I dag er det et krav, hvis skoler forkorter skoledagen, at de frigivne resurser i stedet bruges til en ekstra lærer i nogle af klassens resterende timer. Med den nye folkeskoleaftale vil de frigivne timer fremover i stedet havne i en bank, som for eksempel kan bruges til længere sfo-åbningstid eller til indkøb af materialer. Men nu sætter et nyt forskningsnotat spørgsmålstegn ved, om tolærerordninger overhovedet er en udgift. For ikke alene er der betydelige læringsmæssige gevinster for eleverne på tværs af både fag og klassetrin ved en ekstra lærer i klassen. Der kan også være en økonomisk gevinst at hente for skoler og kommuner ved tolærerordninger.

For hvis den ekstra lærer betyder, at man kan inkludere blot én elev, som ellers ville have gået i specialtilbud, kan det opveje de økonomiske omkostninger ved at have to voksne i klassen.

Det viser et såkaldt policy brief udarbejdet af Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet på baggrund af et stort meta-studie af internationale forskningsresultater af effekten af tolærerordninger, som forskningsinstituttet Vive har foretaget.

Professor og leder af børneforskningscenteret Simon Calmar Andersen uddyber:

”Elever, der ellers skulle gå i specialtilbud, klarer sig godt, når de kommer ind i en almenklasse med tolærerordning. Og de kan blive i klassen, også i de timer der ikke er tolærertimer. Det er rigtigt, at tolærerordningen er dyr, men kan man kombinere den med at inkludere en eller to elever, som ellers ville gå i specialklasse, er der en økonomisk gevinst at hente for skoler og kommuner”.

Af policy briefet fremgår det også, at Trygfondens Børneforskningscenter har fundet ud af, at en tolærerordning netop medførte en højere grad af inklusion af elever med særlige behov med i gennemsnit 1,5 elev pr. klasse.

”Samtidig klarede de elever sig bedre fagligt i dansk og matematik end elever, der fortsatte i et specialtilbud”, lyder det i notatet.

Positive effekter for læringen

Notatet slår også fast, at der er positive faglige effekter at hente af at have en ekstra voksen i klasse, uanset om det er en almenlærer, en lærer med specialpædagogiske kompetencer eller en ikke-læreruddannet. Alt efter uddannelsesbaggrund har det dog en betydning, hvilke opgaver den ekstra voksne varetager.

”Der er nogle indikationer på, at hvis den ekstra voksne er læreruddannet, har størst effekt, hvis vedkommende bruges til undervisning, for eksempel ved at dele klassen op i nogle mindre hold. Er den ekstra voksne ikke læreruddannet, er det sandsynligvis trivselsarbejdet og de sociale relationer, som vedkommende bør fokusere på”, siger Simon Calmar Andersen.

TrygFondens Børneforskningscenters policy brief kan være godt nyt for landets lærere, der i høj grad efterspørger flere tolærertimer. I Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse fra 2023/2024 svarer 54 procent af medlemmerne, at det er flere tolærertimer, som kan give det største løft af elevernes udbytte af undervisningen.

Dog er der blandt lærere bekymring for, at timebanken i den nye folkeskoleaftale risikerer at medføre det præcis modsatte – færre tolærertimer. Som lærer og medlem af kredsstyrelsen i Midtvendsyssel Lærerkreds Betina Hollen Tofting tidligere på måneden skrev her på Folkeskolen:

”Tiden i timebanken kan gå til tolærertimer, men også lejrskole eller styrket normering i sfo. Med kommunernes dårlige økonomi frygter jeg, at tolærertimer ikke prioriteres, for hvem vil ikke også prioritere mange andre gode initiativer i skolen, som trænger til resurser?”.

Debat

Lærer: Det eneste koncept der har givet mening og arbejdsglæde, er co-teaching

Bekymring for færre tolærertimer

Betina Hollen Tofting havde hellere set, at politikerne besluttede, at der i klasser med 20 elever eller flere blev tolærerordning i mindst halvdelen af timerne.

Professor Simon Calmar Andersen har det budskab til landets politikere, at ønsker de inklusion af flere elever i almenklasserne, er pengene altså nødt til at følge med.

”Der er mulighed for at inkludere flere børn i de almene klasser på en økonomisk bæredygtig måde. Men det er afgørende, at man har den ekstra lærer i klassen og ikke tror, at den del spares væk”, siger han.

Den nye folkeskolesaftale er indtil videre blot en politisk aftale indgået af partierne i folkeskoleforligskredsen. De initiativer i aftalen, som kræver lovændringer, fremsættes først som lovforslag til efteråret.