Musik bliver betragtet som et praktisk fag i folkeskolen, hvor kernen anses som elevernes oplevelse og sansning af musikken. Musik er et æstetisk fag, men i formålet hedder det, at eleverne også skal udvikle kompetencer til "at udtrykke sig i og om musik".

Af Fælles Mål fremgår det, at undervisningen i musik har både videns- og færdighedsområder. Derfor indebærer den æstetiske praksis også faglig viden. Undervisningen skal hjælpe eleverne til at kunne kommunikere om musik gennem forståelse af det fagsprog, der knytter sig til faget.

Pernille Christophersen har i sine praktikker erfaret, at fagets praktiske side er højt prioriteret i skolen, mens de teoretiske aspekter, herunder fagsproget, ofte har været placeret lavt.

"Jeg er på den baggrund blevet interesseret i at undersøge, hvordan fagsproget kan bidrage til elevernes læring i musikundervisningen", skriver hun i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

"Hvordan kan et øget fokus på fagsprog understøtte elevernes æstetiske læring i musikundervisningen, så der samtidig bevares et balanceret samspil mellem ars- og scientia- dimensionen", spørger hun i sin problemformulering.

Ars- og scientia-dimensionen i musik

Den danske musikforsker Frede Viggo Nielsens begreber er et centralt omdrejningspunkt i projektet. Et fokus på fagsprog i undervisningen indebærer en verbal erkendelsesmåde, hvilket Frede V. Nielsen i musikfaglig sammenhæng beskriver som scientia-dimensionen.

Det omhandler fagets videnskabelige side, hvor det verbale sprog bruges til at tale om og begrebsliggøre musikken, for eksempel ved brug af forskellige fagsproglige kategorier, skriver Pernille Christophersen.

Ars-dimensionen handler om den non-verbale erkendelse og har at gøre med fagets praktiske og kunstneriske side, hvor eleverne oplever, frembringer og fortolker musikken.  

Fagsprog i musikfaget

Læreren må identificere, hvilke sproglige krav der stilles i et forløb eller emne i musik, skriver hun og refererer til den australske forsker Pauline Gibbons begreb stilladsering.

Begrebet handler om den hjælp fra læreren, der skal medvirke til, at eleverne tilegner sig nye færdigheder, begreber og forståelsesniveauer, så eleverne senere bliver i stand til selv at løse opgaver.

Makrostilladsering handler om stilladsering af et undervisningsforløb. Læreren har på forhånd planlagt, hvordan elevernes sproglige udvikling skal støttes ved hjælp af blandt andet fagets læreplan.

Hun har undersøgt læseplanens tre kompetenceområder: musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Musikforståelse indebærer, at eleverne undersøger musik og forhold omkring musik, og det beskrives, at: "Her får de viden og udvikler fagsprog".

Fagsproglig udvikling indgår altså i dette kompetenceområde som et helt centralt indhold.

"Set ud fra Nielsens begreber handler musikudøvelse og musikalsk skaben overvejende om fagets håndværksmæssige og kunstneriske sider, det vil sige ars-dimensionen. Musikforståelse drejer sig i særlig grad om fagets vidensside og fokuserer på elevernes verbale erkendelse af musikken, det vil sige scientia-dimensionen", skriver hun og slår fast, at det er tydeligt ud fra læseplanen, at faget også indeholder verbale aktivitetsformer.

Musik må derfor også betragtes som et refleksivt og sprogligt fag, hvor scientia-dimensionens verbale erkendelsesformer spiller en vigtig rolle i elevernes musikalske læring.

Musikfaglige ord og begreber i musikfaget

Pernille Christophersen har undersøgt musikkens fagbegreber, da "forståelsen af disse er en forudsætning for at kunne sprogliggøre forståelse af musikken".

Hun har undersøgt læreplanen og identificerer tre kategorier: Overordnede begreber, som fortæller om måder at bruge sproget på (fx analyse, diskussion), Fagterminologi (fx komposition, rytme, vers, noder) og Abstrakte begreber om musikkens udtryk (fx stemning, udtryk).

Hun pointerer, at de identificerede kategorier og tilhørende ord er rettet mod lærerne og derfor ikke kan direkte overføres til undervisningen.

Derfor må læreren selv fortolke, hvilket ordforråd der skal indgå som en del af den sprogpædagogiske praksis i undervisningen.

En del af undersøgelsen har været musiklæreres bevidsthed om fagsprog i undervisningen.

"Generelt udtrykker lærerne både i spørgeskemaet og interviewene, at de er bevidste om og prioriterer fagsproget i undervisningen. Der synes dog at være forskellige grader af bevidsthed om de sproglige krav hos respondenterne", skriver hun.

Undersøgelsen viser, at det er fagterminologiens sprog, der er mest fokus på i undervisningen.

"Fagterminologien, det vil sige niveau 3, får eleverne ofte brugt og forklaret i forbindelse med de musikalske aktiviteter i undervisningen og forekommer umiddelbart mere enkle at tale om, da det er konkrete begreber", skriver hun. 

Kun to af lærerne i undersøgelsen fremhæver abstrakte begreber som en del af fagsproget i musik.

"Så snakker vi om, hvad sangen handler om. Det er jo selvfølgelig lidt mere danskagtigt, end det er musikagtigt, men det har jo også et element i sig... fordi musik er jo også følelsernes sprog", fortæller en lærer.

"Så synes jeg også, at der er noget fagsprog i at snakke omkring, hvad musik også kan udover, at man kan spille det, altså hvordan det også kan påvirke ens stemninger..., men det bliver sådan mere abstrakt fagsprog, tænker jeg", siger en anden lærer.  

Ord som opløftende, danse-lignende, dyster, let, lidenskabeligt tilhører den kategori, som Pernille Christophersen kalder abstrakte begreber.

Hun skriver, at man indenfor musik mangler at skabe et fælles sprog, der omfatter de mere abstrakte sider af faget, fordi samtalen om musikkens æstetiske side er udfordrende at sætte ord på.

Eleverne vil have forskellige oplevelser, når de hører et stykke musik, og de skal gennem et større kendskab til et abstrakt ordforråd få større forudsætninger for at kommunikere om æstetiske oplevelser eller de mere kunstneriske sider af faget.

Når læreren har fokus på de mere abstrakte begreber, kan man sige, at læreren indfører en slags fagsprog inden for det æstetiske - ars-dimensionen, lige så vel som fagterminologien ligger inden for det videnskabsbaserede felt - scientia-dimensionen.

At skabe balance

Pernille Christophersen har som en del af sin undersøgelse analyseret et forløb om genren Heavy Metal fra læringsportalen Alinea og når frem til, at forløbet har mest vægt på "læsning af fagtekster og verbale aktiviteter, som primært indebærer et mere videnskabeligt begrebssæt".

Dette kan være udtryk for, "at der stadig er en opfattelse af et dualistisk forhold mellem æstetiske og intellektuelle erkendelsesmåder".

Med dette mener hun, at der i undervisningen enten er fokuseret på en æstetisk eller en diskursiv læringsmåde, men uden at tænke dem i samspil med hinanden i samme undervisningsforløb. På den måde bliver undervisningen enten meget ars-domineret eller meget scientia-domineret.

De to aspekter skal spille sammen i samme forløb, og hun konkluderer, at det er relevant at have et fokus på udvikling af elevernes musikfagsprog, som kan hjælpe dem med at reflektere over de æstetiske erfaringer, de får i musikundervisningen.

En ensidig konklusion på balancen mellem ars- og scientia kan man ikke definere, men et overvejende fokus på fagterminologien risikerer at akademisere faget.

Derfor må også fagsprog om musikkens mere æstetiske sider indgå i den sproglige udvikling i faget, siger Pernille Christophersen.

Læs hele projektet her: