De seneste uger har lærerne taget eleverne til afgangsprøver i 8. og 9. klasse. De fleste elever tænker nok, at det er lærernes fest, men det er langt fra sandheden. 

I en ny rundspørge foretaget af Folkeskolen blandt 566 lærere, som har elever oppe til prøve i år, fortæller 53 procent, at de ikke er glade for prøverne, og de fleste mener, at de burde afskaffes i alle eller nogle fag. Kun en fjerdedel er glade for, at eleverne skal op.

”Afgangsprøverne og kravene til, hvad de skal kunne, ender med at blive gymnasieforberedende. Der er blevet lavet en kasse, som alle elever skal passe ind i, og det er ikke engang halvdelen af dem, der passer ind. Hvis man sløjfede prøverne og gav lærerne frihed til at lave undervisning, der passede til eleverne i stedet, ville vi opleve større skoleglæde og motivation blandt eleverne”, siger en lærer i undersøgelsen.

Lærerne oplever, at prøven slår tilbage i fagene på en negativ måde. Fagene bliver akademiserede, og der er ikke tid til fordybelse, kreativitet, praksisfaglighed og spontanitet. Folkeskolens udskoling er endt som et minigymnasium.

I Danmarks Lærerforening er formand Gordon Ørskov Madsen klar i mælet.

”Jeg mener, at man skal afskaffe prøverne helt og erstatte dem med en mere projektorienteret afslutning, hvor man kan arbejde på tværs af fagene og finde en form, der kobler sig direkte til skolegangen og indeholde både det teoretiske, praktiske, kreative og musiske", siger han. 

"Hvis det er en politisk nødvendighed med en karakter, så har vi årskarakteren”, tilføjer lærernes formand.

Både DLF og Skolelederforeningen er gået ind i Sammen om Skolen med et klart ønske om at ændre på prøverne både i form og mængde – også med henvisning til, at Danmark er det land i Norden, der har flest prøver.

”Vi synes, man bør se på, om man kan lave prøver på en anden måde end den klassiske, hvor man skal nå herfra og hertil, og så får en karakter for, hvor godt det er lykkedes. Vi bør kigge på, om man kan lave andre former for evalueringer”, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Lærerne nedprioriterer vigtige dele af fagene

Eksamen er en tidsrøver: Mange lærere bruger tid ud over deres arbejdstid

Ifølge Gordon Ørskov Madsen er der allerede politisk vilje til at se på prøverne som en del af læreplansarbejdet, fordi alle skolens parterne er enige om, at det er nødvendigt.

”Ministeren vil gøre fagene til omdrejningspunkt på Sorømødet til august, og når vi ser på fagene, skal vi også se på, hvordan vi afslutter dem. Den måde, prøverne er skuret sammen på, er meget bestemmende for, hvordan undervisningen foregår”.

I Folkeskolens undersøgelse svarer over halvdelen af lærerne, at prøven giver deres fag højere status, men samtidig siger samtlige lærere, at det påvirker den daglige undervisning, at der er prøve i faget. 

Og langt størstedelen fortæller, at der er vigtige ting i fagene, de må nedprioritere, fordi de skal forberede eleverne til prøven.

Der er variation inden for fagene, men lærerne fortæller, at det, der ryger, er fordybelsen, kreativiteten, praksisfagligheden og tiden til at gå med elevernes egne ideer og input. 

I de praktisk-musiske fag og kulturfagene siger mellem 57 og 87 procent af lærerne, at prøven er med til at akademisere faget i negativ retning.

”Der er så høje krav til tekstopgivelser, at det er svært at gribe fat i virkeligheden. Man kan i løbet af skoleåret ikke lade sig gribe af noget, der bare inspirerer eleverne – eller som motiverer dem, fordi man som lærerne har så travlt med at nå igennem det, der skal til for opfylde kravene”, fortæller en dansklærer.

Og en madkundskabslærer siger:

”Det kunne være så fedt et fag, hvis der ikke var eksamen i 8. klasse. De er ikke klar til det. Det er et praktisk fag, som eleverne gerne vil, men teorien passer ikke til, og er slet ikke en del af undervisningen inden 7. klasse”.

Lærernes formand finder det håbløst, at eksamen i et fag giver det større prestige.

”Og det jo helt uholdbart, når prøven gør, at der er vigtige ting, lærerne må nedprioritere. Vores bestræbelser for en mere praktisk og kreativ undervisning bliver blokeret af prøverne. Det viser Evas undersøgelse af praksisfaglighed også tydeligt. Jo nærmere man kommer i prøven, jo mindre varieret og jo mere målrettet prøven bliver undervisningen”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Skoleledernes formand er enig:

”Når politikerne siger, de vil have en anden skole, er vi nødt til at sige til dem, at det kan de ikke med det afgangsprøvesystem, vi har i dag. Hvis de ønsker, det skal føres ud i livet, er vi nødt til at se på dem”, siger Claus Hjortdal.

Prøverne favoriserer de boglige elever

Det har været et klassisk argument, at prøver med ekstern censur handler om elevernes retssikkerhed. 

Men i rundspørgen siger 42 procent af lærerne, at de er bekymrede for prøvernes påvirkning på elevernes trivsel.

En lærer fortæller om en elev, der af nervøsitet har grædt sig gennem tre mundtlige prøver. Og en anden siger:

”I håndværk og design synes jeg ikke, at de giver mening. Jeg kan godt garantere, at det ikke resulterer i flere elever på erhvervsskoler. De elever, der vil klare prøven bedst, er dem, der i forvejen er stærke i at have overblik, at formulere sig godt og reflektere og lave fine plancher. Dem, der også får gode karakterer i andre fag”, siger en lærer.

Naturfagslærere: Fællesfaglig prøve fører til nedprioritering af det fagfaglige

DLF-formand Gordon Ørskov Madsen mener heller ikke, at det giver mening at tale om, at prøverne er for elevernes skyld.

”Den måde, prøverne er skruet sammen på nu, favoriserer nogle elever frem for andre. Er det retssikkerhed? Jeg synes det ikke. Når eleverne kun bliver vurderet på de mere akademiske discipliner i prøven, er det med til at indsnævre fagligheden i teoretisk retning", siger han og fortsætter: 

Erfarne H&D-lærere om prøven: Vi insisterer på, at håndværket skal fylde

"Det er jo netop det, der har været kraftigt medvirkende tid, at fagligheden er blevet indsnævret til det teoretiske, og elevernes opfattelse af, hvad der er vigtigt, bliver påvirket af prøverne”.

Skoleledernes formand mener også, at det er en udfordring, at man har gjort adgangen til ungdomsuddannelser afhængigt af karakterer fra folkeskolen.

”Politikerne har higet efter at få en meget stram fagfaglig skole med nærmest en curriculum-tænkning, der kan prøves til sidst. Det har vi brug for at få gjort op med”, siger Claus Hjortdal.

Overskriften er ændret den 23. juni for i højere grad at indkapsle nuancerne i lærernes svar i rundspørgen.