Det var slående. Der sad 500-600 mennesker i salen, da Kristoffer Wiedemann tidligere på året var til præsentation af den nye risikotest for ordblindhed. Kun omkring 20 var mænd.

»Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere mandlige læsevejledere, for det er ikke en speciel feminin funktion. Jeg tester klasser og enkeltelever, analyserer data, skriver rapporter og holder møder med forældre til ordblinde børn. Det er ikke opgaver, kvinder har patent på«, siger læsevejlederen fra Dansborgskolen i Hvidovre.

Alligevel skulle Kristoffer Wiedemann også selv have et skub af sin skoleleder, før han opdagede, at jobbet som læsevejleder var noget for ham. Det er syv-otte år siden.

»Jeg blev glad, for der lå en anerkendelse i, at skolen ville give mig en uddannelse, og jeg har ikke fortrudt et øjeblik. Jeg har fået et område at nørde med, men jeg underviser stadig, så mine opgaver er meget varierede«, fortæller han.

Landsforeningen af Læsepædagoger registrerer ikke sine medlemmer på titel, så foreningen kan ikke skelne mellem læsevejledere og andre medlemmer med interesse for læsning. Men ansvarshavende redaktør for medlemsbladet »Læsepædagogen« Lis Pøhler er ikke i tvivl om, at langt størstedelen er kvinder:

»I 2011 var jeg med til at lave en kortlægning af læsevejledernes verden for Nationalt Videncenter for Læsning. 96 procent af svarene kom fra kvinder. Så ja, der er en overvægt af kvinder«.

Lis Pøhler forklarer dominansen med, at der er mange kvindelige lærere i folkeskolen, og at danskfaget, læsning og elever med særlige behov er typiske interesseområder for kvinder.

»Vi skal tilbage til 1960'erne for at finde flere mandlige end kvindelige dansklærere. Selv om alle lærere har et ansvar for at arbejde med læsning, er det primært dansklærere, som gør det. Og dem, der kan det«, siger hun.

Mandlige læseeksperter er populære

I Læsekonsulenternes Landsforening har de helt styr på medlemmernes kønsfordeling: 112 kvinder og fem mænd. Kun to af mændene er aktive, og de er begge over 55 år. De tre andre er gået på pension.

»At uddanne sig til læsevejleder og søge videre som læsekonsulent betragter jeg som en karrierevej. Den har mænd traditionelt søgt, så tidligere var der flere mandlige læsekonsulenter. Men i mine fire et halvt år i foreningen har vi haft et generationsskifte. Der er ikke mange mandlige læsekonsulenter at rekruttere af, så hidtil har de nye medlemmer været kvinder«, siger formand Hanne Sabalic.

Udviklingen ærgrer den ene af de to aktive mænd. Carsten Halleby peger på, at flertallet af elever med læsevanskeligheder er drenge.

»Indtil for to år siden underviste jeg ordblinde elever i vores læsecenter fem timer om ugen, og det var drengene glade for, fordi jeg også snakkede om fodbold og motorsport«, siger han.

Carsten Halleby læste til speciallærer i 1993 og underviste ordblinde elever. Han ville gerne dele ud af sin viden til et større forum og blev læsekonsulent i Lyngby-Taarbæk Kommune. Her er han stadig.

»Jeg har beholdt jobbet, fordi jeg kan sætte aftryk på kommunens skriftsproglige arbejde, så flere elever kan udvikle gode læsekompetencer frem for at ende i en ordblindeklasse«, siger han og kommer med et bud på, hvad der skal til for at tiltrække flere mænd:

»Vi ved fagligt, at det kræver et veludviklet skriftsprog at tilegne sig viden, men det perspektiv skal også rodfæstes i befolkningen, så lærere, læsevejledere og læsekonsulenter opnår større status. Det vil heller ikke skade med mere i løn«.

For få mandlige dansklærere

Umiddelbart er der ikke noget ved ekspert­jobbene i læsning, som skulle afskrække mænd, mener Lis Pøhler. Så vejen frem er flere mandlige lærere. Men hun betragter ikke den skæve kønsfordeling som læsevejledernes største problem.

»Mange læsevejledere har opgaver til en fuldtidsstilling, men kun fem timer om ugen til at løse dem. Og selv om læsevejlederne er flittige til at tage på kursus, er flere uddannet for år tilbage og har brug for faglig opdatering«, siger Lis Pøhler.

Der skal ikke kun flere mænd ind på læreruddannelsen. De skal også vælge dansk i indskolingen frem for dansk i udskolingen, mener Hanne Sabalic. Det kræver et opgør med den prestige, der kan være forbundet med at arbejde med litteratur, genrer og skriftlighed frem for læsning i begynderundervisningen.

Skal det lykkes, må billedet ændres, så mænd ikke kun ser en læsevejleder i de yngste klasser for sig, foreslår Kristoffer Wiedemann. Selv har han sjældent med de yngste elever at gøre, men arbejder med elever på mellemtrinet.

»Her er det også vigtigt med læsevejledning, og i udskolingen gør min kollega meget for at forhindre, at 20 procent af eleverne forlader skolen som funktionelle analfabeter«, siger læsevejlederen.