”Prøven foregik stille og roligt, og så snart de var i gang, så glemte de helt, at jeg var deres censor”.

Sådan siger formand for Den faglige forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen. Hun har selv haft elever til prøve i år og har også været afsted som censor. Men så afslappet er det ikke gået alle vegne - ud fra de kommentarer, håndværk og designlærere har givet i et spørgeskema fra Folkeskolen. 

”Opgaven er meget stor og svær at øve sig på inden, grundet manglende tid, så eleverne bliver nervøse og usikre”, siger én og:

 ”Der er for høje krav til elevernes selvstændighed. De tre dele i prøven tilgodeser ikke, at det altså kun er børn, vi arbejder med, ikke designere, som kan finde på på kommando”, siger en anden.

En tredjedel af lærerne synes, at prøven har for meget vægt på det akademiske, men næsten lige så mange synes, at den balancerer fint. Dermed tegner der sig et noget mindre kritisk billede af den projektbaserede håndværk og design-prøven end de øvrige praktisk-musiske fag.

Irene Egeskov Andersen mener, at det er meget vigtigt ikke at skrue det akademiske niveau for højt op i prøven.

”Man skal huske at have i baghovedet, når man læser karakterbeskrivelserne, at de kun går i 8. klasse. Jeg har ikke forlangt af mine elever, at de skulle lave en fin designvæg med brainstorm og problemformulering. Vi skal ikke lægge for meget vægt på det, som ligger uden om håndværket”.

Håndværk og design-elever står midt i prøvekaos

Hun ser også en risiko for en akademisering, hvis man som lærer begynder at gå for højt op i, om eleverne kan navnene på designmetoderne. Der er god tid til, at de kan vise lærer og censor undervejs, hvad de har gjort, uden at de skal forklare det hele med fine ord, siger hun.

Det har overordnet været en god oplevelse

Lærer Pia Brødbæk Jensen, som har været i faget 20 år, oprindeligt som håndarbejdslærer, har haft sine elever til prøve på Vesterkærets Skole i Aalborg, og overordnet synes hun, at det var en god oplevelse.

”Jeg er positivt overrasket over elevernes måde at gå til opgaverne. Det er jo ikke reelt et valgfag, fordi nogle slet ikke har ønsket et praktisk fag, og flere bare ikke har kunne få madkundskab, og det har afspejlet sig i timerne. Men de har faktisk bedre styr på det her til prøven, end jeg havde ventet”.

Tre ud af fire lærere i undersøgelsen fortæller, at prøven påvirker deres daglige undervisning. Det har Pia Brødbæk Jensen også oplevet, på den måde at hendes årsplan helt fra 7. klasse var to-årig, og at hun har haft et øje på, at de er nået igennem alt det, hun mente, de havde brug for til prøven.

”Det sidste halve år har vi fyldt på med, hvad der er vigtigt til eksamen. Jeg er normalt ikke udskolingslærer, men jeg har indtryk af, at det er det, man gør i udskolingen. Jeg ville hellere bruge tiden på aktiviteter, men ligesom i de andre fag skal jeg jo sikre, at vi når målene, og der er et ekstra pres i udskolingen, fordi der er en prøve”.

Prøven æder tiden til håndværket

Lærerne i rundspørgen er også blevet spurgt, om der er noget i faget, de synes er vigtigt, men som nedprioriterer. fordi der afgangsprøve i faget. Her svarer 55 procent af håndværk og designlærerne ’Ja’. De peger på håndværket, fordybelsen og kreativiteten.

”Elevernes kreativitet og egne ideer nedprioriteres, fordi der er fokus på, at de skal kunne gennemføre prøven og leve op til de urimelige krav, der er til prøven”, fortæller en.

Praktisk-musiske lærere: Tiden til fordybelse og håndværk bliver ædt af afgangsprøven

Og en anden siger.

”Man bliver nødt til at udvælge få teknikker, som eleverne kan blive trygge ved, frem for at prøve mange flere materialer og teknikker”.

Både Irene Egeskov Andersen og Pia Brødbæk Jensen kan kende billedet af, at der ikke er tid til det, man gerne ville. Men de mener begge, at man kan insistere på at holde fokus på håndværket.

”Jeg har kørt lange forløb, hvor der her været fokus på håndværket, og så kortere forløb med udvikling og design. Selvfølgelig skal de lære at navigere rundt i designprocesser, men det er vigtigere, at de har håndværksmæssige færdigheder. Hvis ikke de har forskellige tilgangsvinkler fagligt, så kan de ikke komme med nye ideer. Jeg synes, håndværket er det vigtigste. Hvis vi gerne vil have flere håndværkere, så er det de også en dårlig ide, hvis alt går op i designprocesser”, siger Pia Brødbæk Jensen.

I selve prøven har hun bedt eleverne tage billeder af deres proces undervejs og lave en helt kort beskrivelse af, hvem produktet er til, men ellers har de mest haft fokus på håndværket.

Irene Egeskov Andersen mener, det er vigtigt at betragte prøven som endnu et forløb, som er rammesat i lighed med den daglige undervisning. 

”Hvis man omvendt hele tiden tænker på, at den daglige undervisning skal være en kopi af prøven, så bliver prøven styrende. Jeg tror også der er et element af, at lærerne kommer til at skrue niveauet op, fordi de er bange for ikke at gøre det godt nok. Sådan var det også, da faget blev indført, hvor designdelen kom til at fylde alt for meget i starten, og så finder det et leje”.

Prøven kan være tidskrævende

Prøven i håndværk og design er tidskrævende, og en del lærere fortæller i rundspørgen, at de har brugt meget tid og haft svært ved at få det til at hænge sammen med deres øvrige opgaver.

”Her op til har det været hårdt, fordi jeg ikke har prøvet det før. Men jeg har en ledelse, der har været medspiller. Vi har fået lov til at samle b og c-delen, så jeg er taget helt ud af skemaet en hel uge, så jeg ikke skal ud at undervise, men kan koncentrere mig om det her”, fortæller Pia Brødbæk Jensen.

Irene Egeskov Andersen understreger, at lærerne selvfølgelig skal have tid til at udføre deres opgave – og særligt i år kan det tage ekstra tid fordi det hele er nyt. Og hvis man så oveni ikke er linjefagsuddannet, kan det blive en meget stor opgave.

Selv er både hun og hendes makker censorer og kender prøven godt, og de har sørget for ikke at gøre prøven større end almindelig undervisning ville være, så det har ikke krævet en masse tid udover den almindelige forberedelse.