Formand for DLF's undervisningsudvalg Regitze Flannov er ikke så overrasket, men meget ærgerlig over at de danske 4.-klasses-elever har scoret klart lavere i Timss 2019 end tidligere.

"Vi ved jo godt, at nogle af de elementer, vi indførte med folkeskolereformen, ikke rigtig har vist effekt. Det viser evalueringerne indtil nu. Så dette kommer efter en lang række af målinger, der ikke viser effekt. Det må føre frem til at vi hurtigst muligt må foretage nogle ændringer. I samarbejdet med Undervisningsministeriet og KL peger vi alle på, at der skal ske nogle ændringer. Der skal være mere frihed til de professionelle i skolen i forhold til at gøre det, der virker. Det handler om at fjerne nogle af de centrale mål- og resultatstyringsværktøjer, der har ført i en forkert retning", siger Regitze Flannov.

Timss 2019: Klar tilbagegang for danske elever i matematik

"De har snævret undervisningen ind i stedet for at lade undervisningen blomstre med de professionelle som idemagere og foregangsmænd. Det viser denne undersøgelse med al tydelighed".

Hun mener, at man nok også skal interessere sig for, at det er svært at rekruttere nok uddannede lærere til folkeskolen.

Timss 2019: Ingen store udsving i natur/teknologi

"Alle børn har ret til undervisning af en kvalificeret lærer. Det kan have en betydning for disse resultater. Og så er det efterhånden åbenlyst, at der ingen sammenhæng er mellem antallet af undervisningstimer og elevernes resultater".

Mindre tid til forberedelse af god undervisning

Timss-undersøgelsen viser også et fald i elevernes interesse og glæde for fagene. Har du et bud på, hvorfor færre kan lide matematik og natur/teknologi i dag sammenlignet med i 2015?

"Ja, lærerne fortæller, at undervisningens oplevelses-elementer er blevet færre, fordi de kræver meget forberedelse. Og selv om man ikke ønsker det, så retter man sin undervisning ind efter noget mere målbart, når det er dét, der bliver krævet. Så undervisningen er måske blevet mindre varieret. Den gode gedigne undervisning, hvor man er ude af huset og oplever noget med eleverne, hvor man har gæster inde i undervisningen og hvor man har rum og tid til at eksperimentere - den er der mindre tid til nu", siger Regitze Flannov.

Forskningsleder: Faldet i danske matematikresulter er stort og bekymrende

De danske forskere bag Timss anbefaler en matematikindsats på linje med den tidligere læseindsats. Hvad mener du om det?

"Det er jo et dogme, at hvis man laver en indsats, så er der en effekt. Så det kan være fint, hvis bare man ikke går i den grøft, at man laver en indsats oppefra og ned i systemet. Hvis man vil løfte eleverne, skal man give de professionelle fri til at bruge deres faglighed. Det gjorde vi med læseindsatsen. Dér tog vi udgangspunkt i professionens viden, i forskningen på området og så klædte vi lærerne på til indsatsen".

Har du et bud på, hvad der skal til for at bryde den negative sociale arv? Her viser Timss også, at det ikke er lykkedes.

"Jeg tror ikke, der findes lærere, der ikke hele tiden har den tanke i baghovedet, at det også er en opgave at bryde den sociale arv i folkeskolen. Men det er strukturer i samfundet og politik på alle områder, der skal til, hvis det skal lykkes. Det kan skolen ikke klare alene. Men det er den varierede undervisning, hvor man kan lave kvalificeret undervisningsdifferentiering, der er en meget vigtig del af lærerarbejdet her. Og så at man som lærer har de rigtig gode relationer til elever og forældre. Det er dét, der kan ændre noget, når det er svært. Her er jeg stor fortaler for klasselærerrollen. Den skal i fokus og klasselærerne skal have tid til arbejdet", siger Regitze Flannov.

Minister udskyder den endelige evaluering af skolereformen