»Det kan være en udfordring at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Derfor er det vigtigt at have fokus på det, der lykkes«, siger afdelingsleder Brita Jensen.
En Nest-klasse kræver hårdt arbejde
Med fire elever med autisme i klassen skal der være to voksne til stede hele tiden. Og de skal være fast besluttet på alt, hvad de gør, understreger Katrinebjergskolens ledelse.
Fakta om Nest
• Aarhus Kommune fik øje på Nest under en studietur til New Yorkog indledte et samarbejde med Steinhardt School of Culture underNew York University om at uddanne fem lærere og pædagoger fraKatrinebjergskolen i programmet. Samarbejdet er planlagt til treår, og i takt med at programmet tilpasses dansk kultur ogpædagogik, overtager PPR og Specialpædagogik i Aarhus træningen afpersonalet.
• I sommer oprettede Katrinebjergskolen fire børnehaveklasser.0.a og 0.b består hver af 16 elever, hvoraf fire er børn medautisme, som er visiteret til specialundervisning. De øvrige eleverafspejler beboersammensætningen i skoledistriktet. Det er førstegang, at en skole uden for staten New York afprøver Nest.
• PPR i Aarhus havde 13-14 børn med autisme at vælge imellem tilde i alt otte pladser i de to Nest-klasser. De 24 andre børn blevvalgt, efter at skolestarternes forældre var blevet informeret ommetoden. Forældre til flere end 24 elever sagde ja til at få deresbarn i en Nest-klasse.
• Nest-klasserne er indrettet med visuelle redskaber som enstemmeskala, der fortæller, hvor højt børn og voksne må tale ligenu, og et ur, som viser, hvor lang tid eleverne har til en opgave.Men Nest er først og fremmest et princip om, at det ikke ereleverne, der skal passe ind - det er rammerne for undervisningen,der skal tilpasses eleverne.
• Nest-klasserne har to lektioner færre om ugen end andreklasser, fordi programmet kræver et udvidet teamsamarbejde. De femlærere og pædagoger i de to klasser drøfter blandt andet rammernefor deres undervisning og får supervision af to psykologer fra PPR,der er tilknyttet projektet.
• Næsten al undervisning er fælles for eleverne, men et pargange om ugen får de fire elever med autisme socialtræning med enpædagog og en psykolog fra PPR. Her lærer de blandt andet, hvad deskal spørge om, når de vil lege med andre, og hvordan de kan se, atandre ikke længere vil være med i en leg.
• Forældrene bliver også uddannet. Der er et kursus for»autisme-forældrene« med fokus på, hvad diagnosen betyder for deresbørn. Og et kursus for alle forældre om, hvordan man opretterlegegrupper, holder børnefødselsdag, og med generel viden omautisme.
• Egmont Fonden støtter Nest-projektet med 5,8 millioner kroner,som blandt andet går til en forskningsbaseret evaluering isamarbejde med professorerne Simon Calmar Andersen fra AarhusUniversitet og Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet.
• Foreløbig kører projektet på Katrinebjergskolen i tre år.Hvert år oprettes to Nest-klasser.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»To lærere til 16 elever? Ja, så kan inklusion sagtens lade sig gøre«.
Den reaktion har afdelingsleder Brita Jensen fra Katrinebjergskolen hørt flere gange, når hun har fortalt om skolens foreløbig to Nest-klasser. Men med fire elever med autisme i hver klasse, som er visiteret til specialundervisning, skal der to undervisere til, for det er hårdt arbejde, understreger hun.
»En af vores pædagoger havde kradsemærker på armene i flere uger, fordi vi ikke kunne finde ud af, hvordan vi skulle hjælpe en elev. Det viste sig, at han ville styre, så det er vigtigt, at han får to valg: Vil du skrive med blyant eller kuglepen? Vil du farve bogstaver på tavlen eller på papir?«, fortæller Brita Jensen.
Katrinebjergskolen sagde ja til at være værtsskole for det treårige forsøg med Nest, efter at børne- og ungeudvalget i Aarhus havde fået øje på programmet på en studietur til New York.
Den amerikanske model Nest: Inklusion vendt på hovedet
»Nest lægger tæt op ad den måde, vi tænker skole på, nemlig at børn gør det bedste, de kan, og at det er os, som skal tilpasse rammerne til dem. Samtidig har vi mange års erfaring med både distrikts- og specialklasser, og en del af Nest er at kode et lokale efter eleverne og give dem visuel støtte. Det var vi bevidste om i forvejen«, siger skoleleder Christian Hellum.
Redskaber som visuel støtte, anvisninger i stedet for påbud og anerkendende pædagogik er velkendte, men i Nest bruges de konsekvent og vedholdende.
»Underviserne skal være helt faste i kødet med alt, hvad de gør. De skal tro på metoden, også når det er svært«, siger Brita Jensen.
Lærerne har metodefrihed
Nest handler udelukkende om at skabe gode rammer for eleverne, understreger Christian Hellum.
»Vi siger ikke, hvordan eleverne skal lære at læse, eller hvilke emner de skal arbejde med. Lærerne har metodefrihed, men vi indretter os, så eleverne bedre kan lære. Vi tager hele tiden udgangspunkt i fællesskabet, og i hvad der er bedst for alle børn, for når det bøvler for en elev, er det et symptom. Skal eleverne for eksempel sidde på en anden måde? Skal de have andre visuelle støttesystemer? Eller skal der noget andet til?«, siger skolelederen.
Personalet i de to Nest-klasser får supervision af to psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, og sammen finder de måske flere forslag til, hvad underviserne kan gøre anderledes. Men det er vigtigt kun at afprøve en ting ad gangen.
»Ellers kan vi ikke vide, hvad det er, der hjælper eleven. Det kan være en udfordring at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Derfor er det vigtigt at have fokus på det, der lykkes«, siger Brita Jensen.
De fem lærere og pædagoger i 0.a og b har været i New York for at se Nest-klasser, og de har deltaget i aktionslæring hjemme i Aarhus. Uden uddannelse kan man ikke gå ind i det, vurderer Christian Hellum.
»Nest kræver også vedholdenhed af ledelsen. Vi skal blive ved med at støtte, sparre og give personalet mulighed for at udvikle sig. Vi har ikke købt et færdigt program i New York, og amerikanerne er meget ydmyge over for, at vi har brug for at oversætte Nest til den danske skolekultur«.
Fra Nest-klasser til Nest-skole
Elever med autisme lærer mere i en Nest-klasse, end hvis de gik i specialklasse, viser erfaringerne i New York. Samtidig klarer alle klassens elever sig bedre fagligt, socialt og adfærdsmæssigt. Det er for tidligt at sige, om det er lige så vellykket i Aarhus.
»Vi har to klasser i god læring og trivsel, men de fleste vil nok sige, at det går godt, når man har ejerskab til noget nyt. Vi er så heldige, at vi har forskere til at følge elevernes faglige og sociale udvikling i de første tre år. Når de kommer med de første resultater til sommer, kan vi sige noget konkret«, siger Christian Hellum.
Katrinebjergskolen opretter to nye Nest-klasser til august, og skolelederen håber, at skolen får lov til at fortsætte ud over den treårige forsøgsperiode. Under alle omstændigheder arbejder skolen på at bruge elementer fra Nest i klasser uden elever med autisme.
»Vi vil finde ud af, hvilke elementer der gavner alle klassens elever. Vi ved også en hel masse om, hvordan man arbejder to voksne sammen. Den viden kan vi lige så godt bruge i almene klasser med tolærerordning«, siger Christian Hellum.
