"Det er godt, at der bliver lyttet, men der høres åbenbart kun til en vis grad", skriver kredsene i Landsforeningen Autisme i en henvendelse til Folketingets børne- og undervisningsudvalg på baggrund af Tv2-dokumentaren Smertensbørn. Henvendelsen er underskrevet af 13 af foreningens 16 kredsformænd.

Dokumentaren undersøger, om det er børnene, der er noget galt med, siden hver syvende har fået en psykiatrisk diagnose, inden de er fyldt 18 år. Eller er det en kaotisk hverdag i skoler og institutioner, de ikke kan klare?

Tv2 sætter fokus på mistrivsel i skolen med dokumentarserien 'Smertensbørn'

Dokumentaren følger 6. a på Høng Skole på Vestsjælland og også otteårige Magnus fra Østjylland, som ikke vil i skole. 16-årige Frederikke fra Glostrup har også massivt fravær. Begge børns forældre har kæmpet længe for at få deres børn udredt i psykiatrien.

"Vi ser med undren, at man stadig fra politisk hold og 'eksperternes' side har travlt med at mene, at børnene skulle kunne spejle sig i det store, glade, lokale fællesskab - på trods af, at mange forældre giver vidnesbyrd om, at deres børn spejler sig bedst i specialiserede tilbud med andre børn, som minder om dem selv", skriver kredsformændene i henvendelsen.

Der er blevet lyttet i meeeeget lang tid…

Der skal være en vifte af tilbud, så der kan findes et godt match til ethvert barn, mener kredsformændene.

"For nogle vil det muligvis være i et større fællesskab med støtte - men for rigtig mange børn er det altså ikke i et alment skoletilbud. At flertallet stædigt holder fast i, at de ved, hvad der er bedst for minoriteten - uden reelt at lytte til, hvad minoriteten siger - ja, det er ret beskæmmende".

Ude i kredsene har formændene været vidne til en markant stigning af antallet af børn, som mistrives i folkeskolen.

"Og så må vi bare sige, at der er blevet lyttet i meeeeget lang tid - nu er det altså tid til at høre efter og handle. Det kræver, at man reelt tager dialogen med dem, som lægger ryg til inklusionen".

Nødvendigt at gentænke al inklusion i skolen

Landsformand Kathe Johansen har også skrevet under på henvendelsen. Hun har gjort reel inklusion til et af sine mål, og Smertensbørn viser de alvorlige problemer, børn med autisme har i skolen, fremhæver hun. Formanden har derfor også sendt bekymringshenvendelser til statsminister Mette Frederiksen (S), børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og social- og ældreminister Astrid Krag (S).

"Jeg modtager som formand dagligt henvendelser fra desperate forældre. Og jeg er selv én af dem, som personligt har oplevet de beskrevne forløb, da mine egne børn med autisme var i skolealderen", skriver Kathe Johansen på autismeforeningen.dk.

Læreren fra Tv2: Klasseledelse har sine begrænsninger

Hun peger på, at TV2's udsendelser bekræfter foreningens seneste inklusionsundersøgelse, som viser, at børn med autisme har et tiltagende massivt, ufrivilligt skolefravær i almenmiljøerne.

"Vi skal ikke træne børn med autisme til at passe ind og maskere sig i samfundet. Det er dybt uforsvarligt og uetisk at tro, at vi kan det, uden at det skader børnene. De bliver psykisk syge af ikke at blive mødt som børn med en iboende funktionsnedsættelse. Vi har brug for at grundlæggende at gentænke al inklusion i grundskolen, hvis vi ønsker deres reelle trivsel", skriver Kathe Johansen.

Mishandling at tvangsinkludere børn i skolen

Grundlægger af det specialpædagogiske undervisnings- og dagbehandlingstilbud Fjordskolen i Lejre Kommune, Ingvald á Kamarinum, har i ti år givet udtryk for sin bekymring om inklusion af elever med særlige behov i den offentlige debat. Han reagerer også på Smertensbørn.

"Smertensbørn sætter fokus på nogle af de mange børn og deres forældre, som er blevet svigtet af skiftende undervisningsministre siden inklusionsreformen i 2012. Dokumentaren er formentlig en øjenåbner for nogle, mens som tidligere specialskoleleder er jeg desværre nødt til at sige: Hvad sagde jeg?", skriver Ingvald á Kamarinum i en henvendelse til folkeskolen.dk/specialpædagogik.

Udvalgsformand efter Tv2-dokumentar: "Hvis jeg er formand til næste år, skal læringsmiljøet i mellemskolen udredes"

Han har mødt mange ofre for inklusionstanken. Imens er andelen af børn og unge med psykiatriske diagnoser som autisme, angst og ADHD blot steget og steget.

"Det er børn, som kræver behandling. At blive tvangsinkluderet i folkeskolen er ikke en behandling, hvis nogen skulle være i tvivl. Tværtimod er det mishandling. Som konsekvens har mistrivslen nået nye højder. Det er vist kun personer med en ministerbil, som ikke evner at koble denne stigning sammen med en forfejlet politik, som udelukkende er baseret på kølige kalkuler frem for varm velfærd", lyder der fra Ingvald á Kamarinum.

Du kan læse henvendelsen fra autismeforeningen til børne- og undervisningsudvalget via dette link: