Hidtil har kun ganske få skoler udbudt valgfagshold i musik. Musik- og Billedskolen i Varde har i år udbudt faget for udskolingselever i Esbjerg og Varde, og ni elever fra fem forskellige folkeskoler var til forsøgseksamen i år.

Skoleledere: Mangel på kvalificerede musiklærere bremser valgfaget

Hver fjerde skole svarer, at mangel på kvalificerede faglærere i musik har betydet, at skolen ikke tilbyder valgfaget næste år. Musiklæreruddannelsen må opgraderes, lyder det fra Musiklærerforeningen.

Offentliggjort

Om musik og det nye valgfag

  • 13 procent af eleverne har valgt musik som førsteprioritet
  • På to ud af tre skoler har eleverne haft mulighed for at vælgemusik
  • 55 procent af skolerne har oprettet musik
  • Kun på 6 skoler har musik været det mest populære fag blandteleverne
  • Kun på 7 skoler er det manglen på velegnede faglokaler, der ergrunden til, at musik ikke er blevet udbudt

Kilde: Folkeskolens skolelederrundspørge med 282svar

SÅDAN HAR VI GJORT

Folkeskolens redaktion har sendt et spørgeskema udtil alle folkeskoler med en udskoling. 282 skoler fordelt på 88kommuner har svaret. Af de 282 skoler angiver 229, at de harmodtaget og registreret elevernes valg. Det er alene svar fra disseskoler, der er datagrundlaget for tallene omkring fordelingen afelevernes førsteprioriteter. Disse tal bygger på valget fra tæt på15.000 elever. De øvrige svar i undersøgelsen bygger på svarene fraalle 282 skoler.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nye valgfag skulle tænde håndværker-drømme - men eleverne vil hellere lave mad

"Vi har ikke musiklærere, der oplever, at de har kompetence nok til at føre til eksamen"

"Har ikke personale, der kan læse musik"

"Musik er udbudt, men det kan blive vanskeligt at gennemføre, hvis vi ikke finder en underviser med de rigtige kompetencer"

Sådan lyder det fra tre skoleledere i Folkeskolens undersøgelse om, hvordan skolerne har udbudt det nye lovpligtige toårige valgfag, som 7. årgang skal have efter sommerferien.

Tendensen er klar - det er svært at finde lærere, som føler sig kompetente til at undervise i musik i udskolingen.

Musik er eneste fag med tilbagegang i kompetencedækning 

Manglende vejledning udfordrer 

Formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen kan godt genkende billedet. 

"Vi skal have sat ind, så der bliver tilført noget til musiklæreruddannelsen, så lærerne føler sig kvalificeret. Der burde også tilfalde udskolingens lærere ekstra uddannelse, når faget nu skal være eksamensfag", siger Karen Johansen, som har spurgt Undervisningsministeriet, om det i forbindelse med indførelsen af faget i udskolingen var muligt at få noget efteruddannelse til lærerne.

"Svaret er, at når du er uddannet musiklærer, så er du uddannet til at varetage musik i hele skoleforløbet. Men det er bare ikke det, du er blevet undervist til på læreruddannelsen. Så de føler sig ikke kvalificerede".

Første gang: Musikskole tager skoleelever til afgangseksamen 

 

Hun mener, at et af de største problemer er, at lærerne ikke har set vejledninger eller mål for det toårige valgfag i musik endnu.

"Vores udfordring lige nu er, at der er mange musiklærere, der er begyndt at blive enormt bekymrede. De er bekymrede for, hvad er det for mål, der er. Hvad er det for vejledninger, der er. For intet af det er blevet offentliggjort endnu. Vi kan ikke gå videre med det, før den nye regering er blevet nedsat. Det ligger bare og venter på en ny undervisningsminister".

Censorrapport: Bekymrende få nyuddannede musiklærere 

Hun tror, at flere vil føle sig kvalificerede, når vejledninger og mål kommer.

"Hvis man havde fået lov til at se alle de fede forløb, der er i den nye vejledning, så kunne det godt være, at man ville føle sig lidt mere kvalificeret. Jeg ærgrer mig over, at det ikke blev godkendt, før valget blev udskrevet".

Men selv om flere lærere med vejledninger og mål vil føle sig kvalificeret, så vil der stadig mangle musiklærere.

"Der er mangel på musiklærere. Og der skal læses flere timer, og vi kan jo ikke bare hive det ned fra hylderne".  

Hjælp til musiklærerne

Hun kan se, at der er ved at komme gang i kursusaktiviteten til lærerne. Musiklærerforeningen planlægger sammen med læringskonsulenten for musik i Undervisningsministeriet at tage på turne og fortælle om det nye fag.

"Jeg har aftalt med Mette Spange, at vi tager på danmarksturne ligeså snart vi har noget at tage rundt med. Vi har besluttet, at vi ikke kun tager de store byer, vi prøver at komme mere ud. Og så er man også velkommen til at henvende sig. Vi prøver at give musiklærerne lidt ro i maven. Det bliver ikke så meget anderledes. Musik som valgfag tager ikke et kvantespring fra 6. til 7. klasse. Det bygger ovenpå den musikundervisning, eleverne har haft, så den røde tråd fortsætter".

Professor ønsker flere lærere med musik som linjefag