Vi vil hellere lave mad end at bygge fuglehuse.

Sådan lyder budskabet lidt firkantet fra eleverne i deres valg af praktisk-musisk valgfag.

Folkeskolen har spurgt skolelederne på landets folkeskoler om, hvor mange elever der har valgt hvert af de fire praktisk-musiske fag som deres førsteprioritet. 282 skoler har svaret, og på 229 af dem har skolens ledelse modtaget elevernes ønsker.

Opgørelsen viser, at 46 procent af næste års 7.-klasseelever har sat kryds ved madkundskab som det fag, de helst vil have, mens kun hver fjerde elev har valgt håndværk og design.

Hver fjerde elev har valgt håndværk og design

Derved ser skolekøkkenet ud til at være klart mere populært end håndværk og design, som ellers er det fag, som politikerne har sat deres lid til skulle tænde flere håndværkerdrømme hos de unge.

Godt hver sjette elev har ønsket billedkunst, mens færrest har musik som deres førsteprioritet.

Eleverne vil noget andet, end politikerne havde håbet

Christiansborg vil have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. For at vække de unges interesse mener partierne på Christiansborg, at der er brug for de praktisk-musiske fag i udskolingen.

Efter sommerferien skal alle 7.-klasseelever derfor som noget nyt have enten håndværk og design, madkundskab, billedkunst eller musik i to år - og faget afsluttes med en eksamen, der tæller på deres eksamensbevis.

Lov om obligatorisk praktisk-musisk valgfag får hård medfart af foreninger 

Partierne på Christiansborg har især sat deres lid til håndværk og design. Et fag, der eksempelvis har som formål at udvikle elevernes "håndværksmæssige kompetencer".

"Mere konstruktion, teknik, service og materialer skal tænde elevernes håndværker- og skaberdrømme, og give dem vigtig viden og stærke erfaringer med fra folkeskolen, så der forhåbentlig er flere elever som får øjnene op for erhvervsuddannelserne", lød det eksempelvis fra undervisningsminister Merete Riisager, da den politiske aftale blev præsenteret.

Politikerne gjorde det derfor til et krav, at alle skoler skal give eleverne mulighed for at vælge håndværk og design, mens de selv må bestemme, om de også vil tilbyde madkundskab, billedkunst og/eller musik.

16 skoler laver kun hold i madkundskab

Ikke alle skoler i undersøgelsen har givet eleverne mulighed for at vælge madkundskab, men på de skoler, hvor eleverne har kunnet vælge faget, er det helt gennemgående elevernes favorit. Faktisk i så høj grad, at flest elever har haft faget som deres førsteprioritet på 78 procent af de skoler, hvor det har været en mulighed.

Den massive interesse for madkundskab betyder, at selv elever, der ikke har valgt faget som deres førsteprioritet, ender med at få faget. Det sker på 16 af de 229 skoler af de skoler, hvor eleverne har valgt fag på nuværende tidspunkt.

Sådan bliver det eksempelvis på Lynghedeskole Skoles afdeling Søndre i Grindsted, selvom eleverne hér også havde mulighed for at vælge håndværk og design og billedkunst.

Skoleledere: Mangel på kvalificerede musiklærere bremser valgfaget 

Da skolens ledelse havde modtaget elevernes valg, viste det sig, at 60 elever havde madkundskab som deres førstevalg -  kun 12 elever havde sat kryds ud for ét af to andre fag. Til næste år bliver der derfor oprettet tre hold i madskundskab og nul i håndværk og design og billedkunst.

At fordelingen endte i så kraftigt favør af madkundskab kommer ikke som nogen overraskelse for skolens leder Dorthe Bønning Møller.

"Madkundskab har alle dage været et af de allermest populære valgfag. Sådan har det været i, lige siden jeg startede som lærer i 1976", fortæller hun.

Ifølge Dorthe Bønning Møller er madkundskab et fag, der virkelig tiltaler eleverne.

"Det er et fantastisk dejligt fag. Du får noget at spise. Du kan bruge dig selv, og det er hyggeligt at gå rundt i et køkken", siger hun.

Flere end 6 ud af 10 skoler opretter billedkunst i udskolingen efter sommerferien 

Vi må altid afvise hver anden elev

Det samme gør sig gældende på BillundSkolen. Her har 60 elever madkundskab som deres førsteprioritet - fire elever vil helst have håndværk og design. Det betyder, at der også her næste år bliver tre hold i madkundskab og ingen i de øvrige praktisk-musiske fag.

Heller ikke her kommer den enorme interesse bag på skolens ledelse.

"Det er voldsomt populært hos os. Kigger man tre-fire år tilbage, så har vi altid dobbelt så mange, der ønsker faget, som vi har plads til. Vi har renoveret vores køkken, så det er nyt og lækkert", siger skoleleder Lars Aagaard Nielsen.

Skolen har indtil nu tilbudt faget som et valgfag i 8.-9. klasse, og her har eleverne skulle give en skriftlig begrundelse for deres valg. Og her viser det sig, at der ofte er en stor gruppe elever, der ønsker at arbejde med de færdigheder, de lærer i faget.

"Vi har en del elever, der skriver, at de gerne vil være kok eller ernæringsekspert", fortæller han.

Praksisfaglighed: Ikke nok med praktiske fag i udskolingen 

På andre skoler har skolen valgt, at ikke alle elever kan få madkundskab, selvom de har ønsket det. Sådan er det på Kragelundskolen i Højbjerg ved Aarhus fortæller skoleleder Lene Mols.

"Vi har 97 elever på årgangen. Heraf har 65 valgt madkundskab som førsteprioritet. 40 har fået deres ønske opfyldt", lyder det Lene Mols.

Skolen opretter to madkundskabshold, to musikhold, et billedkunsthold og et håndværk- og designhold.

Skoleledere tror ikke på effekt

Størstedelen af skolelederne tvivler på, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse, fordi de fremover skal have et praksis-fagligt fag i udskolingen.

Kun 6 procent giver i Folkeskolens undersøgelse politikerne ret i, at det nye valgfag vil føre til, at flere vælger en erhvervsuddannelse. 44 procent tror ikke på, at det får den effekt, som politikerne håber på.

Nye tal: Flest skoler opretter madkundskab som toårigt valgfag 

Til gengæld svarer knap to tredjedele, at det er en god ide, at eleverne skal have et praksisfagligt fag. 17 procent af skolelederne mener, at det er en dårlig ide.

Mange elever har kunnet vælge mellem alle fire fag

Det har også været ventet med spænding, om eleverne rent faktisk ville få noget at vælge imellem, når politikerne kun krævet, at skolerne udbyder håndværk og design.

Men her viser skoleledernes svar, at eleverne rigtig mange steder har kunnet vælge mellem alle fire fag - faktisk på lige over halvdelen af de skoler, der har svaret på Folkeskolens spørgeskema. På otte skoler - tre procent af skolerne i undersøgelsen - har eleverne ikke haft noget valg. Her er der kun tilbudt håndværk og design.

Tæt på hver femte skole skriver, at de har indgået et samarbejde med en erhvervsskole i forbindelse med ét eller flere af de fire fag. Andre skoler skriver, at de har indgået et samarbejde med den lokale ungdomsskole eller naboskolen for at kunne tilbyde flest mulige fag. 

Efter eleverne har valgt fag vælger hver tredje skole at oprette hold i alle de fire fag. 58 procent af skolerne opretter to eller tre fag af fagene. På 9 procent af skoler bliver der alene oprettet hold i ét af de fire fag.

Skoleledere: Praksisfagligt valgfag gavner ikke tilgang til erhvervsskoler