Kommunerne får 3,4 mia. kr. mere næste år til de kommunale velfærdsopgaver. Folkeskolen er  noget af det, de kan bruge pengene til. Men det kræver, at folkeskolen så også faktisk bliver prioriteret, når de enkelte kommunalbestyrelser lægger deres budgetter:

"Det er afgørende, at pengene kommer helt ud på skolerne – blandt andet til at sikre lærernes arbejdsmiljø, så de får overskud til at kunne lykkes med opgaven", siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen i en pressemeddelelse.

Han glæder sig i første omgang over milliard-tilførslen:

"Aftalen er et godt skridt fremad. Folkeskolens økonomi er under massivt pres, og der er hårdt brug for, at vi får sat en stopper for besparelserne her og nu og får skabt luft i budgetterne og overskud på skolerne. Selvom denne aftale langt fra løser alle folkeskolens økonomiske udfordringer, er den et skridt i den rigtige retning", siger han understreger, at der skal bygges videre i de kommende år i både finanslovsaftaler og økonomiaftaler. 

Kommunal økonomi

Kommunerne får 3,4 mia. mere til velfærd, herunder skole

DLF-formanden bemærker også, at regeringen og KL med aftalen anerkender behovet for at styrke folkeskolens almenområde. KL og regeringen har aftalt, at der skal etableres et samarbejde, der skal sikre, at flere elever kan rummes i den almene undervisning, og at det kommer til at kræve både viden, data og kompetencer.

”Jeg er glad for, at regeringen og KL anerkender, at der skal sættes ind for at styrke den almene folkeskole. Hvis vi skal vende den negative spiral, hvor pengene tages fra de almene skoler, når specialområdet vokser, kommer det til at kræve investeringer. Det er en omstilling, der kommer til at tage tid, og som kræver, at skolerne får rammerne og ressourcerne til at kunne lykkes. Det er vigtigt, at det bliver gjort ordentligt, så ingen børn bliver tabt på gulvet,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF.