Fredag blev regeringen og KL enige om en aftale, som næste år tilfører kommunerne ekstra 3,4 milliarder kroner. Begge parter har meldt ud, at nogle af pengene gerne skal gå til, at skolerne bliver i stand til at rumme flere elever i den almene undervisning.

Det var derfor perfekt timet, at Sammen om Skolen mandag havde en planlagt studietur til Aalborg, hvor styregruppen ud over interne møder besøgte to skoler, som arbejder med henholdsvis co-teaching og Delta-klasser, som er nordjydernes svar på Nest-klasserne i Aarhus. Altså hvor visiterede elever med autisme går i klasse med elever fra skoledistriktet, mens pædagogikken tager udgangspunkt i de fire elevers behov for struktur og forudsigelighed.

”Vi befinder os et meget spændende sted lige nu”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Folkeskolen under skolebesøgene i Aalborg.

”Vi står med en ny folkeskolereform, vi har afsat et historisk stort beløb til kommunerne, og hele landet står med en stor udfordring med inklusion. Vi kan investere nogle af de ekstra penge i inklusion, men vi skal ikke inkludere med hovedet under armen. Det skal være med afsæt i pædagogiske overvejelser og den nødvendige økonomi, så vi inkluderer med omtanke”, fortsætter han.

Tesfaye: Lærerne skal have flere kompetencer og vedvarende opbakning fra ledelsen

Det positive er, at adskillige kommuner er i gang.

”Vi skal udbrede deres erfaringer om at arbejde systematisk med læringsmiljøer med særlige resurser og pædagogik. Inklusion kræver både efteruddannelse af lærerne og mulighed for co-teaching. Hvis vi ikke investerer, bliver inklusion en fiasko for både elever og skoler”, siger ministeren.

Inklusionsloven fra 2012 blev af mange betragtet som en fiasko, fordi der netop ikke fulgte investeringer med.

”Det er en del af det rigtige billede, fordi man dengang hoppede over, hvor gærdet var lavest uden at overveje, hvilken pædagogik der skal til, og at inklusion både kræver en udvidelse af lærernes kompetencer og vedvarende opbakning fra ledelsen. Vi kan ikke bare smide tre børn med særlige behov ind i en klasse og kalde det inklusion. Så venter problemerne bare på at opstå”, siger Mattias Tesfaye.

Hvor giver det mest værdi at være to?

Aalborg Kommune har valgt at investere. Her bruger kommunen årligt 56 millioner kroner på co-teaching. Knap 30 millioner kommer fra statens midler til flere lærere i folkeskolen, mens kommunen selv tilfører resten. 

Vesterkærets Skole har valgt at tildele alle klasser to ugentlige timer med co-teaching i dansk og to timer i matematik, men med mulighed for at øge timetallet, hvis der er et nyt team i en klasse, eller hvis en klasse har særlige udfordringer.

Tildelingen skal styrke fagligheden i de to grundfag, men et tilvalg er altid et fravalg af noget andet, påpegede Mattias Tesfaye under sit besøg på skolen.

”De fleste vil gerne være to til deres arbejde, men vi skal kunne legitimere, at det har ekstra værdi at være to. Nu prioriterer I dansk og matematik, hvor andre lægger deres co-teaching i indskolingen. Man kan også argumentere for, at timernes skal ligge frem mod eksamen i 8. og 9. klasse. Eller at der skal være færre elever i klasserne. Hvorfor har I valgt, som I har gjort”, spurgte ministeren. 

”Den bedste inklusion er, at vi sender elever ud af folkeskolen, som er gode i dansk og matematik. For det er billetten til at komme videre i uddannelsessystemet. Det er også i de to fag, vi ser mistrivsel, hvis eleverne ikke kan følge med”, svarede souschef Michael Christensen.

"Vi mangler at kvalificere diskussionen"

Ifølge skoleleder Kasper Cramer Engebjerg giver det desuden heller ikke en effekt op gennem skolen, hvis man vælger at give den fuld skrald med co-teaching i indskolingen.

”Behovet for co-teaching er lige så stort i 7. som i 2. klasse, for der kommer nye problematikker og udfordringer til”, uddybede han.

Mattias Tesfaye understregede, at det er indlysende for ham, at man som lærer risikerer at sande til, hvis man arbejder for sig selv.

”Man bliver holdt oppe på dupperne af at arbejde sammen med andre, så jeg kan sagtens se fidusen i, at man sparrer med hinanden og får gode faglige diskussioner", lød det fra ministeren.  

Med nye Delta-klasser vil Aalborg lave sin egen udgave af Nest

"Nu har vi aftalt, at skolerne kan droppe den understøttende undervisning og bruge timerne på noget andet, så lige nu sidder 1.300 skolebestyrelser rundt om i landet og diskuterer, hvad de skal bruge timerne til. Det har vi givet dem frihed til, og det er fint, at vi får forskellige erfaringer, men vi mangler at kvalificere diskussionen. Derfor er det fedt, at I gør jer overvejelser om at styrke dansk og matematik”, fortsatte han.

Forældre kan være en dark horse

Vesterkærets Skole har også mellemformer - noget skolen kalder omorganiseret undervisning - hvor elever kan få en pause fra almenklassen. 

Men elevernes forældre udgør en dark horse i forhold til inklusion, forklarede Kasper Cramer Engebjerg.

