De danske skoler i Sydslesvig følger Fælles Mål og andre vilkår fra Danmark. Men i tillempede versioner, så eleverne også kan leve op til tyske krav og udfordringer. Så der er fokus på sprog og sproglig udvikling i det danske mindretals skoler i Sydslesvig - ikke kun i den daglige praksis, men også i læreplaner, da sproget på mange måder er nøglen til elevernes læring.

Med indførelsen af nye læreplaner for alle fag blev der i 2018 sat fokus på et kompetenceorienteret perspektiv med udgangspunkt i de danske Fælles Mål - tilpasset den sydslesvigske kontekst. I læreplanen for dansk blev der desuden indført opmærksomhedspunkter med fokus på ordtilegnelse: de 500 hyppigste ord på dansk, og tilsvarende mål blev indført i tysk, som der også også undervises i på modermålsniveau. 

Dansklærerne i Sydslesvig underviser derfor ud fra en læreplan med relativt nye mål for ordtilegnelse: Eleven skal i løbet af 1.-6. kl. lære at læse, stave og forstå de 500 hyppigste ord på dansk med henblik på at styrke automatiseringen af højfrekvente ord, som er vigtig i forhold til at udvikle en flydende læse- og skrivekompetence på dansk.

"Som pædagogisk konsulent for dansk og ansvarlig for implementeringen af læreplanen i faget dansk har jeg bl.a. produceret en pædagogisk vejledning med kontekstorienterede og sprogudviklende læringsaktiviteter på baggrund af forskning, der peger på, at det er hensigtsmæssige tilgange til ordtilegnelse", siger Tina Joost.

Læringsaktiviteterne har været intervention i et aktionslæringsforløb i foråret 2019, som mundede ud i et webinar om emnet for dansklærere på mellemtrinnet og et kursus i kommende skoleår. Enkelte dansklærere har i forbindelse med webinaret efterspurgt stilladsering i forhold til evalueringsmetoder, hvilket kunne hænge sammen med indførelsen af nye evalueringsskemaer for fagene i 2019, hvor opmærksomhedspunkterne indgår som en del af elevens halv- og helårsevaluering, som danner grundlag for skole-hjem-samtalerne, fortæller hun. Med læreplanens tydeligere mål er der således kommet større fokus på evaluering og dokumentation i skolen - en tendens som afspejler de samfundsmæssige forandringer de seneste årtier.

Dansklæreres efterspørgsel kunne vidne om, at det opleves udfordrende eller komplekst at evaluere tilegnelsen af de hyppige ord: Kan eleven læse, stave og forstå ordene?

De danske skoler elever skal ikke kun beherske de hyppigste ord på dansk, men også Grundwortschatz (basisordforråd) og Häufigkeitswortschatz (hyppige ord) i tysk. En nyere undersøgelse, Gramma3, peger på, at skolens sprogfag kun har "minimal dialog mellem sig", det vil sige, at der ikke foregår et tværfagligt samarbejde om samme genstandsfelt, og at eleverne "må navigere på forskellig vis i fagene".

I flersprogede læringskontekster er det særligt vigtigt at give eleverne mulighed for at bygge videre på de flersproglige resurser, de har i deres modersmål, og  i Sydslesvig kan det være både dansk og/eller tysk eller andre sprog. Derfor er det tværfaglige samarbejde mellem sprogfagene - ikke kun generelt, men også specifikt om de hyppigste ord - oplagt at facilitere, skriver Tina Joost i sit pædagogiske diplomprojekt fra UC Syd.

Et digitalt evalueringsredskab

I samtaler med Skoleforeningens tysk- og it-konsulent opstod en idé om, at et digitalt evalueringsredskab kunne være et bud på en måde at støtte evalueringen af elevens tilegnelse af ordene i både dansk og tysk. Men hvad ville lærernes behov være i den forbindelse? Og ville det være muligt at anvende det digitale redskab i sammenhæng med en undervisning, hvor der arbejdes med hyppige ord i fx litterær kontekst?

"Hvordan kan jeg som pædagogisk konsulent for dansk stilladsere dansklærernes evaluering af

elevernes tilegnelse af de 500 hyppigste ord på dansk, og hvordan kan indholdet til et digitalt evalueringsredskab designes, så det understøtter stilladseringen af denne evaluering, samtidig

med, at der med et tværsprogligt fokus i designet tages højde for elevens flersprogligeresurser", sprøger Tina Joos i projektets problemformulering.

Ud fra et socio-kognitivt syn på sprog og sproglig læring, hvor elevens sproglige resurser ses som internt forbundne på tværs af sprog, peges der på potentialer i forhold til udvikling af sprogdidaktik på tværs af sprogfagene i skolen. "En tværsproglig didaktik med fokus på sproglig bevidsthed og metasproglig refleksion om ligheder og forskelle mellem sprogene vil være til gavn for flersprogede elever, bl.a. fordi det vil legitimere elevernes brug af deres samlede sproglige reurser (Andersen og understøtte, at eleverne får mulighed for at bygge videre på de resurser, de har i deres modersmål. Via sprogsammenligninger som didaktisk greb kan sproglærerne etablere tværsproglige refleksionsmuligheder i undervisningen, der støtter sprogforståelsen, herunder ordtilegnelsen", skriver hun. 

Ordkendskabsundervisning som sprogdidaktisk fokus

Ifølge mange ordforrådsforskere er sproginput - herunder læsning - det vigtigste grundlag for tilegnelsen af nye ord.

Ordkendskabsundervisning bør ifølge nyere undersøgelser desuden have fokus på at aktivere eleverne til at forholde sig til nye ord og anvende dem aktivt. "I den aktiverende ordkendskabsundervisning støtter læreren sig didaktisk til fem punkter og arbejder med en metakognitiv tilgang overfor eleverne som fx ordstrategier, som kan støtte eleverne til at være nysgerrige over for nye ord og via strategier stimulere både bredde- og dybdekendskab".

De fem punkter:

- Kom rundt om ordene,

- Brug ordene i mange sammenhænge,

- Knyt ordene til andre ord,

- Tænk i hukommelseskroge,

- Repeter løbende ordene.

I arbejdet med de enkelte ord er det hensigtsmæssigt at have fokus på ordets udtale, stavemåde og betydning, og i en flersproget kontekst specielt betydningen, da ord i forskellig sætnings- og tekstkontekst giver forskellig betydning, som fx ved homonymer, overført betydning og faste udtryk, siger Tina Joost. 

I projektet har hun analyseret

det evalueringsredskab, som dansklærerne i 1.- 6.kl. siden 2019 har været forpligtet på at anvende, og hvor evalueringen af de 500 hyppigste ord indgår. Evalueringsskemaerne findes for indskoling, 3.-4. kl. og 5.-6. kl. med stigende målprogression. Skemaet kaldes "Lærerens værktøj", da det danner grundlag for lærerens faglige evaluering af den enkelte elevs læring to gange om året.

For at få indblik i dansklæreres praksiserfaringer med evaluering har hun desuden interviewet en dansklærer, som deltog i et aktionslæringsforløb i 2019 om de 380 hyppigste ord i et kontekstorienteret og sprogudviklende perspektiv.

I projektet konkluder hun, at lærerne har behov for støtte i forhold tilevaluering af elevernes tilegnelse af de 500 hyppigste ord på dansk. Hendes undersøgelseviser også, at lærerne har brug for stilladsering af planlægningen og gennemførelsen arbejdet med elevernes tilegnelse af de hyppige ord. "Som pædagogisk konsulent i et fremtidigt perspektiv kan jeg have fokus på at tilbyde kurser eller producere guidende praksisvideoer i fx aktiverende ordkendskabsundervisning samt kontekstorienteret og sprogudviklende tilgange", siger Tina Joost.

"I forhold til evaluering findes der ud fra mit kendskab til CfU´s analoge og digitale læremidler ikke læremidler, der stilladserer dette område, så her kan "Det formative evalueringsskema" være en stilladsering til den løbende evaluering af de hyppige ord, suppleret af stilladsering af feedbackprocesser som selvevaluering, peer-vurdering og fremadrettede samtaler/feedforward-samtaler, som led i udvikling af en evalueringspraksis, således at lærerens summative evaluering i "Lærerens værktøj" bliver mere valid", skiver hun.

Disse processer vil kunne hjælpe dansklærerne til at føle større professionel sikkerhed i forhold til  et relativt nye fagfokus. "Et digitalt læremiddel med evalueringsmulighed er også en ønsket stilladsering, og her bør indholdet designes så den digitale evaluering både er kvantitativ og selvrettende, men også giver mulighed for kvalitativ feedback fra læreren, så der skabes evaluering af og for læring", siger hun.

"Indholdet skal designes med udgangspunkt i de tværsproglige analoge læremidler, som tyskkonsulenten og jeg får udviklet, fx koordinering af ordlister (af de hyppige ord på dansk og tysk) ud fra fx betydning, tema eller litteraturuddrag samt pædagogiske vejledninger med læringsaktiviteter. Samtidig skal læremidlet designes, så der tages højde for elevernes flersproglige resurser, først fremmest ved at være ét læremiddel for to fag/sprog med samme metodiske tilgange og læringsstrategier", skriver hun og understreger, at det vil være et nyt omfangsrigt projekt, hvor der er brug for mere feltarbejde, der suppleres af dybere og mere evidensbaseret viden i forhold til ordtilegnelse og tværsproglighed".

For at den tværsproglige tilgang kan udvikles, og elevernes flersproglige resurser dermed anerkendes og inddrages i læringskontekster, er der brug for mere end læremidler. Det professionelle kollegiale undervisningssamarbejde mellem dansk- og tysklæreren må støttes bl.a. via tilbud om stilladsering af fagteams på skolerne med henblik på at udvikling af professionelle læringsfællesskaber, eller tværsproglige kurser", skiver Tina Joost i sin konklusion.

Læs hele projekter her:

Læs mere

Evaluering af ordtilegnelse i en flersproget kontekst