Som ni-årig bliver Logan LaPlante taget ud af skolen i USA af sine forældre for at blive hjemmeskolet. Det sker på baggrund af en TED-talk 'Do schools kill creativity?' 

I 2013 står LaPlante selv på scenen som 13-årig og præsenterer begrebet 'hackschooling' i en TEDx-talk 'Hackschooling makes me Happy" optaget på University of Nevada.

Videoen er set 10,5 millioner gange. Logan LaPlante opfinder og definerer begrebet, fordi han ikke bryder sig om de fordomme, der følger med hjemmeskoling.

Han beskriver blandt andet 'hackschooling' som:

"I hack my education. I take advantage of opportunities in my community, and through a network of my friends and family. I take advantage of opportunities to experience what I'm learning".

Diskussioner om læring ender ofte i en debat om elevernes digitale og teknologiske virkelighed som benspænd eller muligheder for læring, skriver Rikke Øvad i sit pædagogiske diplomprojekt fra Professionshøjskolen Absalon.

Det grundvilkår, som digitalisering og teknologi udgør i elevernes livsverden, er blevet et særligt interessefelt for mig gennem studiet, og jeg har været optaget af at undersøge, hvordan den traditionelle skole helt uden at tænke over det, bibringer viden og kompetencer forankret i digitale, teknologiske og hybride domæner fra deres livsverden ind i den traditionelle skole, siger hun.

I sit projekt undersøger hun hackschooling - et radikalt opgør med den traditionelle skole - hvilke typer læring og dannelse det resulterer i, samt hvilke aspekter og muligheder Hackschooling kan åbne for så den traditionelle skole kan forandres til at anerkende og validere den viden og de kompetencer, eleverne bringer med fra deres digitale hybride livsverden.

"Hvordan kan hackschooling ses som et eksempel på agency i specifik og almen kontekst? Hvilke mulige aspekter af hackschooling kan pege ind i en ændring af skolen som formelt og traditionelt system? Hvilke mulige dannelsesmæssige konsekvenser kan det have", spørger hun i projektets problemformulering. 

At tage styring og handle selvstændigt

Rikke Øvad tager blandt andet udgangspunkt i begrebet 'agency', som ikke har en dansk oversættelse, men som ifølge Gert Biesta og Michal Tedder er:

"En 'kvalitet' ved en aktørs engagement i den tid og relation aktøren handler i, men ikke en 'kvalitet' ved eller iboende aktøren selv. Agency kan forstås som en kobling af at tage styring og handle selvstændigt, hvis man sættes i den rette kontekst. Agency er altså ikke noget man 'har eller ikke har', og man er derfor ikke bevidst agent i sit eget liv, men bestemte situationer med andre kan mobilisere 'agentisk handlen', som kræver bevidst vilje og indsats. Agenten er decentraliseret, den 'agentiske' handlen med andre og deres reaktioner og handlen er central. Agency mobiliseres derfor også ofte bedre gennem reaktion end initiativ, når agenten finder mening, kald, tema eller retning i situationen, responderer de gennem agency".

Med udgangspunkt i en kvalitativ dokumentanalyse af Logan LaPlantes TEDx-talk , fremdrager Rikke Øvad analysepunkter, som uddyber hypotesen i projektets problemformulering i forhold til analytiske eksempler.

Dokumentanalysen danner afsæt for i et survey, en videoopgave blandt 18 danske elever i 10. klasse og et fokusgruppeinterview blandt fem af eleverne. Gennem analytiske nedslag supplerer og nuancerer hun eksempler på agency fra specifik til almen kontekst.

Mindset og system 

Groft skitseret forløser LaPlante lærings- og dannelsespotentialet uden for skolen, og eleverne forløser det inden for skolen og i deres øvrige liv, skriver Rikke Øvad.

"Det leder eleverne mod en opdeling mellem pligt/lyst, som igen deler sig, for dem, mellem skole/fritid. Eleverne kobler således ikke nødvendigvis, den læring og dannelse de får gennem mobilisering af agency i deres fritid til skolen"

For LaPlante eksisterer opdelingen ikke, han kobler al sin læring og dannelse til to for ham helt centrale vilkår; tilstanden 'happy' og definitionen at hackschooling som et 'mindset'. For LaPlante opstår der en alliance mellem mindset og det traditionelle skolesystem i hans definition.

LaPlante uddyber mindsettets fokus på, hvad man vil være, og systemets fokus på, hvad man vil lave:

"En kontrast elevsvarene også synes at afspejle, Således mener 61,1% at skolen fokuserer mest på at hjælpe eleverne til at få et godt arbejdsliv. 94.4% vurderer at det vigtigst for dem selv, er at få et godt liv", skriver hun. 

Et elevudsagn er "med smertelig tydelighed" i både indhold og brug af grammatisk tid, en uddybning af den opdeling eleverne laver mellem pligt/lyst og skole/fritid:

"Som vi snakkede om før med pligt og med lyst, for eksempel når jeg bare får stukket en opgave og nu skal jeg gøre det og det, så læser jeg den igennem og så gør jeg the bare minimum, men hvis at det en jeg selv kunne vælge og noget jeg interesserede mig for, så ville jeg klart gå mere i dybden med det og også fordi jeg interesserer mig for det, så ville jeg jo altså vide mere, så ville jeg nok ikke kun nøjes med at læse sådan den artikel, men så ville jeg nok læse en til om det samme, tilbyde noget ekstra eller noget i den stil".

Ligesom elevudsagnet ovenfor har LaPlante i kontrasten mellem mindset og system også haft sin læring på spil, og deler i talen et konkret eksempel på, hvordan systemet stoppede hans læring, og hvordan den genopstod, da han ikke længere var en del af systemet.

"I didn't use to like to write because my teachers made me write about butterflies and rainbows. And I wanted to write about skiing. It was a relief when. I got to write through my experiences and my interests while connecting with great speakers from around the nation and that sparked my love of writing" (La Plante, 2013)

Og i en trist opfølgning takserer 50 procent af eleverne den læring, som de i de seneste to år af deres skoletid er blevet motiveret og inspireret af, til at være 25 procent eller mindre. Ligeledes takserer 38,9 procent den læring de, de seneste to år af deres skoletid, kan/vil få brug for i fremtiden til også at være 25 procent eller mindre, skriver hun.

LaPlante fortæller, hvordan skolens krav om at skrive om sommerfugle og regnbuer demotiverede ham, men da han, uden for skolens ramme, kunne skrive om sin interesse, fik han lyst til at skrive.

"Der i ikke noget i udsagnet, der tyder på, at LaPlante ser den formale læring, at lære at skrive, som problematisk. Hans agency mobiliseres bare først, når han kan lære det formale uden for systemet", argumenterer Rikke Øvad.

"Hvis elever skal kunne anskue formal og informal læring som komplementrende, synes det vigtigt i den traditionelle skole, at være opmærksom på, hvordan den informale læring, især gennem elevers indholdsdrevne innovation og kreativitet, imødekommes og anerkendes i konceptualisering af formal læring", mener hun.

Hacker mindset

LaPlante beskriver det mindset, som er essentielt for hans definition af hackschooling.

1. 'Hacker' som begreb er konnoteret forkert - i stedet for at reducere, kriminalisere og bagatellisere hackeren, som lyssky og samfundsnedbrydende, fokuserer begge på hvordan og hvad hackeren gør. Her kan arbejdsadfærden, motivationen, drivkraften destilleres ren til at omhandle passion, innovation og kreativitet.

2. Hackermindsettet handler om, gennem disse, at ville udfordre og ændre systemer til at fungere anderledes og bedre. Himanen konkluderer at hackeretikken, er nætværkssamfundet kulturelle omdrejningspunkt.

"I take advantage of opportunities in my community, and through a network of my friends and family. I take advantage of opportunities to experience what I'm learning. And I'm not afraid to look for shortcuts or hacks to get a better, faster result. It's like a remix or a mashup of learning. It's flexible, opportunistic, and it never loses sight of making happy, healthy and creativity a priority. And here's the cool part because it's a mindset, not a system. Hack-schooling can be used by anyone even traditional schools".

I fælleskulturen og blandt hackere, er det præcis evnen til at finde smutveje til hurtigere, smartere og bedre problemløsning gennem nye måder, og med inspiration og 'lån' fra det andre allerede har skabt. Det må man gerne, man skylder ingen noget, man giver lige så meget, som man tager, og for alle er målet det samme - det er netværket, fællesskabet, passionen, der gavner af innovation og kreativitet.

"Men der findes ikke mange repræsentanter for den traditionelle skole, mig selv inklusive, der ikke lige skal synke en ekstra gang, hvis elever siger, 'jeg har egennyttigt tænkt mig, gennem alle de smutveje, jeg kan finde at udnytte andre til at opnå hurtigere og bedre resultater'", skriver Rikke Øvad.

Det er sandsynligvis, fordi vi ikke tilhører fælleskulturen, vi må synke og muligvis får lyst til at sige noget om fordybelse, ihærdighed og kildekritik, siger hun.

Men for LaPlante og eleverne er fælleskulturen en iboende katalysator for den passion, kreativitet og innovation, som ligger bag ordene og kollokationerne og som hverken opfattes respektløse eller overfladiske, de er et udtryk for kollaboration, anerkendelse og fællesskab.

Dannelsesmæssige konsekvenser

"I dette projekts optik kan en udfoldelse af, hvorfor den traditionelle skole skal ændre sig, skærpes ved at se de fund, jeg hidtil har gjort i elevempirien, som udtryk for elever, som kun går i skole for at socialisere og hvor skolens didaktik og pædagogik faciliterer læring, som eleverne ikke ser formål eller fremtid i", skriver Rikke Øvad.

"Men også et udtryk for elever, som i alt der foregår uden for skolen, benytter viden, kompetencer og kommunikation, der kan kobles til formal læring, hvis de får muligheden og som i mindset, etik og kultur ikke kategoriseres som informal, men valideres af sam- og fremtid".

Så et muligt fremtidsscenarie kan være dannelsesmæssige konsekvenser, hvor der vil komme langt flere som LaPlante, der finder formål og mening i at benytte de utallige læringsmuligheder, de finder andre steder end i skolen, der vil være fremtidige arbejdsgivere, som anerkender informal læring som valid viden, og så vil dannelsen foregå i specialiserede fællesskabers forskellige etikker, som er passionsdrevne og med forskellige forbilleder, foreslår hun. 

Et andet muligt fremtidsscenarie er, at den traditionelle skole initierer en nødvendig konceptuel og paradigmatisk ændring.

"Gennem sidste aspekt af hackschooling, den personaliserede læring, vil jeg pege videre ud i et muligt nyt paradigme for læring og dannelse vi skal turde tale om".

Læs hele projektet her: