Begrebet digital dannelse er opstået i forbindelse med vores adfærd på de sociale medier.

En måling fra analyseinstituttet Megafon fra i år viser, at over halvdelen af danskerne føler sig utrygge ved kommunikation på de sociale medier og derfor i mange tilfælde helt undgår at deltage i det, der skulle være en demokratisk samtale.

De frygter den hårde tone, skriver Annika Lodberg og Nikita Harding i deres bachelorprojekt "Kommunikationsundervisning i danskfaget som redskab til digital dannelse" fra læreruddannelsen i Rønne ved Københavns Professionshøjskole.

I deres 4. års praktik i en 10. klasse arbejdede de med kompetenceområdet kommunikation i dansk og havde fokus på digital dannelse gennem arbejdet med ansigtsløs kommunikation.

"Det er relevant i danskfaget, både fordi dansk er et dannelsesfag og et kommunikationsfag, men også fordi eleverne kan trække analyse af website, vlog eller online reklame til deres eksaminer, og derfor arbejder vi ligeledes indenfor en relevant genrepædagogik, når vi vælger at arbejde med ansigtsløs kommunikation, hvilket ligeledes legitimerer emnevalget i denne undervisningssammenhæng", skriver de. 

Annika Lodberg og Nikita Harding mener, at det er en præmis, at digital dannelse skal være er en stor del af læreres faglighed i folkeskolen og skal ses på lige fod med al anden dannelse, der foregår i skolen.

Det kan være vanskeligt helt konkret at definere, hvordan digital dannelse opstår, skriver de i projektets indledning.

Det er denne undren, der har været styrende for deres projekt:  

"På hvilken måde kan vi se tegn på, at et undervisningsforløb om ansigtsløs kommunikation i dansk (10. klasse) understøtter elevens digitale kompetencer og digitale dannelse gennem arbejdet med produktion af blogindlæg, analyse af sociale medieopslag samt afsender, budskab og modtagerforhold", spørger de i problemformuleringen.

Digitale dannelse og kompetencer

I undersøgelsen skelner Annika Lodberg og Nikita Harding mellem digital kompetence og digital dannelse.

De skriver, at digital kompetence indebærer evnen til at kunne håndtere og administrere teknologisk indhold og produktion. Denne kompetence skal hele tiden revurderes og forfines, så man kan udvikle sig i takt med samfundet.

Digital dannelse handler om det enkelte individs forhold til fællesskabet/samfundet, og denne form for dannelse udvikles gennem "individets evne til at se sin egen meningskonstruktion i relation til omgivelserne - både lokalt og globalt. Digital dannelse er selvdannelse, hvor selve læringen ses som selvudvikling".

Digitale kompetencer handler om at have de nødvendige forudsætninger for at kunne agere hensigtsmæssigt, mens digital dannelse er udtryk for den mening, mennesker tillægger deres måde at handle på sammen med andre.

Digital dannelse har en indbygget funktionel digital kompetence, men dannelsesperspektivet gør, at begrebet handler om mere end bare funktionelle færdigheder, skriver de.

Digital dannelse i tilrettelæggelsen

Annika Lodberg og Nikita Harding har brugt Vincent Hendricks og Camilla Mehlsens bøger "Like" (2019) og "Hvordan bliver vi digitalt dannede?" (2018) i planlægningen af undervisningen i ansigtsløs kommunikation.

Bøgerne fremhæver empati og tillid som nøgleord, når der skal tilrettelægges aktiviteter og mål for undervisningen, og eleverne får gennem undervisningen værktøjer til "at identificere og forstå strukturerne bag socialpsykologiske fænomener som fx flertalsmisforståelser og spredningsdynamikken (….) Desuden får eleverne værktøjer til at forstå, analysere og diskutere aktuelle digitale problemstillinger og tilrettelægge digital kommunikation".

De har ligeledes haft et stort fokus på, at eleverne skulle få en øget bevidsthed om deres identitet på forskellige "scener". Her refererer de blandt andet til den amerikanske professor i kommunikation Joshya Meyrowitz, der beskriver vores ageren på de sociale medier som middlestage. En scene, hvor individet kan have en identitet - eller flere identiteter, der kan ligge langt fra kerneidentiteten.

Særligt empati, identitets- og dannelsesbegrebet har været kerneværdier og den røde tråd i tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet, hvor målet blandt andet var at styrke elevernes digitale dannelse, skriver Annika Lodberg og Nikita Harding.

De har arbejdet med følgende videns- og færdighedsmål i undervisningsforløbet om ansigtsløs kommunikation:

• Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet
• Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab
• Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale medier og kommunikation
• Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner

Roller, hadbeskeder og blog

Undervisningen i ansigtsløs kommunikation blev indledt med, at eleverne blev direkte præsenteret for mobning på nettet gennem et uddrag af en dokumentar om influenceren Fie Laursen.

Dette fungerede som en introduktion til emnet, men også som en afprøvning af en hypotese om, at "Eleverne i den pågældende klasse sætter en offentlig person (Fie Laursen) udenfor empatisk relevans, når det eleverne hører og ser, foregår i et online forum".

I analysen af undervisningen bliver det klart, at de to lærerstuderende får bekræftet deres hypotese:

"Når man kigger på vores systematisering af vores observationer for undervisningen og aktionen, er det da også tydeligt, at der gennem hele forløbet er mange eksempler, vi har markeret med den røde farve, som illustrerer hændelser, hvor eleven udviser manglende empati for Fie Laursen eller generelt i klassediskussionen. Det er udtalelser fra eleverne som: 'hun er så fucking dobbeltmoralsk', eller da der i dokumentaren vises en kommentar, Fie har modtaget, hvor der står: 'skyd dig selv' og en elev i klassen siger: 'Det er sgu da bare konstruktiv kritik'", skriver de.

Det blev tydeligt, at de i forløbet også måtte have fokus på de roller, eleverne har i klassen, da det har stor indflydelse på, hvem der kommer til at definere kommunikationen - også på de sociale medier:

"Klassefællesskabet og dynamikken i klassen er vi nu blevet klogere på, men det betyder også, at vi er nødt til at træde et skridt tilbage, da vi oplever, at hvis eleverne er fastholdt i roller, kan det skabe en barriere for arbejdet med digital dannelse, set ud fra et normperspektiv," skriver de i deres analyse.

Eleverne arbejdede med at indgå i forskellige roller og blev for eksempel stillet over for et dilemma, hvor de skulle forestille sig, at deres gode kollega, som de holder af, pjækker, og at de skal videregive denne viden i en e-mail til først deres chef og herefter en god ven. To forskellige modtagere, der kræver forskellig kommunikation og to forskellige danskgenrer: den uformelle og den formelle. 

I en anden øvelse i forløbet skulle eleverne læse udskrevne hadkommentarer fra nettet højt. Først i plenum og herefter skulle de sige ordene højt til en klassekammerat, som de samtidig skulle kigge i øjnene med det formål, at eleverne oplevede den forskel, der kan være, når ord bliver sagt til en person, der er fysisk til stede, og omvendt bliver sagt i et online forum.

Forløbet sluttede med, at alle elever skulle lave en blog, hvor de skulle kommentere hinandens indlæg skriftligt.

En elev skrev bagefter om udbyttet af forløbet: "Jeg har fået et bedre indblik i, at mennesker opfører sig af en grund, og bag en skærm kan det være svært at have en stopknap for nogle".

En anden svarer:

"Det har fået mig til at tænke mere over mine hensigter ogmåder at formulere mig på, alt efter hvem jeg skriver til. Det er vigtigt at vide, at ens beskeder nemt kan misforstås."

Læs mere om projektet her: