Nye gratis masteruddannelser, en billigere merituddannelse og en udvidet støtte til efteruddannelse. 

I den kommende tid åbner der sig flere efter- og videreuddannelsesmuligheder for lærerne. 

Onsdag landede en ny politisk reform af professionshøjskolerne, der som sin største nyhed forkorter størstedelen af professionsuddannelserne med tre måneder. Læreruddannelsen får i første omgang lov til at gå fri af forkortelsen, dog med undtagelse af, at politikerne skær en måned fra, men holder fast i det nuværende antal ECTS-point. 

Til gengæld sker der noget spændende på videreuddannelsesfronten, hvor der introduceres  en helt ny slags uddannelse i form af professionsmasteruddannelser. 

Og de store nyheder med betydning for lærerne stopper ikke her. For tirsdag i næste uge åbner Den Kommunale Kompetencefond, der fremadrettet vil give op mod 54.000 personer om året mulighed for at få støtte til et fagfagligt efteruddannelseskursus.

Derfor har Folkeskolen samlet et overordnet overblik over de uddannelser og kurser, der i fremtiden vil være tilgængelige for lærere.

Nye masteruddannelser 

I den nye reform lægges der op til, at der skal oprettes fire til seks nye masteruddannelser på professionshøjskolerne, der vil være på samme niveau som universiteternes kandidater. 

Indtil videre er der ikke ikke meget information om de kommende uddannelser. Dog har politikerne som det eneste besluttet, at der i hvert fald skal oprettes en psykologfaglig masteruddannelse, som flere politikere har peget på skal minde om den tidligere uddannelse til skolepsykolog.

Helt sikkert er det også, at masteruddannelserne skal udgøre 75 ECTS-point, hvilket svarer til de forkortede kandidatuddannelser på universiteterne, der har en længde på et år til halvandet. Den vil være gratis og SU-berettiget. 

I første omgang er masterne på fuld tid, men på sigt skal det være muligt at tage dem på deltid. Det vil dog betyde, at man ikke er berettiget til SU, da man kan arbejde ved siden af. 

De første 300 pladser på masteruddannelserne vil blive oprettet fra 2026, og antallet vil stige til 650 pladser i 2028. 

Det er ikke defineret i den politiske aftale, om den psykologfaglige masteruddannelse skal være klar fra 2026. 

På Danmarks største universitetsmiljø for forskning i uddannelse og pædagogik (DPU) er der i forvejen næsten lige oprettet en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, hvor der er mulighed for at tag en PPR-linje. 

Uddannelsen blev oprettet sidste sommer. Det er endnu uvist, i hvor høj grad den nye psykologfaglige master vil overlappe kandidaten i pædagogisk psykologi. 

Der eksisterer allerede flere andre masteruddannelser, som lærere har adgang til. Blandt de mest populære er master i dansk som andetsprog på Aarhus Universitet og Københavns Universitet, og børns litteratur og medier på Aarhus Universitet. 

Ny støtte til fagfaglige kurser

På tirsdag åbner Den Kommunale Kompetencefond som noget helt for, at lærere hvert år kan søge støtte til et fagfagligt efteruddannelseskursus.

Aftalen kom i stand ved overenskomstaftalen i fjor, hvor Lærernes Centralorganisation og KL blev enige om at afsætte 150 millioner kroner årligt til fagfaglig efteruddannelse.

Kompetencefonden er skruet sådan sammen, at arbejdsgiverne derudover skal medfinansiere 20 procent af kursusudgiften. Det betyder, at der i alt er 180 millioner kroner om året til fagfaglig efteruddannelse for lærere, børnehaveklasse og øvrige ansatte på Danmarks Lærerforenings område. Skoleledere er ikke omfattet af aftalen.

Vi har allerede lavet en guide til, hvordan du søger de nye midler. 

Meritlæreruddannelsen

Der er også gode nyheder til personer, der endnu ikke har en læreruddannelse, men i stedet har en anden uddannelse. Her er meritlæreruddannelsen en mulighed, og den har indtil nu kostet op til omkring 80.000 kroner for den fulde uddannelse. Det er ikke muligt at få SU under meritlæreruddannelsen, men for nogle vil det være muligt at søge om støtte. 

For at gøre uddannelsen mere attraktiv har politikerne valgt, at den skal være gratis fra 2030. Og ambitionen er, at prisen allerede skal halveres i år. 

Diplomuddannelser

Det vil stadig være muligt at tage en diplomuddannelser, som er en videregående uddannelse på bachelorniveau. 

Uddannelsen har et omfang på 60 ETCS-point, hvilket svarer til et års undervisning, men den gennemføres ofte på deltid. Samtidig er den deltagerbetalt.  

Blandt de mest populære diplomuddannelser for lærerne er pædagogik, ledelse, uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. 

Den ordinære læreruddannelse

Den almindelige læreruddannelse fortsætter som nævnt med at være en firårig, dog vil den blive forkortet en måned, så de studerende dimitterer en måned tidligere. Uddannelsen fastholder dog det samme antal ECTS-point. 

Ændringerne træder i kraft i 2026, og der lægges i aftalen op til at tilrettelæggelsen af uddannelse skal revurderes igen efter to år.

Som noget nyt skal det fra 2030 være mulighed at tage læreruddannelsen på deltid, så man kan arbejde ved siden af studiet.