Et højsignifikant og substantielt fald på 14 Timss-point i dygtigheden blandt danske 4. klasses elever har fundet sted fra 2015 til 2019, skriver de danske forskere bag Timss-undersøgelsen (Trends in International Mathematics and Science Study 2019), hvor i alt 60 lande deltager. Det danske fald er et af de større blandt de deltagende lande, og faldet sker efter en lang periode med generel fremgang i matematikfaget. Nu er de danske elever på niveau med det danske resultat fra Timss-undersøgelsen i 2007.

Forskningsleder: Faldet i danske matematikresultater er stort og bekymrende

Faldet er størst i gruppen af de dygtigste elever og de dansktalende elever.

"For eleverne i 2019-undersøgelsen er der det særlige i en snæver dansk sammenhæng, at der er et sammenfald med en reform af skolen. De elever, der deltog i Timss 2015-undersøgelsen havde for langt hovedparten af deres skolegang gået i en anden skole under andre vilkår. Eleverne, der deltog i Timss 2019 og således gik i 4. klasse i skoleåret 2018/2019, har alene gået i en skole præget af skolereformen og de øvrige omstændigheder omkring skolen i denne periode. Resultaterne kan ikke entydigt afgrænses til reformen, men må forstås i sammenhæng med de mange forhold, der har betydning for elevernes tilegnelse af fagene", skriver de danske forskere bag undersøgelsen.

Det er viceinstitutleder Christian Christrup Kjeldsen fra DPU, Aarhus Universitet, der har været national koordinator for den danske del af undersøgelsen samt adjunkt Rune Müller Kristensen og ph. d.-studerende Anders Aastrup Christensen.

Flere kan ikke lide faget

I alt ni lande er gået tilbage i matematik siden 2015-undersøgelsen: den flamsktalende del af Belgien, Chile, Hong Kong, Kasakhstan, Korea, Polen, Portugal, Serbien og så altså Danmark.

Mere end hver tredje elev har dog fortsat et højt eller meget højt kompetenceniveau i matematik - det var bare en væsentlig større andel i Timss 2015. Dengang lå 80 procent på eller over mellem-kompetenceniveauet. I 2019 er det 75 procent af eleverne i 4. klasse, der ligger dér.

Det iøjnefaldende ved den nye undersøgelse er, at det netop er i gruppen af de dygtigste elever, at faldet er størst. Og det er elever med dansk oprindelse. Sammenligner man med elever, der er indvandret til Danmark eller er efterkommere af indvandrere, så er der ikke sket et fald dér. I gruppen af elever, der fagligt præsterer lavt i matematik, er der heller ikke sket de store ændringer.

Desuden er der sket et fald på 10 procentpoint i andelen af elever, der meget godt kan lide matematik. En tilsvarende stigning ses i gruppen af elever, der "ikke kan lide" matematik.

Sammenligner man med de andre nordiske lande, så har de danske 4.klasses-elever flest matematiktimer i hele Norden, og der ses altså ikke en sammenhæng mellem antal af timer og elevernes præstationer.

Danmark ligger stadig over Timss-gennemsnittet på 500 point og befinder sig i en gruppe med Sverige, Portugal, Ungarn, Tyskland, Polen og Tyrkiet.

De danske elever scorede i 2019 524,54 point på Timss-skalaen, mens de i 2015 scorede 538,65 point. Der er tale om en referencescore, der i 1995 blev sat til 500 point og som betyder, at man kan sammenligne ud fra den - landene imellem og gennem tiden.

Timss 2019: Ingen store udsving i natur/teknologi 

Resursestærke elever møder sultne i skole

Timss-undersøgelsen 2019 har flere spørgsmål om elevers trivsel. Et spørgsmål går på, om eleverne ofte eller nogle gange er sultne, når de møder i skole. Det svarer omkring 70 procent af eleverne bekræftende på. Forskerne har set på, om det har en sammenhæng med deres matematik-score - og det har det. I rapporten står der, at det "synes at have en relativt stor sammenhæng med deres præstationer i matematik og natur/teknologi". Faktisk viser det sig, at der er en statistisk signifikant større andel af elever fra gruppen "mange resurser i hjemmet", som fortæller, at de er sultne indimellem, når de møder i skole. I gruppen af elever fra hjem med få resurser i hjemmet er det ikke udslagsgivende.

Timss 2019 viser, at der er en tendens til at eleverne klarer sig bedre i matematik og natur/teknologi, jo længere tid de har været i dagtilbud før skolealderen.

Undersøgelsen ser også på lærernes linjefag, men her er ingen tydelige forskelle i elevpræstationer om læreren har linjefaget eller ej. Lærernes arbejdsglæde ligger på niveau med de øvrige nordiske lande og har ikke ændret sig signifikant fra Timss 2015. Lærerne giver fortsat i høj grad udtryk for at have for lidt tid til forberedelse, men der er et fald i antallet, der mener det, fra 2015 til 2019.

De danske lærere nævner, at de oplever flere forstyrrende elever og mere uro i klassen. Her er de øvrige nordiske lande mindre påvirkede af uro.

Rapporten fortæller, at andelen af elever, der er i kategorien fra hjem med "få resurser" ikke er ret stor. Til gengæld scorer denne lille gruppe elever 100 point lavere i matematik end elever fra kategorien "mange resurser". "Den sociale baggrund har således fortsat en anseelig betydning for elevernes resultater i matematik", står der i undersøgelsen.

DLF om triste Timss-resultater: Folkeskolereformen må ændres