”Jeg vælger ikke uddannelse efter, hvilken prestige den har i samfundet”.

Så klart lyder budskabet fra lærerstuderende på 2. årgang fra Joanna Josephine Nielsen Hüsges, der læser til i Holstebro.

Politikerne har lige landet en aftale, der gør læreruddannelsen tre måneder længere end uddannelser til eksempelvis pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. 

For mens næsten alle professionsuddannelser skal forkortes, er det kun de maritime uddannelser og Danmarks Medie og Journalisthøjskole, som foruden læreruddannelsen går fri for en forkortelse.

Men den særstatus tror Joanna Josephine Nielsen Hüsges ikke vil betyde noget for, hvem og hvor mange der i fremtiden søger ind på læreruddannelsen.

”Inden jeg valgte uddannelsen overvejede jeg sådan noget som løn, arbejdstid og arbejdsmiljø. Hvis læreruddannelsen var femårig, ville jeg stadig tage den. Men hvis den var treårig, så ville jeg seriøst tænke over det", siger hun og tilføjer: 

"Vi er presset på at nå det hele i forvejen, så jeg tænker ikke, at den kan være kortere”.

Studerende: Uddannelsen er allerede sat i bås med de andre 

Ny aftale gør læreruddannelsen til den længste velfærdsuddannelse

Sofie Burlund er i gang med 6. semester på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun tror heller ikke, at forkortelsen af de andre uddannelser kommer til at gøre en forskel for læreruddannelsen renommé. 

”Gør man en uddannelse stærkere ved at gøre andre svagere?”, spørger Sofie Burlund.

Hun mener, at læreruddannelsen er ”sat i bås” med de andre velfærdsuddannelser, og det vil den nye reform ikke ændre på.

”Læreruddannelsen har altid haft samme prædikat som pædagoguddannelsen. Man hører: ’Skal du ’bare’ læse til lærer eller skal du ’bare’ læse til pædagog. Det har aldrig været særlig fint at skulle læse til lærer. Jeg tror ikke, det giver mere prestige, at den nu bliver længere end de andre”.

"Problemet ligger et helt andet sted"

Sofie Burlund tror heller ikke, at det vil have nogen betydning, hvis læreruddannelsen blev gjort femårig på kandidatniveau, som der har været argumenter for gennem årene.

"Problemet ligger et helt andet sted. Som studerende mærker jeg dagligt, hvordan uddannelsen vakler, fordi fundamentet konstant ændrer sig. Den ene reform når ikke at bundfælde sig, før den næste rammer. Hvis vi virkelig vil have flere til at vælge læreruddannelsen, skal vi starte med det, der burde være indlysende: at få uddannelsen til at fungere ordentligt", siger hun.

Ifølge Sofie Burlund er der mere brug for en uddannelse, "hvor vi føler os taget seriøst, og der er styr på tingene".

"Et sted, hvor vi som studerende føler os trygge og taget godt hånd om. For der, hvor studerende trives, skabes også de bedste ambassadører for uddannelsen", forklarer hun.  

Markus Højbjerg Lindø læser til lærer i Silkeborg. Han tror godt, at det kan få en lille positiv effekt på prestigen, at uddannelsen nu bliver længere end de andre velfærdsuddannelser.

Men samlet set tror han ikke, at det vil få den store betydning.

”Det kan godt være, at læreruddannelsen bliver en lille smule mere prestigefuld, men det sker på bekostning af de andre uddannelser. Reelt set er læreruddannelsen af samme kvalitet som før og bliver måske i det bredere uddannelsesvindue ikke mere prestigefuld”, siger Markus Højbjerg Lindø.

Forsker: Uddannelseslængde kan øge status

Chefanalytisker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Vive) Mikkel Giver Kjer beskæftiger sig primært med skole og uddannelse. 

Han mener, at det kan have en positiv betydning for læreruddannelsen, at den bliver længere end andre velfærdsuddannelser. 

"Samfundsstatus påvirker, hvem og hvor mange der søger ind på uddannelserne. Så opfattes et fag som højstatus, vil det styrke den enkeltes legitimering af et uddannelsesvalg over for omverdenen og nok også sandsynligheden for at vælge uddannelsen", lyder det fra Mikkel Giver Kjer.

"Her er det positivt for læreruddannelsen, at den bliver den længste. Omvendt er jeg meget i tvivl om, hvor meget det reelt vil rykke. Og så er jeg også i tvivl om, hvor meget de unge ved herom for nuværende". 

Mikkel Giver Kjer kunne godt tænke sig, at der var flere undersøgelser af, hvad unge tænker om de forskellige velfærdsuddannelser, og hvilke fordomme de har om dem.