Specialpædagogik

Sprogforstyrrelsen DLD har fået sit eget afsnit i ny vejledning om særlige prøvevilkår

Som noget nyt har den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse DLD fået et særskilt afsnit i den nye vejledning for særlige prøvevilkår og fritagelse for folkeskolens prøver. 

Her fremgår det, at DLD dækker over mange forskellige vanskeligheder med sprog, og derfor skal der foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte elevs behov i den enkelte prøve, blandt andet ved at inddrage erfaringer med at kompensere for vanskelighederne i den daglige undervisning.

Også elever med psykiske funktionsnedsættelser som ADHD, ADD eller angst har fået deres eget afsnit i vejledningen.

 uvm.dk: Vejledning om prøver på særlige vilkår og fritagelser fra prøver