole har været med i frihedsforsøget i snart fire år, og jeg tager denne her proces som et udtryk for, at de faktisk har lyttet til vores erfaringer.

Vi har blandt andet peget på, at vi er nødt til at gentænke fagene. At der skal være plads til lokal forskellighed, og det bliver der i det format, ekspertgruppen lægger op til.

Jeg oplever en iver efter at komme i gang, men også en opmærksomhed på, at det skal gøres grundigt. Og derfor kan det ikke gøres hurtigt.

Tre år kan virke som lang tid, men hvis det reelt skal ændre noget, skal alle nå at have ejerskab. Bevægelsen skal gå fra ekspertgruppe til fagudvalg og helt ud til alle vores kollegaer ude på skolerne.

I dag er de studerende stolte af, at de kan Fælles Mål, når de kommer ud til os på skolen, og så opdager de, at de står bagest på biblioteket og samler støv.

Hvis vi skal i mål med det her, er vi nødt til at give tiden til at skabe det ejerskab, der gør, at de rykker ned i personalerummet og bliver brugt i hverdagen.

Og det tror jeg faktisk på, vi kan komme i mål med med den proces, der lægges op til.

Vi kan godt løse opgaven med at slanke fagplanerne, men stadig skabe sammenhæng. Særligt hvis vi skifter fokus til at snakke dannelse og anvendelsesorienterede værktøjer.

Så kan det godt være, at man på den ene skole har om ertebøllekulturen og på den anden om Harald Blåtand.

Det vigtige er at identificere nogle områder, hvor uanset hvilket historiske emne man har, så når vi alligevel til samme sted. Og det skal vi nok nå i mål med”.

Jan Henrik Barslund, lærer på Egebjerg Skole

”Det er en spændende opgave at være med til at vende bøtten og tænke fagplanerne på en helt ny måde.

Det skal være mere virkelighedsnært, og vi skal ikke være bundet af en masse snævre fagmål. Det er meget inspirerende.

Og så kan jeg selvfølgelig også se, at den store opgave bliver at lave noget, der ikke snævrer nogens undervisning ind, samtidig med at det kan bruges som vejledning for alle lærere.

Jeg blev meget overrasket over at få at vide, at forbilledet er målene fra 1976, hvor selv de store fag som dansk og matematik er beskrevet på fem linjer.

Det er nogle gode tanker. Vi skal åbne undervisningen op og give fagene tilbage til lærerne, men vi skal også passe på, at vi ikke taber dem, som måske ikke er så vant til at undervise i dem.

Men der ligger også en grundlæggende forståelse af, at lærerne ikke skal vide alt. At vi skal være undersøgende sammen med eleverne.

Vi skal helt ind og have fat i fagets DNA. Dets karakter. Dets arbejdsmetoder. Det er det, der skal være det samme, uanset hvilken skole man går på.

Hvis man bor i en havneby, skal man lave noget med havet. Bor man inde midt i landet, skal man lave noget med landbrug. Og er man i en storby noget med industri.

Man skal kunne bruge det lokalsamfund, der er. Det er tankegangen om at undres, lave en hypotese, en undersøgelse og til sidst en udgivelse, der skal være den samme”.

Lars Bechager, lærer på Skolen på Islands Brygge

”Vi har haft nogle virkelig gode gruppedrøftelser. Det er altid fedt at tale om sit fag med superkompetente fagfæller fra forskellige arenaer.

Udfordringen bliver, at vi i matematik står på skuldrene af en meget lang tradition og en hel del eksisterende viden. Hvor meget skal man kigge på det, hvis man samtidig skal tænke helt nyt?

Og der skal vi nok holde os for øje, at det ikke kun handler om at forenkle i forhold til mængden af mål. Det kommer også til at handle om at forenkle sproget.

Vi skal huske på, at fagplanerne er for alle lærere, uanset hvor meget undervisningserfaring, man har, og at alle skal føle, at de giver dem noget, der hvor de nu er i deres faglige udvikling.

Jeg har været en del af lærerpanelet, der har sparret med ekspertgruppen i hele deres arbejdsproces, og jeg kan godt genkende de drøftelser, vi har haft, i de foreløbige tanker om formatet for fagplanerne, der er blevet præsenteret i dag.

Man må bare sige, det har været en virkelig sympatisk start med en udstrakt grad af inddragelse både på lærer- og elevside.

Og de rammer, vi indtil videre er blevet præsenteret for, kan jeg sagtens se, vi kan lave noget rigtig fornuftigt inden for”.