"Hvad sagde jeg!"".

Sådan lyder det fra formand for Madkundskabsforeningen Lone Carlson, når hun hører, at madkundskab er det af de nye toårige valgfag, som klart flest elever har ønsket at begynde på i 7. klasse efter sommerferien.

En ny lov betyder, at alle skoler skal udbyde håndværk og design som toårigt valgfag næste skoleår, mens skolerne selv kan bestemme, om de udover håndværk og design vil udbyde billedkunst, madkundskab og/eller musik. Det fag, eleverne får eller vælger, skal de også til en afgangseksamen i.

Selv om politikerne har sat særligt fokus på håndværk og design, er det altså madkundskab, som har tiltrukket absolut flest elever.

På 69 procent af skolerne har madkundskab været topscorer blandt eleverne, og hvis man kun opgør tallet på skoler, som faktisk har givet eleverne mulighed for at vælge faget, er tallet helt oppe på 78 procent.

Lærer: Nyt valgfag i madkundskab kræver forberedelse

Mad er populær

Madkundskabslærernes formand Lone Carlson er ikke overrasket.

"Madkundskab har altid været utroligt populært. Du har et produkt, som du kan evaluere på. Man kan måle og veje det, man laver, ret hurtigt. Noget af det handler om, at eleverne godt kan lide at få noget at spise og selv være med til at påvirke resultatet af det, de får at spise", siger Lone Carlson.

Hun fortæller, hvordan hun selv i dag har været i gang med at undervise i udekøkkener.

"Her er et bålsted og foliebakker, og der er mad som er skåret ud på forhånd - gulerødder, løg, kartofler, kylling. Der er krydderier. Alle har fået eleverne har fået forskellige resultater, selv om de har stået med de samme råvarer. På den måde kan de lynhurtigt evaluere, justere, tilpasse og inspirere hinanden", siger Lone Carlson.

Det, at de fleste skoler har velfungerende skolekøkkener i forvejen, tror Lone Carlson også har været medvirkende til, at mange elever nu får madkundskab.

"Nogle tænker på faget som udgiftstungt, men det ser heldigvis ikke ud til, at det har afskrækket skoler fra at udbyde det".

Lærerne skal efteruddannes

Udfordringen lige nu er, at lærerne skal føle sig klar til udfordringerne med det nye to-årige valgfag. Kun på fire procent af skolerne har alle lærere, der skal undervise i det toårige valgfag næste år været på efteruddannelse. På 29 procent har nogle af lærerne været på efteruddannelse. Men langt størstedelen har ikke fået særlig hjælp til det nye valgfag med afgangsprøve.

Og netop afgangsprøven i madkundskab skal lærerne have hjælp til, mener adjunkt i madkundskab fra læreruddannelsen i Roskilde Malis Ravn.

"Til folkeskolens afgangsprøve i madkundskab skal eleverne kunne eksperimentere med madlavningsteknikker, have viden om gastro-fysisk-kemiske egenskaber og forholde sig kritisk til madkommunikation. Men skolerne er ikke klar", lød det i et opråb fra lektor i madkundskab på folkeskolen.dk for nogle måneder siden. Hun mener, at der skal rigtige kokkeknive og kvalitetsråvarer til, og at det kommer til at koste.

Skolerne er ikke klar til de politiske ambitioner om styrket praksisfaglighed i folkeskolen

Også Lone Carlson mener, at afgangsprøven i madkundskab kommer til at udfordre.

"Prøveformen er akilleshælen i øjeblikket. Mange lærere har ikke prøvet at føre til prøve i madkundskab, så lige nu er de usikre på det", siger Lone Carlson og fortæller, at kort efter sommerferien vil Madkundskabsforeningen udbyde halvanden-times kurser for lærere, der skal have faget på skoler rundt om i landet. På den måde kan lærerne inspirere hinanden til undervisning og prøven.

Livsfærdigheder på prøve i madkundskab 

Madkundskab motiverer også til erhvervsskole

Oprindeligt ønskede politikerne at styrke praksisfagligheden for at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Politikerne valgte derfor, at alle skoler skulle tilbyde håndværk og design, mens det blev frivilligt for skolerne at udbyde madkundskab, billedkunst og musik. Men Lone Carlsen er sikker på, at også madkundskab kan være med til at trække flere unge mod erhvervsskoler.

"De troede håndværk og design kunne gøre det. Jeg tror, de tog fejl. Og det har jeg også sagt. De kommer de nok til at ændre holdning. Det hjælper ikke kun at have fokus på en del", siger hun og tilføjer, at hun er sikker på, at også madkundskab kan vække de unges interesse for erhvervsskoler. Og det understøtter undersøgelsen også. 10 procent af skolerne har indgået et samarbejde med en erhvervsskole i forbindelse med oprettelsen af madkundskab. Det er tilfældet for 14 procent, når det gælder håndværk og design.

"Faget handler jo ikke kun om madproduktion. De skal lære maden at kende. Og der er mange muligheder for at samarbejde med erhvervsskoler, så eleverne får blik for, hvad de kan bruge kompetencerne til", siger Lone Carlson.

Nu skal folkeskoleelever gå på erhvervsskole