Der er en kort pause i undervisningen i kristendomskundskab. En af eleverne er blevet siddende på sin plads og kigger tænksomt rundt. Eleven rejser sig resolut fra sit bord og kommer op til læreren og siger, at undervisningen har vækket undren og refererer til en sangtekst: 

"Does it feel so wrong doing the right thing; why does it feel so right doing the wrong thing"

Situationen stammer fra Cathrine Carøe Larsen og Anne Juuls tredje praktik i et specialundervisningstilbud til elever med ASF, autismespektrumforstyrrelser. ASF er en diagnose, der kan betyde, at eleven har begrænsede eksekutive funktioner, som for eksempel viser sig ved manglende evne til at tænke fleksibelt nedsat evne til at sætte sig i andres sted. Episoden gav dem lyst til at undersøge muligheder og udfordringer i at undervise børn med ASF i filosofi.

"Hvordan kan læreren i kristendomskundskab udøve en filosofisk undervisning, så elever med autismespektrumforstyrrelser i specialundervisningstilbud kan deltage i og profitere heraf, i overensstemmelse med kompetenceområdet livsfilosofi og etik", spørger de i problemformuleringen til deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen UC nord.

Kompas til autismevenlig undervisning

Cathrine Carøe og Anne Juul har observeret i tre klasser med elever med ASF på mellemtrin og i udskolingen. De har interviewet to lærere, som underviser i specialtilbud kristendomskundskab, og de har interviewet Caroline Schaffalitzky de Muckadell, der er lektor i filosofi ved Syddansk Universitet og har ledet projektet Filosofi i skolen siden 2017.

De har desuden gennemført et fokusgruppeinterview med tre elever fra samme, som de underviste i kristendomskundskab.

Elever med ASF kan have svært ved at deltage i dialogiske samtaler, for eksempel når det kommer til turtagning, at begynde og afslutte samtaler og have flere samtalepartnere. De kan have tendens til enten at tale meget længe uden afbrydelser eller modsat give meget korte svar, skriver Cathrine Carøe og Anne Juul. 

I projektet præsenterer de et forslag til autismevenlig filosofisk undervisning i den såkaldte Kompas-model, som de har udarbejdet.

Deres model bygger på en sammentænkning af den tyske religionsdidaktiker Martens' fem-finger-model og psykolog Charlotte Ryhls autismevenlige tiltag, med elementer fra TEACCH-programmet, som er en autismepædagogik, hvor miljøet struktureres, og hverdagen gøres forudsigelig for barnet. Her er fokus på inddragelsen af visuelle hjælpemidler i form af for eksempel piktogrammer og billeder, der kan øge elevernes kommunikationsmuligheder.

Kompas-modellen samtænker elementerne:

K = Kollegialt samarbejde

Vær flere professionelle på i undervisningen og brug hinanden til at agere rollemodeller i den filosofiske samtale

O = Overvej din egen etiske rolle

Vær din etiske rolle bevidst, når der arbejdes med filosofiske emner

M = Medtænk visuelle elementer

Brug visuelle elementer, såsom PowerPoints, billeder og videoer, til at understøtte den filosofiske undervisning

P = Pauser i undervisningen

Hold pauser i præsentationen af det faglige stof og vær tydelig i din kommunikation

A = Aftaler individuelt

Lav individuelle aftaler med elever, hvis de filosofiske emner bliver for overvældende, og de har behov for at trække sig fra undervisningen

S = Systematik og struktur

Vær systematisk og skab struktur på den filosofiske undervisning samt på bearbejdningen af de religiøse fænomener

Elever med ASF har behov for struktur og systematik på grund af deres mangel på indre struktur. Læreren skal skabe en ydre regulering gennem forudsigelighed og struktur i undervisningen. Ryhl nævner tiltaget systemer skaber orden, hvor læreren, med brugen af blandt andet gennemgang af program, samt små hjælpeforanstaltninger og arbejdssystemer, kan støtte elevernes opmærksomhed og læring.

Kasse-filosoffer

Læreren kan i den filosofiske undervisning skabe et genkendeligt system, der kan hjælpe eleverne til at forholde sig til og inddrage egne erfaringer med et fænomen, siger Cathrine Carøe og Anne Juul. I deres projekt har de udarbejdet en filosofiske aktivitet, som de kalder Kasse-filosoffer. Aktiviteten er inspireret af Filosofipatruljens materialer, hvor eleverne får to stykker papirer med piktogrammer med henholdsvis en rød (forkert/nej) og en grøn (rigtigt/ja) kasse, som de skal placere forskellige etiske dilemmaer i. De skal så bagefter kunne begrunde deres valg ved at inddrage eksempler fra deres egen erfaringsverden.

Aktiviteten forsøger at tilgodese Ryhls tiltag, systemer skaber orden, for at hjælpe eleverne med personlig stillingtagen uden, at deres grænser overskrides. "Hensigten er, at elevernes tanke- og erfaringsverden stimuleres og konkretiseres i aktiviteten, hvilket forhåbentligt kan føre til mere dybdegående, filosofiske samtaler efterfølgende om det givne fænomen", skriver Cathrine Carøe og Anne Juul. 

Der er udfordringer ved at undervise elever med AFS i filosofi, men med de rette redskaber til at støtte eleverne er der et potentiale konkluderer, Cathrine Carøe og Anne Juul i deres professionsbachelorprojekt. 

Læse hele projektet her: