Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kategori: Bachelorprojekt
KRISTENDOM Cathrine Carøe Larsen og Anne Juul fra læreruddannelsen i Aalborg ved professionshøjskolen UCN viser med deres projekt, at elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF) kan få udbytte af undervisning i filosofi. På basis af elevobservationer og interview præsenterer de et forslag til autismevenlig filosofisk undervisning, hvor miljøet struktureres, og hverdagen gøres forudsigelig for barnet. Her er fokus på inddragelsen af visuelle hjælpemidler såsom piktogrammer og billeder, der kan øge elevernes kommunikationsmuligheder.
DANSK Freja Gabay Nielsen og Camilla Davidsen Hell fra læreruddannelsen ved professionshøjskolen UC Syd i Haderslev har undersøgt de æstetiske læreprocesser i litteraturundervisningen. Arbejdet med litteratur i folkeskolen har efter deres opfattelse de sidste mange år kredset tæt om kompetencemål og danskfaglige begreber, men glæden og oplevelsen med litteraturen er udeblevet. Projektet viser, hvordan en sanselig oplevelse med en tekst kan understøtte fortolkningen gennem en æstetisk læreproces i et undervisningsforløb designet og gennemført i en 2. klasse.
DANSK Annika Lodberg og Nikita Harding fra læreruddannelsen i Rønne ved Københavns Professionshøjskole har i deres projekt undersøgt, hvordan arbejdet med ansigtsløs kommunikation i danskundervisningen styrker og udvikler elevernes digitale dannelse og kompetencer. Projektet bygger på deres 4.-års praktik i en 10. klasse. Særligt empati, identitets- og dannelsesbegrebet har været kerneværdier i tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet, hvor målet var at styrke elevernes digitale dannelse og kompetencer.
DANSK Sara Lisborg fra læreruddannelsen i Aalborg ved professionshøjskolen UCN mener, at man som lærer må være bevidst om de narrativer, man får skabt om sine elever, som for eksempel "hun er en pige, der har meget svært ved at koncentrere sig" eller "han er en livlig og urolig dreng", da disse vil influere måden, eleverne opfatter sig selv på. I danskundervisningen fik elever i 6. klasse i Sara Lisborgs æstetiske forløb mulighed for at skabe mere indholdsrige og komplekse fortællinger om sig selv med sanselige og æstetiske aktiviteter, hvor både lærer og elever opdagede nye faglige sider og potentialer.
MATEMATIK Vibeke Elena Hansen fra læreruddannelsen ved professionshøjskolen UCN i Hjørring har undersøgt, hvordan arbejdet med problembehandling i matematik øger den matematiske læring hos elever i 3.-4. klasse. Hun konstaterer, at arbejdet med problembehandling i matematik fremmer kreativ tænkning og handleparathed. Problembehandlingskompetencen beskrives som det at kunne afgrænse og tydeliggøre matematiske problemer og at kunne benytte forskellige strategier, når et problem skal løses. Kendetegnet ved et matematisk problem er, at løsningen kun kan findes gennem en undersøgelse.
MUSIK Pernille Christophersen fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole har undersøgt, hvordan fagsproget kan bidrage til elevernes læring i musikundervisningen. Af Faglige Mål fremgår det, at undervisningen blandt andet skal hjælpe eleverne til at kunne kommunikere om musik gennem forståelse af det fagsprog, der knytter sig til faget. Men Pernille Christophersen har i sine praktikperioder erfaret, at fagets praktiske side er højt prioriteret i skolen, mens de teoretiske aspekter, herunder fagsproget, ofte har været placeret lavt. Hun argumenterer for, at fagsprog om musikkens æstetiske sider også må indgå i faget.
MATEMATIK Annika Nordestgaard og Katrine Rønn fra læreruddannelsen ved professionshøjskolen Via UC i Nørre Nissum stiller skarpt på matematikangst - et fænomen, der ikke er forsket ret meget i i Danmark, men som ser ud til at være udbredt. Elever med matematikangst bruger mange resurser på at håndtere følelser, og angsten fylder i deres arbejdshukommelse. Det har Annika Nordestgaard og Katrine Rønn registreret under deres praktikker. I projektet undersøger de, hvilken betydning en mestringsorienteret undervisning kan have for motivationen hos elever med matematikangst.
MATEMATIK Morten Kristen Rygner fra læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon i Roskilde har undersøgt, hvor ordblindes vanskeligheder med matematik ligger, og hvordan matematiklæreren kan klædes fagligt på til at møde eleverne, så de får et bedre udbytte af undervisningen. En rapport fra Egmont Fonden i 2018 viser, at ordblinde får lavere karakterer end de øvrige elever til afgangsprøven i matematik. I projektet når Morten Rygner, som selv er ordblind, frem til otte fokuspunkter til en ordblindevenlig undervisning, der kan hjælpe læreren.
Matematik som dannelsesfag
MATEMATIK Mathilde Louise Kragh Andersen fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole tager udgangspunkt i, at dannelse skal være en del af den daglige matematikundervisning. Eleverne skal opleve, at matematik kan anvendes i praksis, og på den måde bliver faget en dannelsesnøgle. I matematikundervisningen i sin tredje praktik tilrettelagde hun et forløb om privatøkonomi, og det motiverede eleverne, at "det er noget, vi kan bruge resten af livet". Matematikken har en væsentlig rolle i at bidrage til elevernes dannelse til medborgere i et demokratisk samfund, argumenterer hun.
DIDAKTIK Heidi Wølch Frederiksmose fra læreruddannelsen ved UC Syd i Haderslev har undersøgt, hvordan balancen mellem de forskellige krav til skolen kan genskabes. Lærerne befinder sig i et spændingsfelt mellem samfundets krav og lærerfagets etos. De mangler måder at håndtere dette spændingsfelt på, vurderer Heidi Wølch Frederiksmose. Hun har som en del af projektet udviklet en didaktisk model, der skal give læreren et rum til at være refleksiv og kritisk handlende. Modellen har udgangspunkt i en almen pædagogisk didaktisk tradition, og den afspejler den kompleksitet, der er indlejret i lærerens arbejde.
DANSK Jennifer Weber fra læreruddannelsen ved professionshøjskolen UC Syd i Haderslev har undersøgt, hvordan elevernes oplevelse af litteratur kan fremmes gennem æstetiske læreprocesser. Vægten er på, hvad den førsproglige semantik i form af tegning kan tilbyde i en undersøgende og oplevelsesorienteret litteraturundervisning. På baggrund af sine undersøgelser og forløb har Jennifer Weber udviklet syv didaktiske strategier til litteraturundervisningen, der tager udgangspunkt i de opdagelser og erkendelser, der opstår i selve oplevelsesprocessen.
Kategori: Pædagogisk diplomprojekt
TEKNOLOGIFORSTÅELSE Rikke Øvad fra Professionshøjskolen Absalon er gennem studiet blevet særligt interesseret i det grundvilkår, som digitalisering og teknologi udgør i elevernes livsverden. Hun har været optaget af at undersøge, hvordan den traditionelle skole helt uden at tænke over det bibringer viden og kompetencer forankret i digitale, teknologiske og hybride domæner fra elevernes livsverden ind i den traditionelle skole. I sit diplomprojekt undersøger hun hackschooling - et radikalt opgør med den traditionelle skole - og hvilke typer læring og dannelse det resulterer i, samt hvilke aspekter og muligheder hackschooling kan åbne for, så den traditionelle skole kan forandres til at anerkende og validere den viden og de kompetencer, eleverne bringer med fra deres digitale hybride livsverden.
MATEMATIK Helle Hillebrandt Møller undersøger i sit diplomprojekt fra professionshøjskolen Via UC, hvordan hun som matematikvejleder bedst vejleder elever, forældre og kollegaer, når en elev bliver diagnosticeret talblind. Snart bliver det ved hjælp af talblindhedstesten muligt at finde frem til de en-to procent elever på 4. årgang, der har meget svært ved tal og beregninger, selvom de er på niveau med deres klassekammerater i andre færdigheder. Når det sker, forudser Helle Hillebrandt Møller, at matematikvejlederne bliver bombarderet med spørgsmål og forventninger om en hjælpepakke til de elever, der bliver testet talblinde, på linje med tilbuddene til ordblinde elever.
DANSK Tina Joost fra UC Syd mener, at det i flersprogede læringskontekster er særligt vigtigt at give eleverne mulighed for at bygge videre på de flersproglige resurser, de har i deres modersmål. I Sydslesvig kan det være både dansk og/eller tysk eller andre sprog. Lærerne kan bruge et nyt digitalt evalueringsredskab, når eleverne på de danske skoler i Sydslesvig skal tilegne sig de 500 hyppigste ord på dansk, men de ønsker også støtte til udvikling af læringsfællesskaber. Med det for øje har Tina Joost, som er pædagogisk konsulent for dansk, produceret en pædagogisk vejledning med kontekstorienterede og sprogudviklende læringsaktiviteter på baggrund af forskning, der peger på, at det er hensigtsmæssige tilgange til ordtilegnelse.
