Katrinebjergskolen i Aarhus oplever en større søgning til sine børnehaveklasser. Det begyndte for fem år siden. Dengang havde skolen 38 skolestartere. Sidste år indførte skolen to Nest-klasser, hvor fire normalt begavede børn med en forstyrrelse indenfor autismespektret inkluderes ved, at alle 16 elever undervises ud fra pædagogiske principper målrettet børn med autisme.

Nest-klasserne har for alvor øget interessen for skolen, så den får over 60 skolestartere i det kommende år. Hertil kommer eleverne med autisme, som ikke nødvendigvis er fra skolens nærområde.

Den øgede søgning sker på trods af, at børnetallet falder i skolens distrikt.

"Vi får stadig flere børn fra vores eget distrikt, og der er også flere fra nærområderne uden for vores distrikt, som søger os. De forældre, jeg har talt med, føler sig trygge ved Nest, fordi de kan se, at metoderne er godt for de fleste børn", siger skoleleder Christian Hellum.

Kun forældre til fire børn ud af de over 60 kommende skolestartere har sagt nej til at få deres barn i en Nest-klasse.

Tre elever med tosprogsproblematikker trækker snittet ned

Både forældre og det pædagogiske personale er tilfredse med klasserne og elevernes fremgang, hedder det i evalueringen om Nest-klassernes første år, som blev præsenteret for nylig.

Den første Nest-evaluering: Vigtigt at holde øje med kammeraternes udvikling

Evalueringen peger også på, at den sproglige og sociale udvikling hos eleverne uden autisme ganske vist er positiv, men den er endnu ikke helt på niveau med de almenklasser fra tre andre skoler i Aarhus, som Nest-klasserne sammenlignes med.

Det vækker dog ikke bekymringer på Katrinebjergskolen.

"Sprogligt er vores elever kun ét procentpoint dårligere end sammenligningsklasserne. Det hænger sammen med, at vi en elev, som klarer sig betydeligt dårligere end klassekammeraterne i de sproglige test. I og med at vi har færre elever i klassen, giver én elev et større udslag", siger Mads Dahlstrøm, der er lærer i den ene af Katrinebjergskolens to første Nest-klasser.

Når man ser på begge klasser, har tre elever alvorlige sprogproblemer.

"Rapporten giver ikke helt det billede af børn i både læring og trivsel, som jeg ser til daglig. Derfor gik jeg ned i tallene og kunne se, at tre elever med tosprogsproblematikker trækker gennemsnittet ned. Her skal vi sætte ind med noget særligt. Det er fint at få klarlagt", siger Christian Hellum.

Det interessante er elevernes fremskridt

På den sociale side klarer Nest-klassernes distriktselever sig dårligere end de elever, de sammenlignes med. Men deres fremskridt er parallelle, fremhæver Mads Dahlstrøm.

Evaluering af Nest: Inkluderede elever med autsime klarer sig godt socialt og sprogligt

"Vores elever begyndte blot på et lavere niveau ud fra de spørgeskemaer, som forældre og lærere har udfyldt. Når stigningen er den samme, vil vores elever stadig ligge lavere, men de har altså gennemgået den samme progression", siger læreren.

Han ved ikke, hvorfor eleverne er begyndt på et lavere niveau, ud over at børn har forskellige forudsætninger, og at skolerne er forskellige.

"Det interessante er børnenes fremskridt, og her er vores elever godt med. Vores elever med autisme klarer sig bedre end de specialklasser, de sammenlignes med. Det skulle de også gerne, men jeg er ret sikker på, at vores elever uden diagnoser vil klare sig lige så godt som sammenligningseleverne, når vi har implementeret Nest".

Nest-klasserne kan have tiltrukket flere distriktsbørn med sammensatte vanskeligheder end sammenligningsklasserne, fordi forældrene har ment, at roen, strukturen, færre elever og to lærere også ville gavne deres børn, mener forsker Louise Beuchert, som har stået for evalueringen. Det er dog ikke et billede, Christian Hellum genkender.

"Der er ikke noget i indskrivningsmønstret, som er anderledes end tidligere", siger skolelederen.

Lærerne er til for alle klassens elever

Louise Beuchert peger også på, at Nest skal bygges op fra bunden, så i det første år har personalet brugt tid på at få struktur, klassesammensætning, det indbyrdes samarbejde og det amerikanske program til at fungere. Derfor har underviserne måske haft deres fokus på, hvordan eleverne med autisme reagerer på programmet. Det afviser Mads Dahlstrøm.

Den amerikanske model Nest: Inklusion vendt på hovedet

"Vi er lærere for alle 16 elever i klassen og ikke kun for de fire med autisme. Selvfølgelig arbejder vi hårdt på at implementere et nyt koncept, men det går ikke ud over eleverne, for vi gør det ikke for, at det skal se godt ud, men for at alle børn kan fungere i det".

Lærerne i Nest-klasserne arbejder på at styrke fællesskabet, betoner Christian Hellum.

"Først lærer eleverne at begå sig ved firemandsborde. Derefter i hele klassen, på hele årgangen, i hele indskolingen og så videre. Det er en skoles fornemmeste opgave at få eleverne til at føle, at de hører til i et fællesskab, for når de kommer i uddannelse og job, skal de kunne flekse ind og ud af fællesskaber. Den evne er en grundforudsætning for at kunne begå sig i samfundet".

Ingen grund til at læne sig tilbage

Mads Dahlstrøm er ikke bekymret for elevenes sociale og faglige læring.

"Det betyder ikke, at vi lader være med at se i rapporten, men vi var godt klar over de problemer, den peger på, for vi arbejder med dem i forvejen. På den måde er rapporten ikke en øjenåbner, men den betyder, at vi ikke kommer til at vende ryggen til de opmærksomhedsfelter, den peger på. Vi kan bruge rapporten til at sige, at vi er på rette spor, og at der er nogle ting, vi skal arbejde med på", siger læreren.

En Nest-klasse kræver hårdt arbejde

Christian Hellum ser heller ingen grund til at læne sig tilbage.

"Vi har hele tiden behov for at evaluere og justere til, men grundlæggende har vi fat i noget, som er rigtig godt. To forskerhold følger Nest-klasserne, og to psykologer fra PPR deltager i de ugentlige konferencer om klasserne, så vi får flere vinkler på. Vi er privilegeret, at nogle ser på os, og det tager vi alvorligt", siger skolelederen.

Katrinebjergskolen er ved at uddanne personale til det tredje hold Nest-klasser, som begynder i næste skoleår.