Sådan har vi gjort
Folkeskolens redaktion har sendt etspørgeskema ud til alle folkeskoler med en udskoling. 282 skolerfordelt på 88 kommuner har svaret. Af de 282 skoler angiver 229, atde har modtaget og registreret elevernes valg. Det er alene svarfra disse skoler, der er datagrundlaget for tallene omkringfordelingen af elevernes førsteprioriteter. Disse tal bygger påvalget fra tæt på 15.000 elever. De øvrige svar i undersøgelsenbygger på svarene fra alle 282 skoler.
Her afholder DanmarksBilledkunstlærere en-dags-kursus
17. januar 2020 CFU København
31. januar 2020 CFU Bornholmtilmeldingsfrist meget snart. Her hedder kurset: "Vild med valgfagi billedkunst - nu med prøve"
7. februar 2020Absalon iRoskilde
28. februar 2020 UCN Ålborg
7. marts 2020 UCLOdense
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Bedre end forventet!
Det er reaktionen fra en glad formand for foreningen Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen, da hun over telefonen bliver præsenteret for, at 65 procent af skolerne i en undersøgelse foretaget af Folkeskolen svarer, at de opretter hold i billedkunst til næste skoleår.
Folkeskolen har spurgt skolelederne på alle landets skoler med en udskoling. 282 har svaret, og af svarerne kan det aflæses, at 77 procent af skolerne gav deres elever mulighed for at vælge faget - og på baggrund af elevernes valg, ser det ud til, at der bliver oprettet hold i faget på flere end 6 ud af 10 skoler.
"Hvis tallene faktisk er udtryk for, hvordan det ser ud, så er det virkelig positivt, og noget jeg er rigtigt glad for at høre. Jeg havde en frygt for, at der ville være mange skoler, der ikke ville tilbyde faget, og vi ved, at madkundskab er et fag, som eleverne meget gerne vil have", siger hun.
Nye valgfag skulle tænde håndværker-drømme - men eleverne vil hellere lave mad
Mere populært end ventet?
Folkeskolens undersøgelse viser da også, at madkundskab er elevernes favorit blandt de fire praktisk-musiske fag. 45 procent har ønsket madkundskab som deres førsteprioritet - 16 procent af eleverne vil helst have billedkunst.
Og selvom madkundskab er det fag, som flest elever har ønsket, på langt størstedelen af skolerne, er der på seks procent af skolerne flest, der har ønsket billedkunst.
Skoleledere: Mangel på kvalificerede musiklærere bremser valgfaget
Er det her udtryk for, at faget er mere populært, end man måske skulle have troet?
"Jeg vil sige, at faget er populært særligt dér, hvor eleverne har haft et kontinuerligt forløb igennem deres skolegang med den samme lærer. For det betyder rigtigt meget for elevernes tilgang og forståelse af faget. Hvis de har haft rigtigt mange lærer, så mister de nogen gange interessen for faget", siger Lykke Andersen.
Billedkunst i 6. klasse giver endnu større potentiale
Hun håber endda på, at der i fremtiden vil være endnu flere elever, der ønsker at have faget i udskolingen. Fra skoleåret 2020/2021 bliver billedkunst også obligatorisk i 6. klasse, så til den tid vil eleverne ikke have haft et mindst et helt år uden faget, når de skal til at vælge ét af de fire fag i udskolingen.
"Nogle steder kan det endda være op til halvandet år siden, at de har haft billedkunst, hvis de går på en skole, hvor man har billedkunst det første halve år i 5. klasse. Så jeg regner med, at det bliver endnu bedre, når der kommer billedkunst i 6. klasse".
Billedkunst i 6. klasse er »street«
Lykke Andersen opfordrer samtidig de billedkunstlærere, der skal stå for faget i udskolingen, til også at stå for elevernes undervisning i 5. klasse, og på sigt også i 6. klasse.
"For det betyder helt sikkert rigtigt meget for eleverne, at de kender den lærer, som de skal have i valgfaget", siger hun.
Fælles mål og læseplaner mangler endnu
Endnu er der hverken offentliggjort de endelige Fælles Mål, læseplaner eller undervisningsvejledning i det nye valgfag. Selvom de ligger klar, kan de først offentliggøres, når en ny minister har sat sig ved ministerskrivebordet i Undervisningsministeriet.
Se de nye Fælles Mål for billedkunst i udskolingen
Det mener Lykke Andersen dog ikke er et stort problem.
"Man går ikke galt i byen, hvis man går ind på Emu'en og finder Fælles mål, læseplan og undervisningsvejledning for det gamle valgfag i faget. Der indholdet er ikke ændret radikalt", siger hun. Når en ny undervisningsminister, er udpeget, vil prøvevejledningen i faget også blive offentliggjort.
Udbyder kurser til januar
Lykke Andersen fortæller, at hun og næstformanden i Danmarks Billedkunstlærere i starten af 2020 vil afholde en række én-dags-kurser, hvor billedkunstlærerne kan få inspiration til det nye valgfag.
"Her vil vi forsøge at klæde dem så godt på, som vi kan på en dag. Men det er selvfølgelig ikke nok. Jeg mener, at kommunerne burde have en ordentlig introduktion til fagene. Vores kursus er nærmere en form for ambulancetjeneste, hvor vi giver dem noget. Men noget er trods alt bedre end ingenting", siger hun.