”Vi kan gøre alt muligt for at inkludere, men rammer vi modstand fra forældrene, bliver det svært. Forældre til børn med særlige behov vil have lavet en pædagogisk psykologisk vurdering for at opnå støtte til deres barn, og forældre til de andre elever sender deres børn på privatskole, når nogle hænger i gardinerne. Det skal man have med i overvejelserne i formidlingen af, hvordan man arbejder med inklusion”, rådede skolelederen.

Det er vigtigt, at lærerne har en fælles historie at fortælle forældrene, fremhævede Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF.

”Det er nødvendigt for at få forældrene med. Har I mødt modstand hos lærerne i forhold til, at de også har deres egen lærerprofil”, spurgte han.

”To lærere er skiftet til privatskoler, fordi de synes, at vores elevgruppe er for kompleks. De syntes, at de skulle bruge for meget tid på andet end kerneopgaven. Vi har også lærerstuderende i praktik, som tror, at de kun skal undervise. Men der er meget forberedelse og alle mulige opgaver uden om selve undervisningen”, svarede Kasper Cramer Engebjerg.

I dag er det ikke nok at være fagfaglig stærk, supplerede souschef Michael Christensen.

”Lærere skal også være stærke i at danne relationer. Det betyder meget, at lærere bruger ti sekunder på at spørge en elev, hvordan fodboldkampen gik i lørdags. Lærerne skal være hjertevarme”.

Lærer: "De har gjort et benarbejde i indskolingen, som jeg vinder på"

Gl. Hasseris Skole er blandt de tre skoler i Aalborg, som har Delta-klasser, hvor normalt begavede elever med autisme går sammen med elever fra skoledistriktet fremfor i specialklasse. 

Delta-klasserne bygges op nedefra, og skolen er nået til 3. klasse. Samtidig implementerer den principperne om blandt andet struktur, forudsigelighed og co-teaching i andre klasser.

”Da jeg hørte om Delta, tænkte jeg, at al den styring ikke var noget for mig. Men de har gjort et benarbejde i indskolingen, som jeg vinder på. Jeg må være ærlig at sige, at meget bliver givet med strukturen”, fortalte lærer June Kromann, der underviser i 4. klasse, til de besøgende fra Sammen om skolen. 

Strukturen skabes blandt andet via skemaer over, hvad der skal ske i løbet af dagen og i den enkelte lektion. 

Desuden viser en timetimer, hvor lang tid eleverne har til at arbejde med en opgave.

”Nogle kan ikke undvære strukturen, mens andre ikke bruger den. Derfor skal vi tilpasse strukturen. For eksempel ligger det i Delta, at man skaber legegrupper til frikvartererne, men i 4. klasse vil nogle gerne gå rundt på egen hånd. De ønsker ikke, at deres frikvarterer bliver styret af voksne. Den slags er vi nødt til at gribe ved at inddrage eleverne”, fortalte June Kromann.

Indsigt i neuro-pædagogik har ændret alt

Lærer: Det eneste koncept der har givet mening og arbejdsglæde, er co-teaching

Formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S) ville vide, hvordan lærerne på Gl. Hasseris Skole er blevet klædt på til at arbejde med Delta og Delta-lignende principper.

”Vi har været på et kompetenceløft i Delta. Det har ændret alt for mig efter 20 år som lærer, at jeg har fået kendskab til neuro-pædagogik og til, hvad der foregår i elevernes hjerner. Det er ikke, fordi de ikke vil deltage i undervisningen. Det handler om, hvordan vi giver dem lyst til at deltage. Derfor skal vi være nysgerrige efter, hvorfor eleverne ikke lykkes”, svarede June Kromann.

Laver I dataopfølgning, spurgte Gordon Ørskov Madsen.

”Vores evaluering sidste år viste, at eleverne i Delta-klasserne lå lidt højere både fagligt og i trivsel end parallelklasserne”, svarede skoleleder Kristine Vorm-Leonhard Jakobsen.

”Det tror vi på, for politikere har brug for dokumentation”, noterede lærernes formand.

Kommuner behøver ikke begynde forfra

Inklusionsindsatsen hedder noget forskelligt rundt omkring, men kommuner og skoler træder på de samme principper, vurderer undervisningsministeren.

”De kommuner, som ikke er kommet i gang endnu, har nogle at læne sig op ad. Aarhus og Aalborg har haft mulighed for at prioritere, fordi de har en stor skoleøkonomi, men jeg er også nødt til at interesse mig for kommuner med kun fire folkeskoler. De har ikke et kæmpe budget, men jeg kan sørge for, at erfaringerne i de store kommuner bliver høstet og formidlet videre”, siger Mattias Tesfaye til Folkeskolen.

Det vigtige er, at regeringen, KL, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening alle er enige om retningen, mener Mattias Tesfaye.

”Kommunerne behøver ikke opfinde den dybe tallerken. En borgmester kan tage et møde med lærerkredsen og Skolelederforening lokalt, så de sammen lader sig inspirere af, hvordan andre kommuner arbejder med inklusion. Vi er heldige, at kommuner som Aalborg og Aarhus har hentet erfaringer fra USA og sat det ind i en dansk kontekst”, siger Mattias Tesfaye.

Thomas Gyldal er enig i, at der er penge i økonomiaftalen til at skabe de nødvendige rammer for inklusion.

”Inklusionsopgaven er ikke løst med økonomiaftalen, men aftalen signalerer et sporskifte om, at rammerne skal tilpasses. Det kan lade sig gøre i for eksempel Aalborg, men også i andre kommuner”, siger formanden for børne- og undervisningsudvalget i KL.