"Det er først og fremmest gennem vore fortællinger, vi konstruerer en version af os selv i verden, og det er gennem sine fortællinger, en kultur giver sine medlemmer modeller for identitet og handling". Sådan skrev Jerome Bruner i 1998.

"Hun er en pige, der har meget svært ved at sidde stille og koncentrere sig". Og: "Han er en meget livlig og urolig dreng" er velkendte narrativer, som lærere skaber om elever.

I sin praktik oplevede Sara Lisborg Dehghan, at der var lærere, der havde meget fastlåste opfattelser af nogle elever. Gennem dialoger og vilkårlige kommentarer på lærerværelset blev det tydeligt, at der var blevet skabt nogle særlige narrativer om nogle af eleverne, og disse havde eleverne ikke resurser til at bryde ud af dem.

Narrativer er dynamiske fortællinger, og de er en naturlig del af social interaktion, forklarer Sara Lisborg i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen UC Nord. Fortællingerne er 'dobbeltgængere', som bevæger sig på to plan - i handlingens landskab og bevidsthedens landskab. I handlingens landskab sker den konkrete hændelse, hvor aktørerne gør noget. I bevidsthedens landskab tillægges aktørerne og handlingen fortolkning og mening.

 "Som lærer må man være bevidst om de narrativer, man får skabt om sine elever, da disse vil influere måden, hvorpå eleverne opfatter sig selv - personligt og fagligt. Læreren må tilmed nuancere i sine narrativer for ikke at risikere at forankre eleverne i én given position - og her kan æstetiske læreprocesser komme læreren til undsætning", siger hun.

Æstetiske læreprocesser som begreb for arbejdet med kreative, sansende og skabende undervisning er ikke dominerende i folkeskolen - og slet ikke i danskfaget, hvor mange elever oplever tavleundervisning, og hvor grammatisk og analytisk arbejde i arbejdsbogen har førsteprioritet, siger Sara Lisborg. 

Æstetiske læreprocesser rummer mange muligheder inden for arbejde med fantasi, oplevelse og virkelyst. Kernen i æstetisk arbejde er den skabende dimension, og den knytter sig ikke til specifikke fag. Tværtimod vil folkeskolens almene fag kunne drage nytte af den skabende proces i det faglige arbejde, hvorved der skabes rum for æstetisk erfaring, mener hun.

"Hvordan kan dansklæreren anvende æstetiske læreprocesser med henblik på at nuancere i sine narrativer om eleverne, og hvordan kan æstetiske læreprocesser påvirke elevers faglige identitetsforståelse og egne narrativer i danskfaget", spørger hun i projektets problemformulering. 

Ispigen

Projektet tager udgangspunkt i praktikken, hvor der blev undervist i dansk i en 6. klasse med 24 elever. Der blev arbejdet med novellen som genre, og gennem hele forløbet, der strakte sig over seks uger, var æstetisk virksomhed i fokus. Forløbet byggede blandt andet på arbejde med og oplæsning af Bent Hallers novelle 'Ispigen' og mundede ud i en fælles publicering af elevernes noveller, som blev udgivet på skolens bibliotek.

I projektet har Sara Lisborg interviewet to elever og en lærer, som fulgte klassen.

Æstetiske læreprocesser giver mulighed for at erfare unikke hændelser fra elevernes side, da undervisningen vægter kreativitet og kropslighed. I den skabende proces, arbejdes med forskellige organisationsformer og arbejdsmønstre, og det understøtter en i undervisningsdifferentiering, som kan bidrage til nye perspektiver på eleverne og deres faglige potentialer. Æstetiske læreprocesser kan øge deltagelsen, koncentrationen og motivationen blandt elever og ikke mindst åbne for nye perspektiver og narrativer, fordi der i en sådan proces dannes nye fortællinger, forklarer Sara Lisborg.  "Ved at ændre på undervisningsrammerne ved for eksempel anvendelse af æstetiske læreprocesser kan læreren altså - med velvillighed - nuancere i sine narrativer om eleverne", skriver hun.

Tynde og tykke fortællinger

Narrativer er afgørende for individets handlemuligheder og udvikling af identitet. Derfor er det nødvendigt at skelne mellem tynde og tykke fortællinger, skriver Sara Lisborg. Tynde fortællinger har entydige problemstillinger, hvorfor kompleksitet og mangfoldighed ikke vægtes og derfor giver de begrænsede handlemuligheder og tynde konklusioner om relationer og identitet. Den type fortællinger har tendens til at fastholde og forstærke problemforståelser.

I løbet af de seks ugers praktik hørte hun tynde fortællinger om elever på lærerværelset og på gangene, men de tynde fortællinger var ikke dominerende blandt lærerne, fortæller Sara Lisborg. "Et par gange kom et par kommentarer, der var udtryk for tynde fortællinger om klassen som helhed som for eksempel: "De er simpelthen så larmende og urolige".

Denne fortælling kunne hverken klassens dansklærer eller jeg genkende. Det er blot endnu et bevis på, at de fortællinger, der skabes, afhænger af konteksten, siger hun.  

Denne bevidsthed om fortællingens kompleksitet er netop, hvad tykke fortællinger vægter. Tykke fortællinger er mere nuancerede, og de har derfor plads til detaljerede og modsatrettede konklusioner og beskrivelser, og dermed flere handlemuligheder.

Eleverne i 6.klassen fik i det æstetiske forløb mulighed for at skabe mere indholdsrige og komplekse fortællinger om sig selv, eftersom forløbet lagde op til sanselige og æstetiske aktiviteter, hvor både lærer og elever opdagede nye faglige sider og potentialer, skriver Sara Lisborg.

"Æstetiske læreprocesser kan påvirke elevers faglige identitetsforståelse og egne narrativer i danskfaget. Æstetiske læreprocesser muliggør en udvikling i elevernes selv-narrativer og faglige selvvurderinger, da den sansebaserede og kropslige tilgang indbyder til øget deltagelse og koncentration", konkluderer Sara Lisborg i sit bachelorprojekt.

"Æstetiske læreprocesser danner ramme om en ny kontekst i skolen, hvor fokus ikke er opgaver i arbejdsbogen eller andre traditionelle danskfaglige aktiviteter. Denne nye kontekst baner vejen for nye og mere indholdsrige fortællinger, hvorved flere forståelser, konklusioner og handlemuligheder opstår". 

Læs hele projektet her: