Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Gennem mine efterhånden mere end 20 år som lærer i folkeskolen, har det ene koncept efter det andet skyllet ind over os.

Alle har haft en mission om at gøre folkeskolen endnu bedre, men størstedelen af koncepterne er lige så stille gledet ud af klasselokalerne igen, fordi de sjældent har været meningsfulde for dem, der skal bruge og arbejde med dem: Lærerne.

Efter min mening er der dog ét koncept, der giver mening og arbejdsglæde for mig og størstedelen af de lærere, jeg har mødt. Det er co-teaching. Men desværre risikerer muligheden for at være to lærere i klasselokalerne at forsvinde med den nye folkeskoleaftale.

Tolærertimer kan skabe magi

Co-teaching er særligt virkningsfuldt, når to lærere samarbejder om at lave en fed og varieret undervisning til eleverne.

Tillad mig at give et eksempel fra en 5. klasse i en eftermiddagstime. Her ved jeg, at flere elever er trætte, og at det kan komme til udtryk på flere måder. Både som uro eller ved et manglende læringsoverskud.

Cecilie er et af de mange børn, der er udfordret af den lange skoledag. Når hun bliver træt, er hendes fokus alle andre steder end på det faglige, og hun begynder at snakke højt (oftest ikke om det faglige) og blive urolig.

Karl derimod sidder bare stille, dagdrømmende (heller ikke om det faglige) og venter på, han kan komme hjem, mens Ahmad, Anna og Peter stadig er klar til undervisning.

I en ganske almindelig klasse med én lærer til 24 børn er det en almindelig udfordring at få alle elever med i de sidste timer af skoledagen. Men når vi er to lærere i klassen og benytter modeller fra co-teaching, kan der ske magi.

Ofte vælger vi i disse timer at arbejde tre stationer, hvoraf den ene er ”ubemandet”. I de to andre stationer er læreren sammen med otte elever, og her er det muligt virkelig at skabe kontakt til Cecilie, Karl og de andre og hjælpe dem med at lykkes fagligt.

Giv os tolærertimer i halvdelen af timerne

Muligheden for at konvertere den understøttende undervisning til tolærertimer har været helt fantastisk. Co-teaching løser ikke alt, men det er for mig at se det bedste redskab, vi har til at løse den store inklusionsopgave, som folkeskolen står overfor i disse år.

Vi lærere får sparring med den kollega, vi underviser sammen med, men det kræver selvfølgelig, at der er mulighed for og tid til forberedelse og efterbehandlingen. Det er alt sammen til gavn for eleverne, der får bedre undervisning og mere positiv kontakt med deres lærere.

Med oplevelsen af at co-teaching er den vej, folkeskolen skal gå, hvis lærerne skal have mulighed for at lykkes med undervisningsopgaven, bliver jeg meget bekymret, når jeg læser om den nye folkeskoleaftale. 

Hvor klasserne før har haft krav på tolærerordning i det antal lektioner, som deres skoledag er blevet forkortet, ryger timer fra den understøttende undervisning fremover i en timebank.

Tiden i timebanken kan gå til tolærertimer, men også lejrskole eller styrket normering i SFO. Med kommunernes dårlige økonomi frygter jeg, at tolærertimer ikke prioriteres, for hvem vil ikke også prioritere mange andre gode initiativer i skolen, som trænger til ressourcer?

Men som jeg ser det, har vi ikke råd til at lade være. I stedet for en timebank burde ansvarlige politikere have besluttet øget co-teaching så konkret, at der i klasser med 20 eller flere elever blev tolærerordning i mindst halvdelen af lektionerne. Det ville for alvor styrke elevernes skoledag og lærernes arbejdsglæde.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk