Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Der er noget galt i Danmark, som John Mogensen sang engang. Et usynligt velfærdsproblem, som vi har ladet stå til alt for længe: Dårligt indeklima i vores skoler. Det går ud over trivslen, indlæringen og endda sundheden hos vores børn, der bruger mange timer på skolebænken. 

Derfor er det på tide, at vi sætter ind med de renoveringer, der skal til. Gør vi det på den rigtige måde, kan vi ovenikøbet høste en betydelig klimagevinst.

Alle børn fortjener at få undervisning i et klasselokale med gode betingelser for læring - en behagelig temperatur, med tilstrækkeligt dagslys og ikke mindst frisk luft. Men sådan er det desværre ikke i dag. Undersøgelser viser, at over halvdelen af de danske klasselokaler har et CO2-niveau, der er dårligere, end Arbejdstilsynet tillader.

Vores skoler spiller en helt central rolle i vores samfund og for vores børn. Vi skal derfor tage det meget alvorligt, når undersøgelse fra DTU viser, hvordan et dårligt indeklima kan skade indlæringen i en sådan grad, at det svarer til at gå glip af et helt års skolegang. 

Når vi ikke kan tilbyde skoleeleverne et ordentligt indeklima, underminerer vi ikke bare det gode arbejde, som vores dygtige lærere og pædagoger udfører. Vi giver også den næste generation ringere forudsætninger for at lykkes på skolebænken.

Derfor skal vi prioritere energirenoveringer, der vil føre til et bedre indeklima, og samtidig understøtte den grønne omstilling – de to hænger nemlig ofte sammen.

Minimumsstandarder i klasselokalerne

Det er svært at forestille sig en dansk klimapolitik, der er uafhængig af EU. Det er godt, for på en lang række områder er det faktisk EU, der baner vejen og hæver barren. Det gælder også, når det kommer til energistandarden og indeklimaet i vores bygninger.

Med det såkaldte bygningsdirektiv skal energistandarden i de 26 pct. dårligste bygninger (på nær boliger) forbedres inden 2033. Det er positivt, for en bygning med energimærke G kræver ca. 10 gange mere energi end en tilsvarende bygning med energimærke A. Med andre ord: tænk, hvor meget energi, vi kan spare til glæde for både klimaet og økonomien, hvis vi sammen investerer i mere energieffektive bygning.

Der er ingen tvivl om, at det bliver en stor opgave for vores kommuner, når de nye EU-krav skal implementeres. Derfor bør vi også sikre, at kommunerne har de nødvendige rammer for at gennemføre de renoveringer, som EU kræver. Mange steder oplever man f.eks. udfordringer med at prioritere energirenoveringer inden for den nuværende anlægsramme.

Det kan man imidlertid løse fra Christiansborg ved at indføre en grøn anlægsramme, der er forbeholdt grønne energirenoveringer. En særskilt grøn anlægsramme vil sikre, at netop forbedringer af energitilstanden og indeklimaet kan prioriteres udenom anlægsbudgettet.

Undersøgelser fra Realdania viser, at indeklimaet i klasselokalerne ikke har forbedret sig, siden de lavede deres første store undersøgelse for 15 år siden. Derfor bør en af de første opgaver være at sikre langsigtede mål for indeklimaet, ligesom vi skal indføre minimumsstandarder.

Vi skal nedfælde - sort på hvidt - at vores børn har krav på ordentlige forhold, når de skal lege og lære i kommunale bygninger.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk