"Arbejdet med litteratur i folkeskolen har i vores opfattelse de sidste mange år kredset tæt om kompetencemål og danskfaglige begreber. Det er utvivlsomt en vigtig del af litteraturundervisningen, men noget der er udeblevet, er glæden og oplevelsen med litteraturen".

Sådan skriver Freja Gabay Nielsen og Camilla Davidsen Hell i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Haderslev ved professionshøjskolen UC Syd. 

I projektet stiller de skarpt på, hvordan en sanselig oplevelse med en tekst kan understøtte fortolkningen gennem en æstetisk læreproces.

"Når eleverne har en oplevelse med en æstetisk tekst, skal de bruge deres forestillingsevne til både at stykke teksten sammen til en helhed, for at forstå den, og i høj grad også at fortolke den. Det er svært at præcisere, hvad der er på spil, når det kommer til elevernes evner til at forestille sig noget, men vi har oplevet en stigende tendens til manglende forestillingsevne hos elever i folkeskolen. Det kan gøre det enormt svært for eleverne både at forstå og fortolke tekster i danskfaget", siger de.

I problemformuleringen til projektet spørger de:

"Hvordan kan arbejdet med æstetiske læreprocesser og elevernes forestillingsevne understøtte elevernes fortolkningskompetence?"

Fiskeren og hans kone og skøre onkel Kulle

Freja Gabay og Camilla Davidsen har i forbindelse med projektet designet et undervisningsforløb, som er bygget op omkring fem kriterier, som ifølge den amerikanske pædagog og filosof John Dewey skal være til stede for at æstetisk oplevelse kan finde sted i undervisningen: 

- Kontinuitet - muligheden for at se sammenhæng mellem de forskellige elementer i undervisningen.

- Ophobning - et væld af muligheder for at opleve og sanse. 

- Spænding - spænding og intensitet der kan overraske og fange elevernes opmærksomhed.

- Anticipation - mulighed for at fremkalde scenarier og foregribe muligheder.

- Fastholdelse - fastholdelse af oplevelsen og mulighed for bevarelse af elementer, der senere fremkaldes.

Undervisningsforløbet blev gennemført i en 2. klasse, hvor Freja Gabay og Camilla Davidsen observerede og indsamlede elevers tegninger, collager og kopiark, samt lyd- og videooptagelser af elevernes fremlæggelse af deres produkter.

Tegningerne og collagerne er produkter udarbejdet i en proces, hvor eleverne har tegnet karakterer i historierne og lavet collager af forskellige miljøbeskrivelser fra eventyret om 'Fiskeren og hans kone' og 'Dengang min onkel Kulle blev skør' af Kim Fupz Aakeson, Tegningerne er udarbejdet individuelt, mens collagerne er lavet i grupper á fire elever.

Hver lektion i undervisningsforløbet har haft fokus på flere af de fem kriterier. Freja Gabay og Camilla Davidsen beskriver hvordan:

Spænding: "Vi forsøgte af forskellige omgange at fange elevernes opmærksomhed og lade dem overraske. I lektion 1 startede vi med en intro til fortællingen, med fokus på at vække elevernes nysgerrighed, gennem deres sanser. Dette både ved at lytte til musik og se på forskellige fysiske elementer fra historien. De havde endnu ikke hørt historien og disse elementer var dermed endnu mere nye og spændende. Samme nysgerrighed og spænding søgte vi at skabe i forbindelse med den anden historie, da eleverne igen blev udsat for lyde og andre sanseoplevelser, hvor de skulle røre og dufte til sand og tang".

Ophobning: "Aktiviteterne havde i høj grad også til formål at ophobe sanseindtryk, ved at give eleverne flere muligheder for sanseindtryk, blandt andet da eleverne skulle høre musik og se på nogle genstande fra fortællingen og da de både skulle høre lyden af bølgeskvulp, dufte og føle tang og sand".

Anticipation: Eleverne fik mulighed for at samle deres umiddelbare sanseindtryk, fra aktiviteterne med fokus på spænding og ophobning. De fik mulighed for at skabe og afprøve mentale modeller, de havde om historien og karaktererne i den. I aktiviteten skulle fire elever sendes udenfor døren, tildelt hver sin karakter fra historien som rolle. I mellemtiden fandt resten af klassen på spørgsmål rettet til hver af karaktererne. De fire elever kom ind igen og skulle forsøge at svare på spørgsmålene ud fra rollens perspektiv. Eleverne fik mulighed for at afprøve allerede dannede mentale modeller, både de elever der svarede og dem der stillede spørgsmålene. I en anden aktivitet skulle eleverne tegne fiskerens kone, sådan som de forestillede sig at hun så ud. "De fik hermed mulighed for, gennem en æstetisk proces, at afprøve en mental model af fiskerens kone", skriver Freja Gabay og Camilla Davidsen.

Kontinuitet: Eleverne havde arbejdet med forskellige enkeltelementer, og der skulle så fokus på at skabe et overblik over sammenhængen, navnlig handlingen i historien blev brugt til at skabe sammenhæng ved at udfylde handlingsbroen. "Eleverne blev i denne samtale gjort opmærksomme på, hvordan de forskellige gange fiskeren kommer hjem spiller sammen i handlingsforløbet. Derudover åbnede denne samtale for elevernes genrebevidsthed indenfor eventyrgenren, herunder hjem-ude-hjem modellen", skriver de.

Fastholdelse: Eleverne fik ad flere omgange mulighed for at fastholde deres oplevelse gennem egen fremstilling, blandt andet da de skulle tegne onkel Kulle ud fra en af de andre karakterers synsvinkel. Her skulle eleverne ikke blot fastholde deres umiddelbare oplevelse, men også deres danskfaglige forståelse af teksten, da synsvinklen var i fokus. En anden aktivitet der havde fokus på fastholdelse, dog uden et danskfagligt fokus, var da de skulle tegne fiskerens kone, sådan som de forestillede sig at hun så ud. "Fastholdelsen har vi altså både set som fastholdelse af elevernes oplevelse, men også af deres umiddelbare forståelse og fortolkning af en tekst, ud fra et mere danskfagligt perspektiv", skriver de.

"Det er muligt at understøtte elevernes fortolkningskompetence, gennem arbejdet med æstetiske læreprocesser og elevernes forestillingsevne", konkluderer Freja Gabay og Camilla Davidsen.

"Vi oplevede i undersøgelsen, at de elever, som fortolkede teksten, gjorde det gennem en kobling af deres oplevelse af tekstens verden, de sanselige indtryk i spændings- og ophobningsfasen, samt deres egen livsverden".

"Det er interessant, at alle elever i begge aktiviteter laver en æstetisk fremstilling, hvor der er tydelige elementer af forståelse. Vores vurdering sker på baggrund af Thomas Illum Hansen og Stig Toke Gissel beskrivelse af den mindste afvigelses princip".

Her skaber man en meningshelhed ud af sin læsning, uden at man overvejer at læse med fordobling og at læse tolkende. Eleverne udfylder på denne måde tomme pladser i teksten ud fra de ting, de kender fra sin egen livsverden.

"I vores undervisningsdesign brugte vi de fem kriterier for oplevelse som en progression for en oplevelsesorienteret og undersøgende litteraturundervisning, frem mod fastholdelse i den æstetiske læreproces. Denne progression støttede dermed eleverne i deres forståelse og samtidig også deres fortolkning, da vi på denne måde ikke havde en procesorienteret tilgang, hvor der vil være større fokus på genrebevidsthed og tekstens stil", siger Freja Gabay Nielsen og Camilla Davidsen Hell

Læs hele projektet her: