"Jeg bruger den tid, der er nødvendig".
Ordene kommer fra Charlotte Sveistrup, der i år har ført elever op til den fællesfaglige naturfagsprøve. Hun har ikke tal på, hvor mange timer det har taget at forberede prøverne:
"Men det er i hvert fald flere timer, end jeg har fået til til det. Så jeg må se, om jeg ikke kan få noget tid på bagkant".
Og ifølge et spørgeskema fra Folkeskolen er det langt fra et særsyn hos de lærere, der fører elever til afgangsprøve.
566 lærere har svaret på spørgeskemaet, og otte ud af ti angiver, at de får tildelt under 20 timer per klasse til at forberede afgangsprøver. Fire ud af ti vurderer dog, at de bruger mere tid end det.
17 procent svarer, at de bruger mere end 30 timer. Kun én procent angiver, at de er tildelt tid i den størrelsesorden.
Adspurgt hvordan de får tildelt tid til at forberede
afgangsprøverne, svarer 30 procent, at det indgår som en del af deres
opgaveoversigt fra skoleårets start.
Otte procent tæller op efter afgangsprøverne og afspadserer
eller får overtiden udbetalt.
En fjerdedel af lærerne får tildelt tid på anden vis, for
eksempel når deres fag eventuelt bliver udtrukket til afgangsprøve.
Mere end halvdelen arbejder over
Skal man tro undersøgelsen, slår tiden til at forberede afgangsprøverne ikke til. 57 procent angiver, at de er nødt til at arbejde over for at nå deres øvrige opgaver.
Flere lærere skriver, at der ikke er tilstrækkeligt værn om den tid, de skal bruge til at forberede prøverne.
"Der er alt for mange interessetimer i at føre eleverne til prøve", skriver en lærer.
En lærer angiver, at alt forarbejde inden sidste skoledag er "overarbejde, uden det bliver talt/betalt".
"Det er urimeligt, at der ikke er en fast aftale om tildeling af tid til afgangsprøverne. Jeg skal også være vikar i de timer, jeg skulle have haft 9. klasse", lyder det fra en tredje.
Den eneste regel, der er for tildeling af tid til afgangsprøverne, er formulering i A20 om, at når man har en opgave, skal man have tid til og mulighed for at løse den.
"Det er skoleledelsen opgave at sørge for, at den sammenhæng
er der, og det skal ske med planlægning og prioritering. Det tror jeg også, at
enhver skoleleder vil mene”, lyder det fra Danmarks Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen.
Lærernes formand ville gerne have, at der var en standard
for, hvor meget tid man skal have til at tage eleverne til afgangsprøve.
”Men sådan er vores arbejdstidsaftale ikke skruet sammen, og
det er ikke det første sted, vi vil gå efter at få normsætninger og
tidsbindinger", siger han.
Ifølge formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er det svært at hegne tid ind i en folkeskole, der "hele tiden skal spare og har færre og færre timer til flere og flere opgaver".
"Det kan vi
ikke. Så det handler om hele tiden at være i dialog med personalet om, hvordan
man bedst får timerne til at række til de udfordringer, vi har”, siger han.
Af de åbne besvarelser i undersøgelsen fremgår det, at det er stor forskel på, hvordan den lærerne får tildelt tid til at forberede afgangsprøverne.
Flere angiver at have én eller flere skemafri dage til at forberede. Andre at de har den tid, de ellers skulle have undervist klasserne til at forberede, og at de så vidt muligt friholdes for vikaropgaver i elevernes læseferie.
Og det er da også de mest almindelige metoder, fortæller Claus Hjortdal.
”Om det så er nok, kan vi altid diskutere. Men der er i hvert fald afsat forberedelsestid til det. Så hvis man mener, man har nul timers forberedelse til afgangsprøverne, så har man ikke forstået sin opgaveoversigt".
Lokalaftale giver lige muligheder
I Silkeborg Kommune er tiden til forberedelse af afgangsprøverne skrevet ind i lærernes lokalaftale.
Det blev den allerede i 2008, men aftalen er løbende blevet opdateret i takt med, at der er kommet nye prøver og prøveformer til, fortæller formand i Silkeborg Lærerforening Niels Jørgen Jensen. Den tildelte tid er nemlig forskellig alt efter fag og antal elever i klassen.
"Vi har løbende haft nedsat arbejdsgrupper bestående af folk, der selv har stået i prøvesituationerne", siger han.
Baggrunden for at indgå en lokalaftale om forberedelse til afgangsprøverne var, at ingen var interesserede i, at vilkårene var forskellige fra skole til skole, fortæller lærerformanden.
"Det sker jo, at man sammenligner prøveresultaterne på tværs af skolerne. Så det er for at sikre, at de foregår under ens forhold. Både for at tilgodese lærerne, men selvfølgelig også eleverne. Kommunen kan sikre, at de har gennemført prøverne på samme vilkår, uanset hvilken skole de går på", siger Niels Jørgen Jensen og tilføjer:
"Det har også gjort det lettere for os at argumentere for, at lærerne skal have nogle arbejdsforhold, der giver dem lige gode muligheder for dem gennemføre prøverne".
Adspurgt, om tiden brugt på at forberede og afholde afgangsprøver står mål med elevernes udbytte af dem, er lærerne delte i spørgeskemaundersøgelsen.
Knap en tredjedel mener, at det i høj grad eller meget høj grad er tilfældet, 31 procent svarer i lav grad, i meget lav grad eller slet ikke, mens 26 procent svarer hverken/eller.
