”Lærere må ikke opleve, at de er magtesløse”.

Det slog børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) torsdag fast på et samråd i kølvandet på en større artikelserie fra Berlingske om skolernes udfordringer med vold.

”Jeg er meget optaget af, at vi skal have en rummelig folkeskole. Men et rum er karakteriseret ved at have vægge. Et rum uden vægge er grænseløshed”, tilføjede han. 

Ministeren fortalte, at han vil tage spørgsmålet om behovet for en mulig undersøgelse op med partierne i folkeskoleforligskredsen.

Og så slog han samtidig fast, at han ikke mener, at der er grund til at vente med at søsætte nye tiltag til, at der ligger en kortlægning klar.

Bekymret for lærernes retssikkerhed 

Undervisningsministeren slog samtidig fast, at han ikke har indtryk af at de danske lærere praktiserer det, han kaldte en ’slatten pædagogik’. 

Det er lovgivningen, den er gal med, påpegede han.

”Lovgivningen er udtryk for en slatten pædagogik. Det er ikke tilfredsstillende, at en lærer, som tager et stemmejern fra en ophidset elev i sløjdlokalet, ender i en ansættelsesretlig sag”, sagde han med henvisning til en sag, som Folkeskolen har beskrevet. 

”Jeg bliver bekymret, når jeg hører om lærere, der frygter personalesager og juridiske slagsmål med forældre, hvis de griber ind for at sikre god ro og orden i skolen”, tilføjede han.

Norge som forbillede

Mattias Tesfaye sagde, at han er optaget af at få almindelig "sund fornuft" ind i loven, og han fortalte, at han onsdag var i kontakt med den norske undervisningsminister for at høre om et initiativ, der i disse dage behandles politisk i Norge.

”Det, der diskuteres i Norge, og som jeg også mener, at vi bør indføre, er, at der også i situationer, hvor en elev taler grimt eller forstyrrer undervisningen, så skal læreren have mulighed for at gribe fysisk ind, for eksempel ved at guide eleven op til skolelederen eller over i SFO’en. Der er ikke lovligt i dag”, fortalte han.

”Nogle af de lærere, som griber ind, ender i personaleretslige sager, som de så kan læse om i deres fagblad. Så kan jeg godt forstå, at de træder et skridt tilbage, selv om det ikke er godt for læreren eller eleverne”.

Lærere skal ikke sætte deres sikkerhed på spil

Det skal dog ikke forstås som om, at læreren skal være forpligtet til at gribe ind i alle situationer, understregede ministeren.

”Hvis der sidder et 15-årigt bandemedlem i dynejakke, skal man selvfølgelig lade være. Man skal jo ikke sætte sin egen sikkerhed på spil”, tilføjede han. 

Ministeren påpegede, at forebyggelse af vold og konflikter altid er det vigtigste, men da det ikke altid kan undgås, er der brug for, at lærere for bedre mulighed for at udøve disciplin, når det går galt.

”Pædagoger og lærere skal have beskrevet mere tydeligt, hvad deres muligheder for at gribe ind er. Og også have udvidet det mulighedsrum, så de må gribe fysisk ind. Det tænker jeg skal være næste skridt”.

På længere sigt tror ministeren dog, at et tiltag, der allerede er på vej, vil betyde, at der i fremtiden vil blive færre konflikter og voldsepisoder.

”Jeg tror, at når vi kigger tilbage om 10-20 år vil vi se, at de nye fagplaner, der er på vej, vil være det vigtigste tiltag. De vil give mindre målstyret undervisning og en skole, der kan rumme flere elever, end den eksisterende kan”, sagde ministeren om de kommende fagplaner, der skal være klar til skoleåret 2027/2028.